På sin fæstning(åbent-hvis i tør)

S-fæstning-veltroy
T-22.00
O-ting der kan tænkes er i en fæstning
P-sort kappe og rustning
V-regn


Jaster den mørke men også stærke og stolte elver var på sin fæstning som han havde lavet midt inde i byen han sad på sin trone og udenfor stod der vagter undead vagter med store økse og rustning så man skulle passe på at man ikke gjorde noget forkert for så blev man angrebet af sådan en fætter.
Han lille usle tjener som han havde der gik rundt i fæstning kom hen til ham "herre folk i byen ser ikke ud til at være bange nok for dem de lader bare som om du ikke er her"sagde tjeneren og jaster kiggede bare på ham og rejste sig så op "tak"sagde han og gik hen til et stort billede af sin afdøde far som havde været en lige så stærk og magt gal person men det eneste hans far havde gjort galt var at magten var gået ham til hovedet men det ville jaster ikke lade den gøre "tjener få nogen undead vagter til at gå rundt i byen og slå lidt folk ihjel de skal vide hvem de har med at gøre"sagde han og tjenere nikke og undead vagter gik rundt i byen og slog lidt folk ihjel rundt omkring.

Shurican kom flyvende på en drage efter at have hjulpet brasilien i en krig mod japanerne,hun fløj over Vida og kunne hører folk skrige.Hun sprugte dragen hvad han kunne se og han fortalte hende at der er nogen der er igenang med at slå folk ihjel,Shurican tænkte at der kun kunne være en person*Jaste'tænkte hun og fik dragen til at flyve ned mod jorden,hun hoppede af dragen og begyndte at slå de vagter ned som er i gang med at slå folk ihjel og ville være ligeglad med om hun så skulle se som en fjende eller andet så tolerer hun ikke at Jaster bare slog folk ihjel. Hun fik fat i en der var i live og sprugte hvorfor de slog folk ihjel og han svarede"der er ingen der er bange for herren "sagde han og kiggede på hende"det er ikke særeligt pænt gjort er han overhovedet klar over at jo flere der dør jo mindre folk har han og det suden burde han vide at man folk ikke skal altid være bange for en der har over taget byen"hun slog tjeneren tilbage.

Mikala var ind i byen. Hun linde ikke sig selv mere hun hade ingen vinge mere men lige nu ledet hun efter Jaster, som hun ville snakke med om at efterlade hende alene og forsvaresløs. Hun hade en rigtig stor høne at plukke med ham denne gang skulle han ikke slippe, fra hende og hun var tæt ved hans fæstning i det hun så en masse mennske blive slaget " JASTER DIT DUMME SVIN DU KAN VENT DIG TIL JEG FÅR FINGEREN I DIG " skreg Mikala rasen og for frem for at hjælpe mennsken

Amber havde gået rundt om fæstningen, det var helt klart Jasters fæstning. Hun anede ikke hvad det indebar at have denne sortefæstning. hun forsatte hen imod en af vagterne, det var da utroligt så bevogtet her skulle være, men det lunede alligevel godt iendes døde hjerte at der nogen der passede på Jaster. hun lod blidt en hånd glide hen af murværket. Fæstningen var perfekt.

// joiner også lige//

Jaster gik hen til porten af sin fæstning og fik den åbnet og kiggede hen på en der stod der "amber Velkommen"sagde han med et smil på sine læber og kiggede rundt på alle dem som var døde "kom inden for Amber"sagde han med et smil på sine læber og gik ind og ventede på amber de andre var han ligeglad med de kunne ikke gøre ham noget når hans fæstning var bevogtede så godt.

Nogen vagter kiggede på mikala "bliv der"sagde en vagt til hende


// rækkefølge Shurican, Mikala, Amber, også jaster(mig)//

Shurican fik drabt de fleste vagter og stirrede mens hun lyttede,hun kunne godt gætte på at der var flere af dem så hun besluttede sig for at vente lidt.Hun sad med dragen ved sin side og tænkte på*hvorfor overtaler han ikke nogle væsner til at være på hans side'hun rystede på hovedet*nå men mig kan han ikke over tale*hun kunne hører at de fleste er blevet bange for jaster nu og der var kun slået ti ihjel eller flere.

