En ulykke kommer sjældent alene > Aoi & iøvrigt åbent!

han trak beklagende let på skuldrene. Han ville nok have sagt: 'det var en skam, ville godt have set det.' men holdt sin mund lukket så hun ikke skulle tro at det egetligt var det han gerne ville hende til, hvilke faktisk, var lidt sandt, sådan halvt om halvt, men han holdte sin mund lukket. Sød? Overrasket, ja, kunne man se det? Nej. Der var ikke mange der sagde det om ham, men utrolig nok var han da også ved at få gang i mundtøjet, og det var da vel lidt smigrende, det måtte han indrømme over for sig selv. "Det ved jeg ikke, det kom da an på om du skød mig helt ned, eller hvordan dine skud var." Han lyttede tavst til hendes snakken, og blev en smugle overrumblet over hendes pludselige emne skifte. "Regn?!" Han kiggede op, og sad og tænkte lidt. "Hvis der gør, hvad gør du så?"

Misty kiggede igen op på himmelen der så ud til at blive mørkere og mørkere..
"Altså..udover at glæde mig over at have den vandfaste mascara på ?! ".. grinede hun og forsatte " så er jeg nok nød til at finde lidt mere tørre omgivelser, end det her " Misty pegede udover parken.
Enkelte var allerede begyndt at pakke sammen grundet truslen om regn, Misty studsede lidt over det, var det virkelig nødvendigt ?
"Selvføgelig skal jeg passe på barnet her også " ...hun strøg i affektion sin hånd over den ubrugelige pc
"jeg vil lige prøve at føntørre den, inden jeg opgiver den helt " forklarede hun imens hun tænkte over om de mon ville skilles eller om de måske ville forsætte deres samtale, hvis nu regnen virkelig kom.

"Ja, ud ove det." Kvinder og deres sminke. Han sukkede med et mindre smil på læberne. Han fulgte hendes blik og kiggede rundt. "Parnoide folk." Mumlede han. Selv havde han ikke noget problem med regn. Han trak let på skuldrene.
"Opgiv dit barn, den er steget op til vor herre. Han skal nok søgre for godt vejr hvis han er kommet der op." Han smilede og grinede let.
"Hvor vil du tage hen hvis det regner?"

Misty foldede hurtigt et fint tørklæde om sin Pc og stak den med stædigt ned i sin taske. " ja ja , vi får se " sagde hun og sendte ham et drillende smil.
Hun tænkte imens lidt over Aois spørgsmål og kiggede så op ham med let løftede bryn.."Ved du hva, det aner jeg faktisk ikke helt...det var ligesom ikke i planen for i dag" Hun kiggede så ned på tæppet med blandt andet frugt og drikkevare , imens hun diskret fiskede et langt hår fri, der havde til hensigt at snige sig ind i hendes mund.
" Hjem eller i centret på cafe kan man jo altid, men jeg er faktisk mere i eventyr og udendørs humør i dag ! Det er nok derfor det er lykkes for mig at at slæbe al det her stuff med mig ud i det fri.....Det ser jo nærmest ud til jeg skulle bo her omkring en uges tid" sagde hun til ham, og hendes stemme rummede et snært af selvbebredejlse og selvironi.
"Har du nogen gode ideer hvis vejrguderne vil give os brusebad ?" spurgte hun åbent og nysgerrigt.

Han kiggede ned på allt hendes ting. Det undrede ham ikke, kvinder havde det jo med at slæbe alt muligt med sig. Han smilede med et lille grin. "Nej, ikke rigtigt, jeg opholder mig ofte ude i alt slags vejr." Han kiggede op i den grå himel. Han tøvede og vendte sig om. "Men jeg finder nok et sted at smutte ind, hader at få pælsen, eller hude, eller fjerende våde, det er så svært at få alt det vand ud igen." Han smilede med et grin. Sådan var det jo at være som han var.
"Ellers skal jeg nok hjælpe dig med at få sit 'stuff' hvis du ikke selv kan tage det." Han lage sig på maven, og placerede sine hænder under hagen.

