En tårer for håb

T: 23:30.
O: ingen
V: mørkt,skyet og sener regn.
S: Mørke gyde.
P: se på billedet
//https://media.photobucket.com/image/white%20haired%20anime%20girl/ctop5/stuff/imagesCAOOZ8S6.jpg?o=45//

Shurican sad for sig selv i den Mørke gyde ,hun sad og lavede en woododukke ude af de forskellige tøjstoffer som hun havde fundet der hjemme hos sig selv samt noget syessæt hvor der var nåle og forskellige farve tråde. Hun stirrede op mod himlen mens hun lyttede til stilheden omkring sig,hun holdt sig vågen og følte sig ikke træt selvom hun kunne føle lidt træthed men alligevel holdt hun sig vågen ved at sy eller lave noget andet. Hun var tavs og lidt syg men hun ignorerede det bare for hun følte at hun ikke var noget værd,hun havde det svært for hun kunne ikke få sig job så hun kunne tjene penge for alle syntes nok at hun var dårligt til noget og var ikke noget værd. Hun havde prøvetmed den Thaisiske militær hvor hun nærmest ikke tjente noget,hun knugede hårdt til dukken men en tårer trillede ned af kinderne på hende for alt går skævt for hende selvom hun stadigvæk håbede på at det ville gå godt for hende men lige nu kunne hun selv se at det ikke går godt efter som hun var alene og fortabt. Hun føler sig ynkeligt og havde ingen ide til at kunne gøre sig værdi nok til at kunne få sig et godt liv,hun lagge dukken fra sig og samlede bene til sig. Hun lagge sit hoved på sin knæ mens hun mærkede tårerne trille ned.

Valencia med det store sorte hår kom gående gennem byen. Hun var lige kommet til og kendte den endnu ikke. Det var første gang at hun var ude og se sig omkring. Hendes hud var meget blegt og for dem som kendte til væsner var der ingen tvivl om at hun var en vampyr, dog var der hendes øjne som kunne slå tvivl i folk. Hendes gul-orange øjne lyste op i mørket og fik hende til at se vild ud. Hun var klædt i sort, sorte bukser og en sort lang frakke, som var snøret ind ved taljen, frakken stod åben i toppen og viste hendes flotte barm frem.
Hun bevægede sig smidigt som en kat og hendes blik faldt på alt. Hun overvejede at jage, men så sulten var hun heller ikk igen.
Hun var nået til nogle gyder og stoppede op da en fært fangede hendes opmærksomhed. Hun vende sig og så ind i en mørk gyde. Et lumsk smil brede sig på hendes blodrøde læber og nogle spidse hugtænder kom til syne da hun trak overlæben op. Hun trak vejret tungt og smagte på lugten. Vampyr? Dæmon? en blanding. Hendes nysgerrighed voksede og fik hende til at gå ind i gyden.

Shurican løftede lidt på hovedet,hun havde en fornemmelse på at der var noget i færde.Hun lugtede lidt og kunne lugte en som var Halv Elver og halv vampyr,hun kunne mærke at vedkommen var gået ind i gyden.Hun tog sine ting og gik skjul for hun viste ikke om vedkommen var ond eller god,hun trak vejret tungt og holdt sig tav selvom hun viste godt at vampyrer kan lugte andre mennesker eller væsner men alligevel holdt hun sig i mørket hvis der kom fremmede som hun ikke kendte.Hun holdt sig kun i mørket hvis hun ikke kunne stole på dem men ellers kom hun frem når der kom nogen, hun viste godt at en elver har et godt syn men alligevel vil hun ikke stole på nogen.

Valencia var nået helt ind i gyden. Hun havde gået forsigtigt og været på vagt, for det kunne jo være at vedkommende ville angribe hende. Det gjorde hende ikke noget, hun var god til at slås og hvis man gjorde hende vred, som hun let blev, så skulle man be sin Fader Vor og håbe på at der var en gud et sted til at hjælpe én.
Hun stoppede op midt i gyden hendes gul-orange øjne lyste svagt i mørket og hun lod dem langsomt glide hen over alt det som folk havde efterladt i gyden. Der lugtede syntes hun, hun havde altid haft en fantastisk lugtesans og var meget følsom over for forskellige lugte.
"Kom frit frem..."Hendes stemme var drillende og mystisk. Hun daskede sit hår om bag skulderen med sin højre hånd mens hendes øjne var rettet mod noget i mørket. Et listigt smil brede sig på hendes blodrøde læber. "Jeg bider ikke ret meget..."

Shurican holdt sig i skjul,hun var altid klar til en kamp mod de nogle andre væsner og hun er dem der aldrig selv ikke et bid kunne få hende ned med nakken. Hun sagde ikke noget fordi at hun kunne hører at vedkommen ikke lød særligt venligt af en halv vampyr og halv elver at være*jeg forstår ikke hvorfor alle er onde *tænkte hun*jeg forstår ikke hvorfor en som er halv vampyr og elver kunne finde på at bide en anden som er en slags vampyr*hun rystede på hovedet for at fjerne tanken.

Valencia smilede lumsk og så bare imod personens gemmested. Hun havde nu ingen planer om at bide hende, men hun havde altid været mærkelig i hovedet, når man bliver behandlet som et dyr, bliver man det til sidst.
"Kommer du ikke frem, så går jeg ikke igen..." Valencia var ligeglad med om vedkommende gav sig til kende eller ej. Det var jo ikke hendes problem. Men lidt selskab af og til skadede jo ikke. Men det var dog de færreste som ville være i nærheden af Valencia, hendes temperament var hendes egen største fjende. Hun havde aldrig kunnet styrer det og det var tit grunden til at folk flygtede fra hende.
Når hun blev vred, var det sjældent at hun kunne se forskel på en ven og en fjende. Valencia kunne være rar og venlig, men man skulle vinde hendes tillid før man så den side af hende, og ingen havde endnu klaret sig igennem de mange lag hun havde bygget op omkring sig.

Shurican kunne hører at det var en pige og tænkte*hun lyder lige så syg som jeg plejer at gøre*men sukkede og gik lidt frem,hun stirrede ikke på pigen eller blinkede for hun stirrede bare ud i det blå luft"hvem er du"sagde hun så stillet uden at frygte noget.

Valencia målte pigen med øjnene, så farlig så hun nu ikke ud så hun gjorde ikke mine til forsvar, hun stod bare helt normalt med armene over kors.
"Valencia"hendes stemme havde en kant af noget vild over sig, en lille smule hæs men stadig utrolig fin. "Hvem er du?" Det lidt lumske smil brede sig igen på de blodrøde læber. Hun havde aldrig været til at stole på, hun kunne være rar og venlig og i det næste vild og brutal. Hun trak vejret langsomt og smagte hele tiden på lugten for at på den måde vide hvad der var omkring hende.

"Shurican"sagde hun stillet og stirrede bare men lyttede lidt til vejret,hun mærkede den kolde regndråbe trille ned af kinderne på hende. Hun tav men lænede sig op af muren og stirrede ned i jorden,hun lagede sin arm over kors mens hun lyttede til vejret.