Blowing off steam.(Åbent emne)

S. Et lokale i træningscentret.
T. Sen eftermiddag.
V. truende sorte skyer.
O. Et halvfyldt center, men i Mistys lokale er ikke andre.

En klar lille perle af sved trillede langsomt ned af hendes pande..
Den stoppede ved hendes øje, lagde sig tilrette i de lange mørke vipper, men Misty gav den intet af sin opmærksomhed.
Hun kiggede på sit eget spejlbilled, sparkede ud med venstre for efter sit eget hoved, derjede omkring med et let hop, og landede uden usikkerhed på den højre.
Hun forsatte med at udføre en serie af små angreb og forsvarsøvelser.
Hendes muskler var små men hun var meget smidig og stærk.

Efter noget tid, stoppede Misty op.
"Fandes oz" ..talte hun til luftpartiklerne i rummet.
"Intet hjælper i dag" forsatte hun mumlende.
Misty tog sit håndklæde, duppede sveden af panden og skulede til sin taske.
Måske noget at drikke ville hjælpe på hendes dårlige humør.
Hun satte sig på hug og åbnede tasken.
"Det bare for meget " snerrede hun da hun så hun havde tømt hendes flaske.
Hun hørte en lyd ved døren...

En mand som så unormal ung ud kom ind af døren og så der var tomt han smilede for sig selv lidt før han så en pige han smilede bare og nikkede til hende som en gestus før han gik hen til en boksepude og tog sin vest af før han forvandt sin hånd og uden at putte de handsker på som der stod man skulle ha på begyndte at slå på puden selvom den var fuld af sand kunne man se den bugge en hel del indad når han slog før han lavede en baglæns salto og sparkede den to gange imens før han svang rundt og lavede et perfekt slag mod puden hvorefter boksepuden fløj af sted ramte loftet og gik i stykker så sandet flød ud af den før han stilte sig normalt med nogle få svedperler på panden han havde trænet hårdt han havde engang en far som havde lært ham at bruge meget lidt energi selv på nogle af de kraftigste slag så han ikke blev hurtig udmattet

Misty kunne ikke tage blikket fra fyren.
Han virkede så selvsikker og målrettet.
Hun sad på hug så til alt imens han trænede og da boksepuden fløj gennem rummet
kastede hun sin tomme vand flaske op i luften, greb den og sagde "Damn".
Hun tænkte at med den styrke kunne han ikke være helt menneskelig, hvad var han mon?Misty rejste sig op ,hun håbede han ville være hende venlig stemt så hun sendte ham et smil og sagde "Nice punch" .

Han vendte sig langsomt imod hende "tak" sagde han roligt før han gik hen og lagde sig på en bænk og tog vægten og begyndte at løfte den op og ned langsomt og længe "sådan er det når man træner meget" sagde han roligt før han satte vægten på plads igen og satte sig op "Zero er mit navn jeg gør aldrig gavn" sagde han roligt og smilede

"Aldrig ? ...Det er godt nok en heftig påstand ! " Misty kom til at grine.
"Jeg er Misty Allbright " præsenterede hun sig og slyngede et håndklæde rund om sin nakke så det hang løst over hendes blottede skuldre.
"Ehh.. tager jeg felj hvis det der var mere end almindelig muskeltræning ?"
hun nikkede med hovedet i retning af den nu smadret boksebold.

Han så på hende lidt roligt og smilede lidt før han svarede hende "faktisk så er jeg lige så stærk som et ordenlig trænet menneske" sagde han roligt og så på hende "hvorfor? Hvad mener du med ikke almindelig?" spurgte han roligt mens han så på hende fortsat

Misty smilede og svarede " Det så bare ud til at være lidt mere end almindelig menneskelig styrke".
Hun duppede panden lidt, og spurgte har i tuneringer her somme tider ?, du ved cagefight ?"
det var hun interesseret i at vide, men havde endnu ikke fundet nogen der kunne oplyse hende.
Hun kiggede på Zero.