"Tak " mumlede hun men kunne denne gang ikke skjule sin overraskelse over hans udtalelse.
Hun kiggede på ham med undren i øjnene, var det tale måde blot ? eller var han ikke almindelig menneske ?
En lille let rynken kunne spores i hendes pande.
Misty havde bare antaget han var menneske fordi han virkede så ukompliseret og ligetil, nu undrede hun sig om hun havde begået en stor fejl.
Men da Misty fortrak rene linier, besluttede hun at spørge og håbede han ikke ville blive irriteret over det.
"Du Aoi, ikke for at være anmasende eller noget men hvad mener du helt preciest, er du en slags mutant eller noget i den retning?" spurgte hun ham og så på ham med store interesseret øjne.

"Jamen så lidt." Han betragtede hendes tænksome ansigt. Det virkede som om der var noget der kom bag på hende. "Mutant?!" Han kom først med et letter fornærmet ansigt, men smilede så over hele klør fem. "Nej, nej, ikke nogle mutant som sådan, animnagus, you know?" Han satte sig op, og kiggede på hende. "Kan godt demonstre det, men ikke hvis du ikke behøver, det er ikke ligefrem behageligt at gøre, men kan godt, bare sig et dyr." Måske kendte hum dem slet ikke? Det betød ikke så meget, hvis hun ikke gjorde, for nu gjorde hun så. Han lod let en hånd glide igennem håret.

hun holdt begge arme frem og viftede afværgende med hænderne " nej nej...endelig ikke, hvis det ikke er behageligt er det da helt unødvendigt "
Hun smilede til ham og forsatte " Animagus.... joo jeg ved godt hvad det er du kan så, du kan tage skikkelse af et hvert dyr du ønsker ,ik "
Misty tænkte sig om et sekund og spurgte så .." Men hvad når du er i dyre skikkelse..... handler og tænker du så mere instinkt præget, eller er du ligesom dig selv 100 procent i tanker, følelser og handling?"
Misty havde ikke rigtig kendt nogle som Aoi før.... jo, bevares...hun havde da kæmpet mod mange Animagus i form af tigere og den slags, men de havde jo altid været aggressive og når kampen var slut ,var kontakten forbi , så aldrig havde hun haft mulighed for at en god snak.
En lille gysen løb ned af hendes ryg, hvor hun dog håbede det var slut med at skulle kæmpe.

Han tænkte sig om. "Alle ... jeg kan forvandle mig til 'normale' dyr, altså kendte dyr, ikke drager, pegasus og ander former for uvrikelige dyr." Han kiggede lidt på hende, uden helt at vide hvordan han skulle besvare hendes spørgsmål. "Jeg vil tænke som mig selv, men kan kun gøre handliger som det dyr jeg er kan, jeg kan altså ikke åbne døre som en kat, da jeg ikke ville kunne trykke håndtaget ned. Min handlinger vil altså være begrænset inde for dyrets evne. Mine tanker vil være de samme, men jeg vil ikke kunne snakke, hvilke er yderst irritrende noglegange. Mine følelser vil også være det sammet, altså hvis jeg godt kunne lide dig, vil de ikke ændre sig, selvom jeg blev dyr." Han stoppede op, og kiggede op i luften. Hun kunne få hans mund på gled, til de græder.
Han havde aldrig prøvet at snakke så meget, så han blev meget overrasket over at han faktisk kunne!

