Den sædvanlige aftentur(Misty)

Tid: 23:23
Sted: En stille gade i Cidade-byen
Vejr: Køligt, mørkt
Omgivelser: Meget fredlige, indtil videre...
Påklædning: Kig ava/billede


Antonio kom lige så stille gående ned af en tilfældig gade i Cidade-byen. Han var ude på en af sine sædvanlige aftenture, eftersom han ikke brød sig om at være ude om dagen, hvor solen var fremme holde han sig indedøre. Godt nok var det ikke så slemt på dage hvor solen var gemt væk bag tunge tykke skyer, hvor dens stråler ikke kunne når ham. Men alligevel gik han fordet meste ud når mørket havde sænket sig over byen.
Hans mørkebrune øjne gled langsomt hen over de butikker og cafféer som han gik forbi på sin vej ned af den lidt lange gade. Der var ikke rigtig liv i byen her til aften, det undrede ham lidt, eftersom det jo var en fredag. Efter hvad han havde obsaveret de sidste par år, var unge meget glade for at gå ud i weekenderne.
Antonio trak sin ene hånd gennem det lidt pjuskede sorte hår, hvorefter han lod hånden finde tilbage i lommen på hans sorte frakke, som stod åben. For almindelige mennesker ville det være koldt ikke at have lukket frakken, men kulde generede ikke Antonio, han var trodsalt ikke længere et menneske, det havde han ikke været i noget tid efterhånden.
En lyserød/rød tunge gled langsom hen over hans læber, han var ikke specielt sulten, det var noget tid siden han havde været på jagt men han var endnu ikke blevet sulten nok til at gide at jage og desuden var nutidens mennesker så fordrukne og fulde af usundheder at deres blod ikke var noget han brød sig videre om. Han huskede tilbage på dengang folk ikke fik al den junkfood og hvor deres blod smagte som den skulle.
Men stadig, blod er blod og ned det skal det jo.

Misty spadserede gennem de mere eller mindre øde gader.
Det var weekend, men hun havde ingenting planlagt.
Hendes vaskemaskine havde kørt sin sidste omgang og det havde betydet at hun nu havde afleveret sit vasketøj hos en gammel kone, som tog sig god betaling for at redde folk som Misty ud a en knibe.
Der var ikke penge på kontoen til en ny maskine...så det var den eneste mulighed hun lige kunne øjne.
Misty trak hendes råhvide tykke cardigan om sig i forsøg på at lukke kulden ude.Det var rimelig dumt at tage den lille cowboy nederdel på ,for selv om de hvide støvler klædte hendes ben på bedste vis,var det simpelthen for koldt.Misty skulle første hente tøjet om nogle timer, så hun havde tid der skulle slås ihjel.
Misty tænkte på en varm kop chokolade med skum på toppen, og hendes mund blev ivrig efter at smage.
Hun smilede for sig selv og besluttede at sætte handling på og imødekomme hendes begær og netop som hun spejdede gaden efter en lille café , stødte hun lige ind i noget....eller nogen ?

Antonios hænder stød aftomatisk frem da en ung kvinde stødte ind i ham, hans hænder lagde sig om hendes overarme, for at hun ikke skulle midste balancen. Nogle havde det med let at vælgte og andre ikke, så bare for en sikkerhedskyld greb han fat i hende. Det charmerende smil bredte sig på hans læber, da hans kolde hænder slap hende igen. Det var koldt i forvejen så hun ville ikke ligge videre meget mærke til at hendes overarme et kort øjeblik blev udsat for noget der var koldere end vejret.
"Jamen godaften" hilste Antonio med en spansk accent, stadig med det charmerende smil liggende på læberne. Hans øje gled hurtigt ned over hendes krop, for hurtig til at hun ville ligge mærke til det. Han brød sig ikke videre om hende påklædning, men grim var hun dog ikke. Det med påklædningen var nok pågrund af den tidsalder han kom fra.