Han så på hende "ingen tænker på turneringer i tider som dette" sagde han før han gik hen og startede løbebåndet og løbede på det roligt "ikke med Jaster som konge" sagde han roligt mens han løb hurtigere videre mens han smilede roligt og ud af vinduet

Misty der var ved slutningen af hendes træning, begyndte at strække ud.
Hun var lige så smidig, som hun var hurtig med et sværd og dets lige, og hun vidste hun fik de vanskelige stillinger, til at se ud som en leg.

Jaster ! tænkte hun ved sig selv.
Det var anden gang hans navn var kommet på bane.
" Sig mig Zero, Hvad er din mening om ham og hvorfor frygter alle ham så meget?"
Hun kiggede over på ham med spørgsmålstegn i hendes krystal blå øjne.

"Jaster er ikke en ham Jaster er et monster ingen tør være i nærheden af ham fordi han elsker smerte han elsker at give andre smerte" sagde han og løb videre "Hele byen ville være bedre stillet uden ham og det ved næsten alle der er kun nogle få som ikke gør som fx Amber" sagde han roligt "hans lydige hund" sagde han og spyttede ned i en spand "hans lydige kælling"

Mistys øjne blev store.
Hun kendte ikke denne Amber, men med den beskrivelse Zero gav, lød det ikke for godt.
Hun rystede på hovedet, sådan noget med underkastelse og smerte var bestemt ikke hendes game.
"Men vil man opnå noget, så er det ham der har magten til at få ting til at ske, er det korrekt Zero ?" spurgte hun med stille stemme og i et kort sekundt kunne man ane smerte i hendes blik,men så var det væk igen.
Hun så på zero.

Han så på hende "i teorien ja men han har kun magt over folk han har ikke magt til at ændre livets historie hvorfor" spurgte han mens han fortsat så på hende "hvorfor skulle du ville opsøge verdens ondeste herre som snart vis det står til mig ikke eksistere" spurgte han roligt mens han så på hende

Misty så forlegent ned i gulvet.
" Hvad handler det næsten altid om , penge ! " svarede hun uden at møde hans blik.
"Jeg har haft vanskeligt ved at finde et ordenligt job, og rygtet har det at han kan få mig ind og undervise børnene på skolen " forklarede hun og kiggede nu på Zero.

Misty forsøgta at hæve stemningen lidt " Og jeg er jo ikke helt forsvarsløs, vel " smilede hun og lavede et par slag ud i luften, hvilket fik hende til at ligne en lille killing der kejtet ville lege.

Zero smilede roligt lidt "penge siger du" sagde han før han så op og ned af hende "Jeg har et par kontakter i byen som nok kan skaffe dig noget" sagde han roligt og smilede "vis det er okay med en special skole" sagde han roligt

Som et levende lys julenat, lyste Misty op.
"Hvis du kan hælpe mig, måske ligge et godt ord ind for mig, ville det være helt vidunderligt " sagde hun og så virkelig glad ud.
Misty forsøgte ikke at lade sig rive alt for meget med, man skulle jo ikke sælge skindet før bjørnen var skudt, men det var svært da det indtil nu var hendes bedste shot for et ordenligt job.
"Speciel skole siger du..... er det udviklingshæmmet børn eller mere en mutantskole?" spurgte hun nysgerrigt.

Han grinte "udviklingshæmmede børn med adfærs problemer eller bare meget bagud i skolen" sagde han smilende og så på hende roligt "du siger bare til så ringer jeg med det samme" sagde han roligt og tog sin mobil frem og begyndte at indtaste nummeret

"Perfekt " udbrød Misty.
hendes hjerte galoperede og hun nikkede bekræftende til ham " Bare ring og hør nu " hviske hun og mærkede lidt uro i hendes krop.
Måske Zero virkelig ville hjælpe hende, det ville jo være fantastisk og hun elskede jo at arbejde med udsatte børn, mere end noget andet.
De havde ofte oplevet så mange svigt og kæmpet så mange urimelige kampe, at de trængte til kærlighed, støtte og opmuntring.Det var 100 gange bedre end at arbejde på hospitalet som sygeplejerske
.Det havde Misty gjort før, og det blev lidt trælst med al det blod og machofyre der skulle prale med deres flænger.
Men børnene, de behøvede virkelig en som hende..STOP ....tænkte hun ved sig selv, lad vær med at glæd dig ...det stadig for tidlig til jubel.råbte Mi
Hun så afventende på Zero.