Misty spærrede nysgerrigt øjnene op da han fortalte.
Hun tænkte sig om et øjeblik og spurgte så " Men hvad så med mad.... spiser du det dyret spiser ..og er det lækkert eller frastøende...altsår orm?! hvis du er fugl ?" kvidrede hun løs.
Hun synes det var rimeligt cool, at kunne forvandle sig til en farlig tiger eller løve hvis der var ballade i sigte...eller måske en giftig edderkop?
En sød lille panter unge i hans kærstes fodende, det lød da bare dejligt.
Misty tænkte på at hun altid havde haft lyst til at røre en delfin, men da hun ikke kunne svømme og var bange for vand...eller nærmere skrækslagen...var dette en utænkelig situation..... med mindre hun kidnappede Aoi og måske kunne hun så putte ham i sit badekar... Hun smilede lidt ved tanken.

han tænkte sig lidt om, og smilede så. "Altså jeg spiser rådt kød hvis jeg er ulv, eller andre kødæder, og græs når jeg er planteæder, men spiser ikke orme." Han grinede. "Ingen orme, men græs og rådt kød spiser jeg gerne." Han tænkte sig lidt om, og smilede så, før han rejste sig op. Hvad vil sådan en pige kunne lide? Han lage hoved lidt på skrå. Hunde hvalpe var normalt et hit. Han smilede lidt og rejste sig op. "Vent lige, jeg henter noget." Han blinkede til hende, og forsvandt om bag et is hus. Da der var gået lidt tid, kom der en lille hvid labrador hvalp tilbage, med en tennisblod i munden, der så enorm ud efter hvalpens lille størrelse. Den gik op på tæppet, og smed bolden foran Misty og bjeffede. Så kunne hun godt komme i tving!

Misty tænkte lidt over hans svar,det var faKtisk nogenlunde sådan hun havde ment det ville være.
Hun stak ham et smil,da han pludselig rejste sig og forsvandt.
Hvad havde han mon i tankerne, bare han ikke ville spise rødt kød eller sådan noget, smilede hun ved dig selv nu da han var ude a syne.
En hvid lille hund stod pludselig med en bold i den lille mund og ville lege.
Mistys øjne skinnede,den var totalt nuttet.....hun så sig undersøgende omkring....hvem manglede den kære sag ?hun så igen på hvalpen * ej...det kan da ikke være ... ham ,eller et det ?*misty konkluderede hurtigt at det varAoi og udbrød *det da for cool*

Hun rejste sig og tog bolden, skulle lige til at smække begge arme om den skønne hund men stoppede op...alle de spørgsmål hun havde stillet,og så anede hun ikke om det var tilladt, hun aede den istedet hurtigt og kylede dernæst bolden afsted.

Den lille hvalp ilede efter bolden som om der var noget i hælene på den, og den kun kunne komme i sikkerhed igen hvis den fik bolden. Den fik fast på den, og styrtede derefter tilbage. Han kiggede op på hende, og smed bolden foran hende igen, men lage sig så ned med et lille bjef. Han kiggede lidt rundt, og kunne ikke se nogle. En stor dråbe vand kom på hans lille snude. Han gav et nys fra sig og prøvede at få det våde væk fra sin snude med en pote. Han overvejede om han skulle skifte til menneske, men droppede det, og greb fat i teppet som hun lå på, og hev til af alle krafter, men da han nu var i en kvalpe krop var der ikke mange muskler, og hun var alt for tung til at overhoved kunne flytte noget som helst.

Han bjeffede og sprang op på bagbene og satte i løb hen mod træet hvor de først havde mødt hinanden. Der stod han med logrende hale og ventede på hun skulle komme , men kom så i tanke om hvad han havde lovet hende, og løb hen mod hende, mens han skiftede form til en tiger. Da han var henne ved hende havde han skiftet form. Han gik om på den anden sidde af hende, og begyndte at skubbe til hende med sin ene pote.

