tidligt om morgenen

s: skoven
t: solen er stadig på vej op
v: lidt køligt, men som solen kommer op, jo varmere
o: træer, buske, alt der høre til i en skov.

Terra trak vejret dybt ned i sine lunger.
Morgenens friske luft havde altid virket så frisk og dejlig, for hende.
På havde hun en enkel, men alligevel en fin kjole (se ava) hvid, selvfølgelig.
Hendes lange, mørke hår var sat i en lidt tilfældig hestehale.
Det var kun en halv time siden hun var stået op og var gået ud i skoven, gennem det fugtige græs og lyttede til fuglene.
Hun så frem til en dag med spændte elever, der bare ventede på at lære at danse.

Shurican sad oppe i et træ,hun sad og lyttede lidt mens hun hvade øjnene lukket.Hun åbnede øjne for hun kunne mærke at der var andre til stede,hun viste ikke om det er en person der giver problemer eller ej men alligevel holdt hun sig på lang afstand.

Terra så sig lidt omkring, der var jo små ting hun ikke kunne lade være med, bla. at se sig om efter tegn fra væsener og holde øje med sine omgivelser.
Hun var dog rolig nu og enhver der så hende ville tro hun bare var et helt almindeligt menneske.
Hun kom forbi et træ, som så mange andre, men alligevel sagde hendes intuition at der var noget ved det.
Hun lod som om hun gik videre, men i virkeligheden var hun meget opmærksom.

Shurican lyttede efter for at hører om det var en hun kendte eller ej,hun sprang over til et andet gren i træet uden at sige noget for det var som om vedkommen kiggede efter noget.Hun sagde ikke noget for hun viste ikke hvad vedkommen kunne finde på at gøre ved hende,hun stirrede ned mod vedkommen.

Hun blev ikke urolig på noget tidspunkt.
Hun så sig omkring og stoppede endnu engang op.
"okay, jeg ved her er nogen!" hendes stemme var blid, men også bestemt.
Hun vendte sig mod det træ hun mente der var nogen i.
"Kom nu bare frem" hun var parat vis vedkommende ville angribe.

Shurican kom frem med hovedet ned af,hun kunne hører at det var en pigestemme der kom gående forbi hende ,hun stirrede på pigen som hun ikke kendte og tænkte på hvem hun er og hvad hun er osv.

Hun så et hoved stikke frem og så lidt på det.
Det var svært at bedømme racen, så det var sikkert en blandingsrace.
"Sig dog noget i stedet for at lege mystisk" smilte hun, hun var en ung kvinde og ikke en pige.

Hun lagge hovedet på skrå og begyndte at lave tegnesprogog håbede pigen kunne forstå hende.Hun mimede*"undskyld jeg kan ikke tale,mit navn er Shurican"*hun havde en tørklæde omkring sin hals hvor såret er gemt*"forstår du der var en der prøvede at stikke mig ned men så kom til at snitte mig på halsen"*.Hun stirrede på pigen og blev siddende oppe i træet,hun kunne mærke vibretionerne i jorden.

Hun forstod det lige præcis, hun fik ikke helt fat i navnet, men resten forstod hun rimeligt.
"OKay, jeg er Terra" smilte hun og gik lidt tættere på, men stoppede så op.
Hun havde lært at være opmærksom og mistænksom.

*"hvad er du "*spurgte hun nysgerrigt på tegne sproget,hun holdt sig oppe i træet for hun bliver nød til at være for sigtigt med at stole på nogen.

"Bare almindeligt menneske" smilte hun, og dusørjæger, men det behøvede hun jo ikke at vide, måske ville hun bare blive skræmt.
"Hvad med dig? Jeg kan ikke helt placere dig, er det rigtig du er en...blandings race?" spurgte hun

"ja "sagde hun venligt på tegne sprog"jeg er en blandet race,men du behøver vel ikke vide hvad to race jeg er vel"hun stirrede på pigen, hun tænkte lidt for sig selv mens hun stadigvæk sad oppe i træet.