En ulykke kommer sjældent alene > Aoi & iøvrigt åbent!

T. Eftermiddag
V. Sol og skyfri himmel.
S. Parken i byen.
O. Tæpper, frokostkurve, ishus o.lign.

"For fanden da " himlede Misty og løftede opgivende hænderne op over hovedet.
Hun trak vejret dybt og gav det et nyt forsøg.
Hun fokuserede det bedste hun kunne og hendes svagt rosa lakerede negle fløj over tasterne.
Men intet kunne hun stille op... hendes bærbar blev ved med at fryse fast og skrive Virus infected over hele skærmen.
Hun gav den et lille puf og mærkede en stigende irritation, hvilket var ærgeligt når det nu var sådan en herlig dag.
Misty glattede lidt på det ternede tæppe hun sad på, hendes rosa top og stramme hvide nederdel, var måske ikke det bedste antræk når hun skulle kravle rundt på et tæppe, men det havde bare emmet af sommer, og var derfor endt som dagens tøjvalg.
Misty så sig omkring, underligt at parken ikke var fuld...der var selvfølgelig folk der, men der var da lang afstand mellem de medbragte tæpper.
Hun blev pludselig anspændt, var der nogen der holdt øje med hende?

Phoenix klappede irrteret sin mobil sammen og puttede den ned i sin jakke lomme. Den var som altid løbet tør for støm når han skulle bruge den. Trosds det ellers så gode sommervejr var Phoenix ejet humør langt nede under munus græderne.
Han stønnede højlydt og gik ind i parken hvor folk panisk havde kastet sig ud i det gode sommervejr da de var bange for at det nu skulle forsvinde.
Folk var også så bange. Phoenix trak hænderne ned i sine jeans og satte kurs mod ishuset hvor der allerede stod en halv million mennesker og skulle købe is. Skulle han virkelig bruge tid på det? Han drejede rundt da hans blik faldt på noget længere væk. Interessandt. Han stod lidt og tænkte sig om, før han begav sig afsted mod det hans øjne nu havde fundet så interessandt.
I dages anledning, det gode vejr, havde han taget en kortærmet skjorte på, så han ikke skulle føle sig helt malplaceret når han nu var i parken med alle de sommerglade mennesker. Dog kunne han aldrig finde på at tage korte bukser på, kun når han var nede på stranden, ellers var det bukser.
Da han kun var nogle få 50 meter til sit mål, gik han i en cirkel udenom og lænede sig op af et træ mens han stod og betragtede målet. Måske ville han gøre mere ud af at gemme sig, men han var jo ikke på arbejde, og for ham gjorde det jo ikke noget at han blev opdaget.

Misty satte sig op på knæ, hun løftede de hvide solbriller væk fra næsen og satte dem på toppen af hovedet, godt hæftet fast i hendes lange hår.
Følelsen af at blive overvåget ville ikke forlade hende, og nu var hun på mærkerne.
Var det en ven eller fjende ?
Misty kneb øjnene sammen og skyggede for solens skarpe stråler med hendes hånd.
Hvem der blot havde et overnaturligt syn, tænkte hun imens hun spejdede rundt.
Alt så normalt ud og alle så ud til at være beskæftiget af andre ting.
Hendes blik standsede ved et træ, et godt stykke fra hende.
Der stod en skikkelse under træet og det så ud til han kiggede hendes vej, men grundet solen, kunne Misty ikke afgøre det med sikkerhed.
Hun blev så forskrækket at hun ved at lave en hurtig ukoordineret bevægelse, væltede sin kølige hvidvin, lige udover hendes pc.
"Arhh , pokkers også " himlede hun op og skyndte sig at kaste et par servietter over den og startede med at duppe febrilsk.
Så kom hun i tanker om skikkelsen under træet, rettede sig op igen og kiggede over mod træet..