Forbløffet over sin egen klodsethed og stadig uden viden om hvad eller hvem hun er stødt ind i ,kigger Misty op og ind øjnene på en ung mand, med et udenlandsk udseende.
"Gud, det er jer virkelig ked af..du må meget undskylde...jeg havde slet ikke set eller hørt dig " begyndte hun at undskylde overfor manden. Hun flyttede sit blik til hans hænder, da det gik op for hende at hun formentlig kun stod på sine ben fordi han agerede støttehjul, fik hun varme i kroppen og rødmede svagt.
"jeg var vist for optaget af mit rige indre liv til at bemærke hvad der rør sig i mine omgivelser " forsatte hun i en lind strøm af undskyldninger og forklaringer.
Hun rettede sig lidt op og så ordenlig på den ulastelig klædte mand, der så på hende som var hun fra månen faldet ned.
Han var meget pæn...mange pigebørn ville med garanti falde på halen over en type som ham, Misty selv lagde dog vægten på helt andre egenskaber hos en mand, som kløgt ,styrke og evnen til at være tilstede når han var sammen med hende.
Men derfor ikke sagt ,at hun ikke var i stand til at nyde når en mand var fysisk tiltrækkende også.
Hun trak kraven på sin cardigan op over ørene, men da den var strikket var det yderst sparsomt varme den leverede.
Hun så sig omkring...og smilede til fyren "Godaften...du skulle vel ikke vide, hvor der er en cafe nær ved ? "

Antonios hænder fandt tilbage i hans frakkes lommer, han gemte tit sine hænder i lommerne, han brød sig ikke om at de hang og flagrede, og desuden så det også mere sufistikeret ud når hænderne var i lommerne.
Det charmerende smil, havde fået et strejf af munterhed, da en strøm af undskyldninger undslap den unge kvindes fine mund. Mennesker var nogle sjove nogen syntes han, og smilede kort af tanken om at han selv havde været et sådan menneske der ikke altid kunne tænke klart. Som vampyr var det lettere også lettere at tænke på flere ting af gangen og lave noget helt andet samtidigt.
Han lod hende snakke færdig, til sidste ord forlod hendes mund. "Jeg så nogle stykker længere nede af gaden, men om de er gode eller ej, det kan jeg dog ikke lige svare på"sagde han med det charmerende smil skruet på. Han kendte faktisk ikke rigtig byen, han var lige flyttet til. Han havde flyttet meget gennem de sidste hundrede år. Folk var begyndt at kede ham og der havde aldrig været nogen eller noget til at få ham ti lat blive det samme sted særlig lang tid af gangen.

Misty så ned af gaden efter skilte eller andet der indikerede der lå en beværtning , men kunne trods sine anstrengelser ikke få øje på nogle.
Det lød dog korrekt at der lå nogle et stykke derfra , den ene var dog ikke noget for kvinder der var alene i byen ,hvis rygtet talte sandt og den anden var ganske ny og derfor havde ingen anmeldelser endnu set dagens lys, så det måtte være der hun søgte ind besluttede hun sig for.
"Jeg tror jeg vil se om jeg kan finde et godt sted, i det her vejr vil noget varmt at drikke gøre godt " konverserede hun venligt og gengælte hans smil-

Antonio smilede charmerende og nikkede svagt "Så må jeg vel ønske dig held og lykke med at finde en passende cafee"Sagde han og så stadig på hende. Han havde ikke rigtig nogen planer om at gå med hende, han afslørede sjældent hvad han var for mennesker og endnu sjældnere opfordrede han tikl at blive venner med dem. De var føde og skulle man blive venner med det? Han syntes det ikke, han ville ikke risikere at slå sin ven ihjel. Nu var han dog ikke en som så let mistede kontrollen over sig selv, men når det skete så galte det om at komme væk hurtigts muligt.
Han ventede på at hun skulle begynde at gå, så ville han forsvinde i den anden retning, hvorfor blande hende ind i hans liv?

Misty smilede og lagde hovedet lidt på sned og så græskende på manden foran hende. Han var meget præsentabel og....tiltrækkende, men nu var det ikke lige hendes stil at samle fremmede mænd op fra gaden , hell.... det var sjældent hun indlod sig med nogen overhovedet....måske for sjældent, når alt kom til alt var hun bare ikke tilhænger af one night stands, så hellere gå hjem alene. Hun bremsede hendes tanker der vandrede afsted og takkede Istedet manden og svarede høfligt " jo, tak....og du må have en forsat god aften".
Misty smilede et sidste farvel, drejede omkring og tog et skridt ......lige ret ind i en lygtepæl!
Det sagde en underlig lyd og dernæst mærkede hun en varm klistret fornemmelse i ansigtet.
Omtåget af slaget , løftede hun sin ene hånd op mod øjet og det flækkede bryn og tænkte at det var voldsomt meget blod......dernæst kom svimmelheden over hende og den anden hånd greb ud efter lygtepælen.