Misty nød synet af den lille hvalp der susede afsted.... selv om hun vidste det var Aoi, så kunne hun ikke lade vær med at releterer til hvalpen også.
Hun nød det en kort stund, så farede en lille djævle i hunden og den trak helt vildt i tæppet og rendte så sin vej....
Misty troede han ville skifte tilbage til menneskeform men han drønede istedet i den modsatte retning og stillede sig afventende under det store træ, hvor Aoi havde stået da hun først spottede ham.
Prøvede den at fortælle hun skulle søge ly? Ville regnen komme ned i stride strømme om et kort sekund?
Hun lagde hovedet på skrå og skulle lige til at forsøge at kalde ham til sig, da han selv begyndte at galopere lige imod hende, men så skete der noget der fik hendes hjerte til at standse...næsten da.
På vej over til Misty, transformerede den lille hvide hundehvalp sig til en stor, skræmmende ,frygtindgydende og .....helt igennem vidunderlig tiger!
Misty var overrasket, og var det ikke fordi hun før havde kæmpet mod formskiftere, der havde valgt tiger formen, så VAR hun nok død af skræk.
Men hun fik hurtigt kontrol over sig selv, hun vidste dog at hun måtte passe gevaldigt på sig selv, for selv om det forhåbenlig ikke var Aois hensigt at gøre hende fortræd, kunne det let gå galt.
En behagelig gysen trillede ned af hendes ryg da han daskede en pote på hende...og lydigt fulgte hun hans anvisning om hvilken retning hun skulle gå.
Det var dog så overvældende det hele, og mange nye følelser spirede i Misty, så hun gik på automatpilot i retningen mod træet...og havde hverken kurv,pc, eller nogen af hendes andre ting i tankerne...... kun et par gule tigerøjne flimrede for hendes indre blik.

Han ville være hoppet irriterret hvis hans krop elllers havde kunne, men droppede det så, greb fat i teppet, og hev og sled i det, til det endelig kom under træet. Han kiggede på hende kort, før han lage sig på teppet, og kiggede på hende. Han skifte igen form til den lille hvalp, som lage sit hoved på de små lyse poter, og ventede på hun skulle gøre noget.
Han sprang op som en trod ud af æske, da han mærkede endnu en dråbe, denne gang på hans ivrig hale, der piskede fra side til side, men stod så stille, da han med et lille fnys gik helt ind til Misty og pressede sig op af hendes varme ben. Der gik ikke lang tid før det styrtede ned. Aoi var godt tilfreds med sin redningsaktion som dyr. Det var jo altid meget svære som dyr end som menneske, da man ikke kunne snakke med mennesker.

Misty kom langsomt til sig selv igen....det var måske lige stærkt nok at sige hun ik var sig selv med tigeren,men hun var kraftigt påvirket a dén ihvert fald.Nu var hvalpen tilbage og helt uden at tænke denne gang, slog hun armene blidt og kærligt om den, da hun mærkede dén presse mod hendes ben.
Taknemmeligt så hun samtlige ting var skubbet under træet og så kom der ellers gang i regnen.
Misty strakte ben og slog med hænderne på sit skød, " vil du sidde her indtil regnen stiller af ? " det håbede hun, det var hyggeligt og temperaturen var faldet hurtigt nu da solen var helt væk.

Hvis han havde været en kat, ville han have spindet, men nu var han en hund så han stak sin lille pinke tunge op i hoved på hende slikkede. Han satte sig op i skødet på hende, og ventede på at regnen skulle holde op. Han lage sit lille hoved på hendes ene lår og lukkede øjne. Han indsnusede hendes dejlige duft og lage sig vedre til rette.

Hun kunne ikke lade vær med at le , da han sprang op og i samhørighed slikkede hende i ansigtet. Så blev hun lidt genert. Ville Aoi som menneske huske følelsen eller smagen af hende? Men hurtig skubbede det fra sig, da det på uforklarlig visa virkede helt naturligt, nu hvor han var hvalp.Misty sad med en arm om ham,da han puttede sig ned og lagde sig tilrette.
* sikke en spændende dag,det havde jeg så ikke lige gættet på i .morges* tænkte hun og til Aoi sagde hun blidt " som hund er du nu også .....rigtig sød ! " og så kiggede hun ud på den nu meget menneske tomme park,der så mørk og næsten dyster ud.