Aoi stod og kiggede afslappet på kvinden. Han blev stående da hendes blik ramte ham. Hun væltede sin vinflaske ud over computeren. Eenten var hun klodset, eller så var hun blevet meget overrasket.
han blev ved med at kigge på hende imens hun fribrilsk begyndte at duppe på tasterne, med noget papir, for at få vandet væk.
Aoi havde allerede dømt computeren til døden, og følte en overraskende skyldfølelse, for det var jo enlig ham der havde fået den til at vælte, eller fået kvinden til at blive overrasket så hun væltede flasken.

Jo !
Misty var sikker i sin sag, det var jo hende at han stod og kiggede på.
Helt ugenert...selv da han blev fanget i det, havde han ikke skyndt sig at kigge i en anden retning.
Misty så ned på tæppet og alle sine ting.
Mon hun kunne forlade dem et øjeblik, uden at blive bestjålet?
Hun var ihvert fald mere end villig, til at tage chancen.
Hun rejste sig og glattede lidt på sin neder del.
Fandt hurtigt sine sandaler ,med høj hæl, endnu en rimelig upraktisk ting på en plæne, stak fødderne i dem og forberedet i sit hovet, en lille tale.
Med et blik af stål og målrettet skrit, gik hun fremad mod træet og skikkelsen der stadig stod der.
Endelig stod hun lige overfor ham.
"Undskyld,men er der noget jeg kan gøre for dig ?" spurgte hun sarkastisk og hends øjne borede sig ind i hans imens hun stod med armene i siden og afventede hans svar.

Pigen på tæppet virkede som om hun havde opdaget ham og gjorde sig klar til at komme hen mod ham, eller sådan så det ud. Aoi stod stadig bare og kiggede på hende, mens han ovevejede om han skulle give hende en stak penge til en ny computer. Ikke fordi han svømmede rundt i penge, langt fra, men ... han stoppede sine tanker og kiggede op da pigen kom hen mod ham med målrattet skridt og et stål blik.
Han blive en smugle overrasket da hun stillede sig foran ham, med hænderne i siden og et gennemborende blik. "Nej." svare han køligt. "Men jeg genere dem måske?" Spurgte han i et letter hånligt tonefald. Hun havde enten meget imod ham, eller alle der stod og kiggede på hende, eller måske var det bare fordi hendes computer var dømt til døde?

Mistys blik begyndte at flakke.
Hun havde bestemt regnet med at fyren ville være flov over at være grebet på fersk gerning i at nedstirre hende.
Det var han så ikke blevet, men havde i stedet virket lettere arogant og oven i købet .
Misty blev derfor et kort øjeblik bragt ud af fatning, men genfandt den dog hurtigt og trådte et skrit frem mod ham med en løftet pegefinger , for at give ham en opsang.
" Det er virkelig meget uhøf... argg !!"
Misty opdagede til sin rædsel at hendes høje hæl havde sat sig fast i det bløde græs og istedet for at udøse sin skideballe over fyren, mistede hun balancen og faldt hun forover mod ham..

Han kiggede ned på fingeren der nok snart skulle viftes med, da pigen kastede et blik på sine fødder, og væltede frem mod ham. Af ren refleks greb han hende inden hun fik snotten i jorden. han stabelede hende på bene igen. "Højehæle er ikke vidrer en godt fodtøj sådan et sted." Hans stemme var nu normalt, eller næsten, en lille snert af irritation var at spore, men det var ikke noget han selv bemærkede.

Misty der pludselig hang i hans arme og i næste øjeblik stod på sine ben igen, var nu ikke så kæphøj længere.
Hun kiggede på ham... forlegent, og fremstammede noget i stil med " gud det er jeg virkelig ked af... det må du meget undskylde "
Hun kiggede ned af sit tøj, ikke en plet at se nogensteder.
Hun åndede lettet op, han havde nået at gribe hende inden hun slog sig og inden hendes tøj blev snavset.
" Jeg har ikke til vane at kaste mig i armene på fremmede mænd " sagde hun med lyserøde kinder, der ikke kun skyldtes den dejlige sol.
Nu var hun næsten for genert til at kunne se ham i øjnene mere end et par sekunder a gangen.