" nej jeg ville ikke jeg er ikke bange. for jer eller jeres herre for det er ham jeg vil snakke med og vis ikke gå jeg amok, så knydt sylten for ellers end du med at komme hjem i en æske " sagde Mikala. Man hvor var hun bare vred nu sikke en vrede som hade lage ind i hende i så lange tid

Amber fulgte efter ham ind i hans fæstning. hun kiggede sig omkring fæstningen var efter hendes smag, der var vældig flot og der så ikke ud til at mangle noget. " det er et flot sted du har dig her" sagde hun til Jaster. Han havde ikke sparret på noget. Hun vendte sig imod Jaster med smil på læben " hvordan går det med reagere?" spurgte hun og havde hørt skrigene fra folk da vagter var kommet tromlende for at slå ihjel.

Han kiggede på amber "det går da sådan endnu da men har savnet dig min ondskabens dronning"sagde han og gik hen til hende og kyssede hende på munden stille og roligt og kiggede ud af den åbne port som stille gav sig til at lukke "hvad har du gået og lavet på det sidste"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og holdte om hende

Shurican satte sig op på sin drage og fløj op mod fæstningen,hun lod dragen angribe vagterne og lod den ødlægge noget af fæstningen*så kan du lærer det *tænkte hun ondt og tænkte lidt igen*oh der var noget jeg glemte men det vil jaster nok ikke være intresseret i*

//okey I am out //

Zann var ikke så nem at stoppe i forhold til alle andre kunne han sine tricks han kom underligt nok direkte løbende mod en af væggende i sin halve ulve form (Grå med ekstra lange klør sorte øjne og ulve tænder) Det var han en af de eneste der kunne han tog fat i væggen og kravlede op af væggende ikke denne væg ville stoppe ham da han endelig kom over muren landede han hårdt på benene og begyndte at lugte sig omkring før han rettede sit blik mod stedet hvor hans mål ca. ville være *Jaster* tænkte han før hans lugtesans opfangede endnu en lugt og grinte *Amber dette bliver interessant* Han lukkede øjnene og hviskede en ordre til Amber "fortæl ham om din nye slavetitel" Hvorefter han begyndte at løbe imod der hvor han var men opdagede hurtigt at der kom nogle vagter rundt om hjørnet og hoppede med en ualmindelig styrke op på væggen og tog fat i et vindue og ventede til de kom forbi før han slap igen og løb ind i fæstningen

//Jeg joiner osse lige

Amber mærkede det samme hans ordre og lugtede svagt at Zann var i nærheden, * det gjorde du bare ikke* tænkte hun imens gengældte Jasters kys, men der var ikke noget hun kunne gøre selvom kæmpede imod " der noget jeg fortælle dig" sagde sambidt over Zane han kunne koste sådan rundt med hende. Hun hvæsede svagt, men ville alligevel ikke have Zann kom noget til. Hun var smule splittet. Men hun vidste også at hendes loyalitet liggede ved Jaster, men Zann kunne bruge hende som han ønskede. Zann turdte gangteret ikke at komme herind og det gjorde Amber mere rolig.

Han kiggede på hende og tænkte "jeg ved nok godt hvad men vil gerne vide det fra dig af amber"sagde han og kiggede på hende og havde bare stille en fornemmelse på hvad det var som hun ville fortælle ham og havde en fornemmelse på at der var andre end dem selv og tilkaldte nogen vagter der gik rundt i fæstningen og kiggede og nogen var ved dem

Zann kom pludselig gående foran dem med to vagter uden hoved i hænderne "kom så Amber sig det lad ham prøve at slå mig ihjel så skal han se min magt" han smilede roligt og slap vagterne hvorefter de faldt ned på gulvet "og husk at sig du kunne li det"

Amber trak vejret tungt " jeg er Zanns slave" hun vidste ikke havde hun skulle gøre eller sige mere. vendte blikket bort fra Jaster ned i jorden. hun ville så brændede ønske at hun gøre noget ved Zann, eller ihvetfald bare få ham til at forsvinde i et hul. Hun rev ærmet ned så hendes ene skulder var fri. Det afslørede Zanns mærke. hun vendte derefter blikket imod Zann hun var rasende hendes blik lynede. Vendte derefter blikket imod Jaster igen " hvad end du gør når jeg har sagt det jeg skal fortælle dig så lad være med slås med Zann" sagdehun, hendes stemme var meget lav og kold. hun trak vejret meget tungt og det ville ikke rigtige komme over hendes læber, men hvis ikke hun gjorde det ville han bare tvinge hende. Hun kiggede Jaster dybt in øjene, hendes blik var smule trist " jeg kan lide det, men mit hjerte og er hos dig" svarede hun før kyssede ham blidt. Hun fór hen Zann for at lange ud efter ham, men igen han kunne stoppe eller retter hans gift som havde hun i kroppen kunne stoppe hende. hendes blik var hadefuldt " jeg ville så brændene dræbe dig" hvæsede hun vredt. Hendes ærme var stadig trukket ned så hans tegn syndeligt.