Hans hale piskede frem og tilbage da hun sagde han var sød, og så ... kørte halen bare og kunne ikke lige stoppes. Han kiggede op på hende og lage hoved lidt på skrå. Han vidste ikke lige helt hvordan han skulle få forklare at hun kunne sige hvad han skulle blive til. Han rejste sig op, og satte sig ned, og kiggede på hende, med et afventende udtryk.
Han betragtede hendes fine krop og de dejlige øjne og halen logrede stadig helt vildt ustyrligt.

Hvalpen , Aoi, virkede til at være tilfreds med situationen, i hvert fald at dømme efter den ivrige haleviften.Misty roede lidt i kurven og op træk hun en flaske vand, hun kiggede ind i øjnene på ham og snakkede lidt om at hun jo ikke lige havde vidst hun ville få selvskab af en hund, men hvis jan ville tage til takke med at drikke ud af hendes hånd, såå.... og så hældte hun vand op og holdt hånden ned til ham.hun kunne stadig mærke den kildende følelse på kinden fra den kåde hunds leg. " jeg kunne godt vænne mig til st have en som dig der hjemme, er et så ensomt....sommetider" sagde hun ærligt og uden noget spind til Aoi.

Han stak sin lille snude ned i hendes hånd, og lappede vandet i sig til der ikke var mere, før han så kiggede på hende og afventede mere fra hende, men droppede det så lidt efter og lage hoved let på skrå. Han kiggede lidt rundt, og kunne ikke se andre mennesker inde i Parken. Var de flygtet? Han kiggede tilbage på hende, da hun begyndte at snakke om at hun godt kunne bruge ham der hjemme. "VUF!" Han kom op og sidde og halen fløj igen ustyrligt frem og tilbage mens han hoppede rundt og vidste sin store glæde ved tanken. Det ville være fedt, han skulle nok lade være med at tisse, men det kunne han jo ikke sige, så han blev bare ved med at hoppe som en gal, mens han gøede løs.
Han stoppede dog op, og satte røven i jorden, og kiggede på hende med hoved let på skrå.

Misty ønskde hun kunne tale og forstå hundesprog.
"Jeg er jo helt lost her " sagde hun og grinede til ham, da han bjeffede og hoppede rundt som en lille spring bønne.
Hun aede ham blidt på toppen af hovedet og var ved at blive mere tryg i omgangen med ham som hund.
" Mon du tit er hund eller lever du mest som menneske ?" spurgte hun og kiggede ind i hans øjne.

Han gik lidt væk fra ham, og forvandlede sig til et menneske igen, og rode lidt rundt i håret og kiggede derefter ned på hende. "Mest menneske, men ofte den ene eller anden form for dyr." han smilede kort, og satte sig ned foran hende. Det var godt at være en mennske krop, det var der han følte sig bedst hjemme, da han følte han passede til denne krop. Det var ligesom for stort og for småt tøj. Man kunne sagten gå i det, og sådan nogle ting, men det var ikke ligefrem behageligt.

"Wow...imponerende " Misty havde ikke været forberedt på han skiftede tilbage igen. Nu havde han så sat sig igen, og hun skulle lige til at række hånden ud og røre ved ham, da hun begyndte at tale, men bremsede selv handlingen og trak hånden tilbage i skødet igen * Ej, kejtet...nu det jo ikke mere naturligt for ham at jeg rør ved ham * .
Istedet sagde hun " velkommen tilbage..... du jo næsten som et kinder æg, ved du godt det? " hun smilede stort til ham, trods parkens grå tilstand, "Hele 3 dejlige ting på een gang....det går virkelig ikke " imiterede hun reklamen...og forklarede for god ordens skyld " du ved ....mand, hvalp og tiger " .