Aoi morede sig tydeligt over hendes forlegen hed. Det var det bedste ved piger, det var så tydeligt at se at de blev det, og ikke som drenge der prøvede at skjule det.
"Jamen det gør skam ikke noget." Svarede han med et kæmpe grin. "Nå, men ehm - beklager jeg fik ødelagt din computer, eller jeg tror det var mig." Han kiggede over mod computeren der lå på hendes tæppe. Som han vidste var dø for længst, og fløj rundt i himlen med englene. han stoppede sine tanker og kiggede ned på kvinden.

Hun skar en lille hurtig grimasse og sagde " Agr, den var vist kaput inden jeg druknede den, slemt virus angreb, er jeg bange for ".
Men samtalen bragte Misty tilbage til hendes oprindelige agenda og hun forsatte derfor sin tale og så op på ham ....
" Men det er sandt, jeg gerne vil vide hvorfor du har holdt øje med mig , kender vi hinanden ?" spurgte Misty ligeud, da hun var i vildrede om hun skulle være vred eller taknemmelig og i denne by var det jo ikke til at skældne ven fra fjende.

Han smilede let. Godt, så skulle han ikke gå og sørge over drabet på en computer. "Nej, nej, vi kender ikke hinanden, men du virkede bare som den bedste at beglo." Svarede han og kløede sig i håret.
Han lagde vægten over på det andet ben og gik hen mod hendes tæppe hvor han trak computeren op som om det var noget ækelt noget, mellem to fingre. "Ellers en fin en du havde, eller har." Konstatrede han, og kiggede lidt på den, før han lagde den på tæppet igen.

Misty kiggede lidt forvirret på ham, hun kunne ikke besluttet om han lige havde fornærmet hende eller givet hende et kompliment.
Hun rystede lidt på hovedet og halsede efter ham da han satte kurs mod hendes tæppe, hun skulle lige til at belære ham om gode maner, da hun så han stod med hendes pc mellem fingrende.
" jeg har ikke meget forstand på det desværre, men sælgeren sagde den var noget af det bedste,så derfor blev det den " sukkede Misty.
"Det lidt surt, alle mine bankpapir og ...nå ja, min dagbog lå derpå " forklarede hun og smilede lidt undskyldende til fyren.
Hun kastede et hurtigt kærligt blik på sin pc.
"Nå, men nu når du alligevel står på it tæppe, må jeg så byde dig på noget at drikke?
Jeg er rimelig sikker på jeg stadig har sodavand og en flaske vin...ehh ,..hvis du har lyst ? " tilbød hun og så på fyren.

Dagbog og dagbog? "Var det ikke sådan lidt ... optimistisk at have det liggende på computeren. Du ved, måske et USB stik?" Han vendte sig om, og satte sig på teppet. "Jov tak, jeg er ligeglad med hvad, drikker alt ... næsten." Han kiggede kort på hende. Han lagde sig ned, og kiggede op i himlen.
Dagbog? Uhhh ... indterresandt! Han grinte lidt for sig selv. Det ville han godt have fingerne i. Det kunne være sjovt at læse.

"USB stik?! dem har jeg skam to af.... i min kommode , et eller andet sted " sagde Misty og grinede imens hun gennemgik hendes kurv og hev de ting op hun skulle bruge.
"Det ville have været skønt, hvis også de var pakket ud og i brug,ik " sagde hun ironisk "Men jeg havde ikke forudset angreb fra hverken vin eller virus, sååå"
Misty så ned på resultatet af kurvens indhold, på tæppet mellem dem stod nu jordbær, melon, vin og cola light .
Hun skænkede et glas kølig vin og satte det forsigtigt ved siden af fyren . "Værsegod ..ehh.." hun brød ud i et kæmpe smil "Jeg ved ikke hvad du hedder, men velkommen på mit tæppe "
Hun sparkede sine sko af og nød følelsen af solen mod den bare hud.

