en tur op til Vulkanen...

"jep" sagde hun "men der en hule et sted" hun begyndte gå lidt op ad vulkanen for at finde en hule, hun mærkede at vinden blev lidt hårdt men alligevel fortsatte hun op af vulkanen men stoppede op for mærke om Abigail var med eller ej.

Abigail nikkede og gik efter hende. Hun kunne ligeså godt gå med og finde læ i den hule, som hun kunne vandre rundt i mørket og bare fare endnu mere vild. Det eneste hun havde at gå efter var Shuricans fodtrin.

hun gik lidt længer og lidt længer hen ad indtil hun kunne mærk,hun gik ind i den"her kan vi være "sagde hun og håbede at Abigail var med.

Abigail var stoppet op. Hun havde ikke pludselig set skikkelse forsvinde, men uden at kunne se hvorhen. Først da hun hørte Shuricans stemme, fandt hun grotten og kom ind i læ. "Ja, så slipper vi også for at blive mere våde." sagde hun smilende.

Hun satte sig op ad væggen,hun bevægede hånden så der kom grene op af jorden. Grene dannede sig til en bål hvor hun satte ild i det så de kunne få varme,hun viste ikke hvad hun skulle sige for hun havde intet at sige lige nu men lyttede kun til regnen.

Abigail lagde hovedet på skrå og så først på bålet, der på magiskvis var dukket op, inden hun flyttede blikket hen på Shurican. For første gang kunne hun se hende rigtigt. Det var helt rart at kunne se den, hun snakkede med. "Hvordan kunne du få det til at ske?" spurgte hun nysgerrigt.

"det er min element evne "sagde hun "det var noget jeg har lært" hun sad og stirrede på bålet,hun lyttede til regnen og hun kunne hører at det regnede meget uden for "men hvad vil du så sige til dine forældre når de opdager at du ikke er hjemme"hun stirrede på Abigail.

"Jeg ved det ikke helt endnu..." sagde Abigail tænkende. "Hvis jeg kommer hjem inden min mor står op, så vil jeg holde kæft med det... Men hvis hun når at opdage at jeg har været væk, så må jeg komme på en løgnhistorie om at jeg gik ud for at købe morgenmad men ingen steder havde åbent endnu..." Hun trak på skulderne og så hen på Shurican. "Jeg bor kun sammen med min mor, så min far vil ingenting opdage... og selv hvis han for det at vide, så tror jeg ikke, at han er typen, der vil blive sur over det."

"du ved godt at det ikke er pænt at lyve og jeg tror ikke at din mor ville tro på det medmindre der er en butik der havde åbent lidt over 21:00"sagde hun og kiggede på Abigail"nå pyt jeg ved ikke hvordan det er men det vil være verst hvis du blev alt for længe væk for så bliver din mor nok bekymre og jeg forstå godt hvorfor forældre de laver reglerne for deres børn som er under 18 år"

"Ja, jeg ved det godt... Men min mor tror på mig, så forhåbentligt kan jeg få hende overbevist om det." Hun trak på skulderne og så skamfuldt ned. Hun brød sig ikke om at lyve, men det var nødvendigt engang i mellem. Især når hun ikke kunne sove og gerne ville ud, så var regler om ikke at bevæge sig ud efter mørket fredbrud altså ikke særligt gode. "Ja, men regler er altså triste engang i mellem... Især når man gerne vil ud, men der er en regel, der forbyder en imod det."

"og det er der en grund til"sagde hun"hvis min forældre lavede den regel så vil jeg nok også have brudt men jeg vil forstå det hvis mine forældre havde fortalt mig hvorfor"hun lænede sig tilbage"du vil også få den slags regel hvis du boede på børnehjem eller hos nogen fra din familie"hun prøvede at få Abigail til at forstå det.

Abigail nikkede svagt. "Ja, du har nok ret... Jeg har det bare stadigt som om, at min mor er ekstra streng. Hun lader mig ikke gøre noget som helst." sagde hun og sukkede.

