En lille fugl

T:17,34
S:skoven
O:ingen andre end Idana
V:solskin, varmt

Idana gik rundt blandt de mange træer. Hendes lyse orange hår flagrede efter hende, da hun satte farten lidt op. Hun sprang op på et væltet træ og sprang vidre til et andet. Hun havde ingen sko på, så hendes skridt og spring var lydløse. Det eneste man kunne høre, var hendes små munte grin.
På ryggen, af den hvide kjole hun havde på, var der klippet hul til to hvide vinger, der lå tæt ing til hendes ryg.

P:Kig ava(billede)

...........

Shurican gik for sig selv ude i skoven,hun gik i bare fødder og hendes tøj var slidt.Hun gik for sig selv i sine egen tanker.Hun havde ikke mødt nogen endnu så hun lyttede efter folk mens hun nød dagen i skoven.

Jaster var oppe i et træ hvor han sad og kiggede ud over skoven med et muntert smil på sine læber da han hørte en grine kiggede han ned og kunne godt nok ikke se nogen men kunne høre dem/den person der grinte han var lidt nysgerrig for at vide hvem det var og begyndte at klatre ned fra træet og kiggede rundt "er her nogen"spurgte han og kiggede bare rundt

Shurican kunne hører nogen,men kunne ikke se dem. Hun gik lidt rundt i skoven, hun ved ikke hvem der grinte så'n men hun ved at det var en pige der grinte.Hun begyndte at lave en fugle lyd for at hører om der kom en fugl ned til hende.

Idana stoppede op og så rundt, da hun hørte nogen sige noget. Hun kørte en hånd gennem sit hår for at få en smule styr på det. "Ja jeg skulle da mene at her er nogen"svarede hun med sin venlige stemme og satte sig ned på det væltede træ hun stod på og så søgende rundt.

der kom en fugl ned og hun bad den om at se hvor der var nogen mennesker henne, for hun ville gerne møde flere.Den fløj afsted og hun gik videre,hun fik lyst til at nynne en melodi.

Han dumpede lige ned foran pigen "hej med dig"sagde han vanligt og kiggede på hende "mit navn er jaster"sagde han med et smil på sine læber "så det var dig der grint"sagde han og kiggede på hende med et smil

fulgen så dem og fløj tilbage,fulgen landede på hendes skuldre og spredte vingen ud for at vise hende hvilken vej hun skulle gå.Hun mærkede på vingen og gik i den retning,det var ikke længe før hun var der for hun kunne hører en tale*Jaster*tænkte hun for hun genkendte stemmen men hvem han talte til ved hun ikke.

Idana smilte muntert "Jo det var nok mig"sagde hun smilende og rejste sig op.
"Hyggeligt at møde dig Jaster"tilføjede hun venligt og lagde hovedet på skrå "Jeg hedder Idana"præsenterede hun sig selv smilende.

Hun kunne hører at hun kom tætter og hun kælede lidt ved fuglen der begyndte at fløjte,hun fik lyst til at fløjte med den og havede glemt at hun skulle sige noget så de kunne hører hende eller for at hun kunne hører om hun var ved dem.

"det er da også hyggeligt at møde dig idana"sagde han med et smil og kiggede på hende med et smil "er du ny her"spurgte han med et smil på sine læber

Idana nikkede smilende "ja det er jeg"svarede hun venligt og kørte en hånd gennem det lyse orange hår, der ikke helt gad at makkeret efter hendes lille spring tur mellem træerne.

hun holdt op med at fløjte"hallo er det dig jester "spurgte hun for komme lidt ind på deres samtale selvom hun ikke havde lyst til at blande sig,men alligevel hun for ikke lært flere at kende hvis hun ikke snakker med dem.

Han smilte til hende mens han kiggede lidt rundt i skoven "hvad laver du her ude"spurgte han og kiggede på hende. han hørte en velkendt stemme "ja det er det da"sagde han til shurican

fulgen der sad på hendes skuldre pippede bare for at få opmærksomheden"ja,ja du er en sød lille fulg"sagde hun stille til den og kældede for den for hun viste ikke om det var hende eller den anden pige han talte til.

Hun smilte kort til pigen der var dukket op. "Jeg kan godt lide at være ude i en skov, så det virkede til at være et ret godt sted at tage hen"svarede hun venligt og undlod det med at det var et uheld at hun var havnet i skoven.

hun satte sig ned "og det var Idana du hed"sagde hun for at være sikker"jeg hedder for resten Shurican"hun fik fulgen til at flyve afsted igen. Hun ville ikke virke irreterene så hun vendtede med at spørge til at der er blevet svaret på den første.

Hun smilte venligt til pigen "Jo det var det"svarede hun med et smil "Og du selv hedder?"spurgte hun med sin venlige stemme, og op gav at få orden på håret.

"Shurican"sagde hun"nå men kan du ikke fortælle os om dig selv"hun smillede venligt for hun var lidt nysgerrigt og ville gerne lærer hende at kende.

Idana smilte muntert "Jo da"svarede hun venligt og lagde hovedet let på skrå "Hvad vil du gerne vide?"spurgte hun og satte sig igen på det væltede træ.

"tja lad os starte med hjem"sagde hun"hvor bor du"hun smillede venligt.

"Inde i byen"svarede hun venligt og trak sine ben op under sig, samtidigt med at hun lagde sine arme rundt om benene og hvilede sit hoved på knæene.

Han kiggede på dem uden rigtig at sige noget

Hun så skiftevis på dem med et venligt smil. Hun pustede sit pandehår væk fra sine øjne.