solen er gået ned (amber)

S: skoven
t: aften, solen er næsten lige gået ned
v: lidt lunt efter solen, men det bliver køligere nu
o: træer, buske osv.

Satia gik roligt af sted langs med en af skovstierne.
I teorien var det dumt at følge skovstien, men hvad skulle hun frygte? Et rovdyr måske?
Hun havde en sort, simpel kjole på, med lange ærmer.
Ellers havde hun nogle sølvøreringe på og sit diadem, hvor en halvmåne sad i panden på hende.
Fordi hun levede i skoven sad der blade i hendes mørke hår.
Men ellers var det tit øjnene folk lagde mørke til, helt hvide.

Hun gik af sted i et lidt hurtigt tempo, følte ikke hun ville spille tiden på at se sig omkring i skoven, hun kendte den jo alligevel så godt nu.

Amber havde siddet i træ og dovnet den af, da mørk elver kom forbi hun hoppede over i det næste træ for følge efter elveren, hun hoppede fra træ til træ imens hun iagttog elveren hun så at elveren var uopmærksom og Amber hoppede lydløst ned fra træet hun smilede grumt, men gjorde ikke noget for at gør opmærksom på sig selv.

Hun var ikke helt uopmærksom, det var hun aldrig, noget hendes far havde lært hende.
Men han var vist død nu, var han ikke? Det kunne hun ikke huske og hun var også lige glad.
hun kunne mærke der var noget bag ved hende og derfor stoppede hun op og vendte sig om.
Lidt til den ene side var der noget der bevægede sig, en und kvinde.
"Sikke du sniger dig af sted" sagde hun, hendes stemme var hård og kold.

Amber rettede sig op hendes blik var koldt, hun svarede ikke men betragtede elveren hun kunne bestemt ikke lide hendes udsende og rynkede svagt på næsen hun forsatte forbi elveren " Ja og hvad så" sagde hun koldt

Hun vendte sig om og fortsatte med at gå den vej hun faktisk skulle, hvilket vampyren vist også skulle.
Hun svarede hende ikke, men studerede hende lidt inden hun lod blikket glide rundt på sine omgivelser i stedet.

Amber forsatte bevidst om at elveren fulgte efter hun var smule nysrrig men stoppede ikke så kunne gå ved siden af elveren " hvor skal du hen?" spurgte hun lukkede svagt øjne i, men åbende dem igen. Måske de skulle samme vej, men det vidste Amber ikke helt det var også derfor hun havde spurgt

Hun trak lidt på skuldrene
"Ind til byen" svarede hun uden at uddybe det nærmere
"Hvad med dig?" hun var faktisk ikke særlig interesseret i det.

hun betragtede eleveren trak på skulderen, hun gik der hvor hun ville, når hun ville det. " byen lyder fint" svarede hun koldt, hun blikket glide rundt oppe i træerne imens hun svagt rørte ved sit spænde (se ava)