"okey "sagde hun"har hun altid været sån"hun stirrede på Abigail og der efter på bålet mens hun lyttede til regn, hun sad og tænkte lidt mens hun rodet lidt i bålet med en pind. Hun viste ikke hvad hun skulle sige og sad tavs,hun stirrede ned i jorden og kunne mærke varmen.

"Ja, det har hun..." sagde Abigail stille. "Men det er blevet værre her på det sidste. Jeg ved ikke hvorfor..." Hun trak på skulderne og så på bålet. Nød varmen derfra.

"så du har aldrig spurgt hvorfor hun er så streng"spurgte hun så mens hun stirrede på bålet,hun tænkte lidt over det"har I to aldrig snakket sammen om det"hun viste godt at man burde snakke om tingene for at få løst på problemet"jeg mener at det ikke alle der har en strengt mor,okey det har de så men jeg mener at deres mor snakker pænt med dem og måske giver dem lov til at være 5 minutter ude eller lidt længer"hun trak sig på skuldre og viste ikke hvordan hun skulle forklare det.

"Jeg ved godt, hvorfor hun er så streng mod mig... Fordi hun elsker mig og ikke vil have, at jeg kommer noget til." sagde Abigail og smilede stille. "Og engang i mellem for jeg også lov til at blive ude lidt længere, hvis der er fest eller noget..." Hun trak på skulderne.

"nå okey"sagde hun og stirrede på bålet mens hun rodet i den"men sige mig koster det ikke meget at gå i skole"hun overvejede spørgsmålet lidt men ville gerne vide lidt om økonomien"for jeg har hørt at det er dyrt at gå i skole"

Abigail tøvede. "Jeg ved det ikke. Det er min mor, der betaler." sagde hun stille og kiggede på ilden. "Men det er vidst ikke billigt."

hun stirrede på bålet og tænkte lidt,hun viste ikke hvad hun ellers skulle sige og stirrede ned mod jorden"men hvad er det så I lærer i skolen egentlig " spurgte hun så og kunne ikke komme på noget andet at sige.

"Læsning, matematik, geografi, biologi... Vi lærer det mest nødvendigt for at komme få en videre uddannelse. Men det er ikke alt sammen noget, man kan bruge i virkeligheden. Meget af det er, men ikke det alt sammen." fortalte Abigail og så hen på Shurican.

"okey"sagde hun og viste ikke hvad hun skulle sige,hun tænkte lidt mens hun mærkede varmen fra bålets flammer.Hun havde ingen ideer om hvad hun kunne sige,hun stirrede fra siden til siden hvor efter hun stirrede på Abigail.

Abigail så nysgerrigt på hende. "Hvordan har dit liv egentligt været?" Selv mente hun ikke at hendes liv var noget særligt og det undrede hende meget, at Shurican spurgte så meget ind til det. Men det måtte vel bare betyde, at hendes liv havde været meget anderledes.

"tja jeg er opvokset uden forældre på et børnehjem men da jeg var fem så stak jeg af fordi at de voksne var altid efter mig fordi at jeg var anderledes end de andre børn"sagde hun mens hun stirrede på bålet"jeg tog ud til et gammel kirkegård hvor jeg så boede,jeg havde længe prøvet at få mig et job men fordi at jeg er blind så er det svært"hun roedet i ilden med et pind.

"Det lyder som en ond cirkel. Startede slemt ud og forsætter sådan på grund af din blindhed." sagde Abigail, uden egentligt at vide, hvorfor hun tillod de ord at komme over læberne på hende. Men det virkede rigtigt. Det lød i hvert fald sådan, da hun havde hørt Shuricans historie.

Hun stirrede på bålet uden at sige noget,hun tænkte lidt men viste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun lyttede til vejret og kunne hører at det regnede kraftigt uden for hvor efter det begyndte at tordne,hun sad og tænkte stadigvæk på hvad hun skulle sige men kunne ikke komme på noget.