Tøjet, clicky!Hana havde egentlig ikke lavet noget denne dag. Hun havde stået op og gået i seng igen, ståer op og gået lide rundt for at gå i seng igen, og så havde hun besluttet at gå en tur.
Hvorhen hendes ben førte hende hen, havde hun absolut ingen anelse om, men et eller andet sted måtte hun jo komme hen. Og hvor det end var, skulle hun nok finde hjem igen.
Håbede hun.
Nej, hun skulle nok finde hjem igen. Det var jo ikke ligefrem fordi her vrimlede med mennesker, som kunne bortføre hende. Rent ud sagt var der ingen, så det var jo bare godt. Ingen kidnapning til hende, tak.
Hun strøg en hånd igennem det røde hår, stoppede op efter lang tids vandren. Helt seriøst, det føltes som om hendes vabler havde vabler! Hvis det da kunne lade sig gøre.
De gyldne øjne søgte hver en millimeter af det sted hun var havne igennem, og nikkede så for sig selv. Note start, hun var ved et slot, note slut.
Men var der ikke noget... anderledes ved det her slot? Tilhørte det ikke en eller anden, der ejede et eller andet, noget stort?
Sikkert, ellers ville beboerene nok ikke have råd til at bo der, vel? Nej, nemlig.
Hun sukkede, for sig selv og lod endnu en gang blikket fare rundt, hvorfor vidste hun ikke. Hun havde vel bare ikke andet at tage sig til.
Hvorfor var denne dag så pokkers kedelig? Der skete jo intet! Absolut i-n-t-e-t!