"Nej, virus og vin er noget skummelt noget." Han kiggede på mens hun fiskede ting op af sin kurv. Det var da utroligt hvad kvinder kunne probbe ned i en taske! "Vi kunne godt lege navne leg, men for det første er jeg selv ekstrem dårlig til det, og så vil det tage dig en million år at finde ud af hvad jeg hedder, da mit navn er japansk, men Aoi." Han smilede kort til hende. "Og du? Og jamen tak."
Han kiggede på hendes sko hun havde fået sparket af, før han kiggede på hendes fødder. Fra fødderne gik blikket op af hendes ben, op til hendes arme og krop, og endte oppe ved ansigtet, der var indrammet af sort, eller meget brunt hår.

Misty flyttede lidt uroligt på sig da hun bemærkede hans blik.
Hun var vant til at vække en vis opmærksomhed ,men havde aldrig brudt sig om det da det ofte var den forkerte type af mænd ,der kun ville muntre sig og ikke tog notits af hvem hun som person var.
Dette betød at hun nok var blevet en smule sky og også lidt på vagt overfor mænd og deres motiver.
Hun følte sig pludselig lidt sårbar og nøgen, som hun sad der i solen med en fremmet mand .Misty rystede følelsen væk og smilede til ham.
"Jeg hedder Misty " sagde hun og sendte ham et sødt smil.
"Aoi ?! udtaler jeg det rigtigt ? "ville hun vide og kiggde på ham imens hun tog en slurk af hendes vin og tørrede den lille dråbe væk, trillede ned af hendes læbe.

Aoi kom til den konklution at hun var et ganske spændene objekt/person at beglo, men trak dog blikket til sig, så han kunne koncentrere sig om sin Coca Cola Light. "Misty?" Han tyggede lidt på navnet, og kiggede tænksomt op i luften. "Flot navn." Kom han frem til. "Ja, Aoi." Nu han sagde det selv, lød det da underligt, med tre vokaler. A - O - I ... det lød ikke helt ... 'normalt'.
"Nå, men hvad laver du her ude?" Spurgte han så, med et kort blik på den døde computer. Skrive dagbog? Eller ordne papir? Han lage sig ned med Colaen i den ene hånd, og den anden under hoved som en hovedpude.

Misty strakte benene ,lænede hovedet tilbage og missede med øjnene mod solen.
Hun elskede at mærke solens blide stråler mod hendes normalt så mælkehvide hud. Misty hørte ikke til dem der blev mørkebrune, når hun slikkede sol fik hun bare en fin lyssebrun farve og nogle enkelte fregner over næseryggen.
Hun smilede og så på Aoi ..da hun begyndte at remse op...." Jeg havde tre ting på dagsorden i dag.... jeg ville stresse af , nyde solen og tilbringe lidt tid med min elskede.... og nu afdøde ....pc " lo hun og slog korsets tegn foran brystet.
"Du ved denne by har tildens til at være en anelse kompliceret.... hvilket egenlig er okay med mig" forklarede hun og pludselig poppede en strofe fra en sang op og Misty citerede " Vi er alle herreløse hunde i denne gudsforladte kennel" .
Misty så på Aoi og hun strålede som et barn i en slik butik da hun lænede sig frem over ham og næsten hviskede, som var det en national hemmelighed ...." Men jeg sørger altid for at der er en lige mængde glæde og stressfri tid...bare så der er en.... slags balance, forstår du ? "

Han sukkede, og smilede. "Ja, gud passe på den." Han kiggede hen mod træet han var kommet fra, som stod og trodnede sig godt og gevaltigt op. Han kiggede hen på hende da hun begyndte at snakke. "Meget anderledes ja." Medgav han hende. Det gav et sæt fra ham, da hun brød ud i sang. Han kiggede på hende med et løftet øjnbryn.
der gik panik i ham da hun lænede sig ind over ham, med det glade smil på læberne. Han nikkede hurtigt og pippede et ja. Hvis det ikke var fordi de lå ned, og hun egentlig havde gjort det i god mening havde han nok langet ud efter hende, men han lå helt stiv og overrasket under hende.