Zero ringede roligt op og begyndte at snakke roligt det underlige var at det ikke var på normalt sprog det var på fransk ""Salut, j'ai une chienne délicieux ici qui veulent travailler dans une école spéciale est la vacance reste ouverte ... Ah .. Oui ... Je vous remercie" han så på hende efter at have lagt på "tja..." sagde han og kløede sig i nakken og så lidt nede ud før han smilede "du begynder første mandag i næste måned" sagde han smilende

Misty strålede og udbrød "Yes " og uden at hun fik tænkt yderliger over det fløj hun om halsen på Zero og gav ham et kæmpe knus. Muligvis var hun så begejstret at knuset kom til at vare bare et sekund længere end det var ment, hun trak sig forlegent tilbage efter at have haft kinden mod hans hals og skulder og registreret at han lugtede godt.
"Det er næsten for godt til at være sandt" mumlede hun til ham og med et blik der funklede som brillianter takkede hun ham endnu engang" Det er virkelig ...virkelig meget sødt af dig "
"Må jeg ik ha lov at gi´en kop kaffe eller hvad du måtte have lyst til at drikke?....Altsår når du er færdig med din træning? forslog Misty.

Han rystede på hovedet "nej det må du ikke men jeg vil gerne have æren på at invitere dig med ud og spise her om en times tid" sagde han smilende mens han så på hende roligt "altså vis du vil" sagde han roligt og så på hende fortsat med venlige øjne

Misty kiggede lidt på ham imens hun hurtigt tog bestik af situationen.hun havde jo gerne ville vise ham sin taknemmelighed, men det så ud til st Zero var en vask ægte gentleman!
Misty kunne og ville ikke skjule hendes glæde over udsigten til et ønskejob og også over st have fået en ny ven.....ovrnikøbet en spændende, venlig ,galant og......rimelig hot en af slagsen.
" jo, det kan du da tro " svarede hun og hendes øjne viste hun var glad.hvor skal vi mødes ,jeg må lige i noget andet tøj og et hurtigt brusebad også, sagde hun og lod sin hånd glide op og ned a træningstøjet.

Han smilede roligt og så på hende lidt "okay vis du prøver at forføre mig så virker det" sagde han roligt med et smil mens han så på hende roligt lidt "det bestemmer du en bar eller en stripbar" spurgte han venligt mens han ventede på hendes svar

Misty kunne ikke lade vær med at grine og drille ham lidt, så med et ansigt så alvorlig som graven sagde hun " min hobby er at forføre , fange forsvarsløse mænd ind og tvinge dem til at aflyde, kun ved hjælp a min voldsomme charme " hun strålede og knuste så illusionen med et stort smil.
" eh..stripklub..vist nok ik noget for mig...har aldrig været sådan et sted" hun kiggede lidt væk og følte sig pludselig som en lille pige i selskab med en mand.

Han grinte roligt og så på hende roligt og grinte "jeg er ikke forsvarsløs" sagde han og lænede sig hen mod hende før han rejste sig op "jeg har en styrke nok til at kunne gøre det her" sagde han og tog fat i hendes håndled og løftede hende op og fordi han var højere end hende løftede han hende en smule over jorden som var hun papir "vi skal helt klart på stripklub vi ses ude foran Le-stripies om en time" sagde han og slap hende igen

Misty bare kiggede på hans styrke show, hun vidste med sikkerhed at han kunne passe på både sig selv og hende,i enhver situation...hvis han ville.Hun vidste ikke hvorfor hun følte sig tryk og havde tillid til ham, det plejede hun være længere om at få, men det var den eneste grund til hun ville føje ham og møde ham på stripklubben, fordi hun ikke troede han ville gøre hende ondt.
Hun smilede og sagde " ok, alt skal prøves en gang før eller siden, så vi ses der" og så gik hun ud a døren og følte den stod 1 - 1 mellem dem.

/ forsætter vi bare her,eller starter vi et nyt emne ved klubben ? /