Misty rykkede hurtigt tilbage til sin egen side af den flettede kurv, forskrækket over hvordan han havde reageret da hun hviskede til ham.
Hendes hjerte bankede hurtigere end normalt og hun kunne mærke hendes kinder tage svag rosa farve igen.
Havde hun dårlig ånde?
Hun snuppede hurtigt en rødt jordbær og tog en bid, hun så på ham igen.....
Han havde jo nærmest stivnet under hende, bare han ikke troede hun forsøgte at hitte på ham ..eller sådan noget ?!
Misty blev helt flov, efter alt var han jo.... ja, en fremmed mand og han kendte ikke hende og kunne ikke vide at hun aldrig ville kysse på en fremmed.
Misty besluttede at skifte emne og komme væk fra den kejtede situation.
Med næsen i sky spurgte hun så sødt hun kunne ham... "Aio, hvad skulle du egenlig i parken i dag?..... jeg går ik ud fra du kom med det formål at blive overfuset en pige "

Der gik lidt tid før frøknen han var sammen med fik munden på gled. Han var glad for et nyt emne, så han slap for at ligne en idiot mere end han allerede havde gjort.
Han kiggede på hende. "Øhmm ... ja, lad os da bare sige det, og så blev du ofret." Han undrede sig over hvad næsen skulle, men han lod den stikke i sky. "Ikke det der helt var meningen, men jov, lad os da sige det." Han satte sig op. "Øhh ... lad mig da indskyde at JEG ikke har overfuset sig, men det var dig der ville det henne under træet." Sagde han og pegede.

Misty havde på fornemmelsen at han undvig at svare på hvad han skulle i parken, men besluttede at lade det ligge. Hun kiggede mod det store træ da Aio pegede derhen og en lille gysen løb gennem hende.Følelsen af at blive overvåget , havde ikke været rar .Alligevel lo ved tanken om at hun for kort tid siden havde været parat til at overfuse netop ham og sagde med smil i stemmen " Ja... det var heldigt for dig at min hæl satte sig fast, hvem ved hvilken gloser jeg ville havde fået til at overfalde dig ?"
Hun kiggede igen på Aio ,der lå ned og slappede af,han så faktisk rigtig ....sød ?...ud og virkede flink.
Misty tænkte at , mange fyre kunne ikke lide at blive kaldt `sød`dog brugte piger ofte det ord til at beskrive en fyr der var tiltrækkende eller rar.
Mørke skyer trak sig sammen på himmelen og dækkede periodevis for den ellers så dejlige sol.

Han grinede grumt. "du må da gerne gøre du nu, du har det jo ligesom til gode." Han ville gerne høre hendes gloser. Det ville blive skægt at høre, og der var ikke tit at nogle overfusede ham, og han plejede ikke selv at gøre det, da hans gloser ikke var de bedste. Han grinede lidt mere ved oret gloser. Et underligt ord, som aldrig helt havde fået sin rette plads. Det var bare de ord rigtige der brugte dem, og det var han ikke, bestemt ikke. han kiggede op i en grå sky og vendte sig om mod Misty.

Hun kiggede ind i hans øjne og et overraskende udtryk gled over hendes ansigt , da hun mærkede hun blev ... forlegen .
Hun smilede til ham og håbede det dækkede lidt over hvordan hun havde det inden i, det ville jo være dejligt at udstråle " man havde styr på tingene" og ikke sad her og blev....forlegen.
Misty sank en gang og forsatte samtalen....
"Jeg kunne vist ikke komme op i det gear nu og skælde dig ud " hun rodede lidt ved hendes hår inden hun forsatte " Det viste sig jo at du var rimelig sød og harmløs , ikke?" jokede hun lidt med ham, men sagde så med en anelse mere alvor at spore i de isblå øjne.. " Men ærligt talt så freakede det mig lidt ud, at du stod og næsten ..overvågede mig, eller ihvertfald føltes det sådan. Så hvis jeg havde nået at skyde løs på dig ...så havde du fortjent det...lidt ?! "
Misty snakkede løs, hun vidste ikke selv hvorfor men hun følte sig lidt nervøs.
Hun rakte ud efter glasset og ville have mere vin... "tror du det bliver regn snart?" spurgte hun Aio pegede op mod himmelen.