// værsgod er hel roman i kan gå igang med//

Han kiggede på amber "hvordan kan du være hans slave ikke en skid du er det han har en slave vil jeg tro og i loven i byen står der man kun må ha en og kun en så han kan ikke ha dig som slave"sagde han og kiggede på hende og kyssede hende igen "Hvem du end er skrid ud af min fæstning nu du har intet at gøre her"sagde han og kiggede på ham med et par meget vrede øjne denne mand havde vist ikke nogen idéer om hvem han havde lagt sig ud med.


//Zann har skrevet på sin profil som hans slave er Shurican og man kan kun ha en så han kan ikke ha amber som slave og i kan bare se reglerne//

Mikala sad i vinduet. Hun var vred på Jaster " Jaster hvad skal det her betyde det svin her vent jeg på dig, og så er du bare sammen med ander kvindet dit forbandet svin du er ikke en skid være. og du skyld mig en gode forklaring og den skal være meget god før jeg vil, tror på dig igen vis jeg nogesiden vil gøre det igen efter du efterlod mig alene SVIN !" skreg Mikala rasen og slog ham i ansiget

( Er dette emne også helt dødt? )

Han grinte og klappede kort "nåh så der er nogen du kan vise din søde side for hva jaster? Er du ved at blive blød" sagde han hånligt og tog hænderne op og plafrede med dem karl smart agtig "hvem du end er så skrid ud af min fæstning" han grinte hånligt og så lidt på Amber "vis dog lidt respekt eftersom din elskede Amber er under min kommando" sagde han ondt og så på hende lidt før han satte sig på de 2 bevistløse vagter roligt og så på dem "fortsæt endelig med det i er igang med" sagde han roligt og koldt

Misty sukkede da hun gik igennem den store port.
Den stod åbent og ubeskyttet , hvilket var meget underligt, tænkte hun .
Det var ikke lykkes hende at få et job, men hun var af flere blevet henvist en Jaster der eftersigende skulle have beføjelser og magt til at give hende et job som underviser på skolen, for de små børn.
Så nu var hun her, for at få ham i tale.
Hendes hjerte bankede al for hurtigt, hun var meget nervøs.... der havde mindst været ligeså mange advarelser mod at opsøge ham.
Men Misty satsede på at han trods alt havde stolthed og ære, og ikke bare slagtede hende, når hun kom i en god sags tjeneste. Det ville der vel ikke meget prestige i for ham.

Hun standsede midt i en stor hal.
Hun kunne høre ophidset stemmer,men ikke se en sjæl.
Pisse dårlig ide, tænkte hun, men nu var der ligesom ingen vej tilbage.
Misty førte en hånd op og rettede lidt på hestehalen, og kaldte så ud i rummet...
"Haloo, er der nogen, undskyld jeg forstyrre?! "

Misty stod afventende i salen i et stykke tid.
Da der ikke kom noget respons, besluttede hun at søge videre på egen hånd.
Efteralt hvor slem kunne en person være? Og døren havde jo stået åbent .
Desuden havde hun havde hørt flere stemmer, hævet i en diskusion før, så det var jo ikke fordi hun var her alene.
Misty gik igennem døren til det næste rum, og kiggede sig omkring.

// hmmm...jeg er åbenbart den eneste der tør !! og jeg er kun et menneske.... det havde jeg ikke forventet af den store stygge Jaster ,som alle advarer om , men nu går jeg så min vej igen...//


Der var helt dødt på fæstningen, stemmerne der før havde runget højt, var nu forstummet og der var intet at høre, udover lyden af hendes egne trin.
Misty fandt det meget besynderligt og endnu mere mystisk at hun kunne vandre omkring her uden at nogen tog notis af dette.
*Nå, men så f.u.c.k det* tænkte hun surt og besluttede at vende hendes søde lille næsetip i retning hjem.
På vej ud , fik hun øje på en lille figur der forestillede en drage, den glimrede så flot. Misty var normalt en pæn og lovlydig dame, men hun havde haft en virkelig dårlig dag...hell, en dårlig uge...så da den lille røde djævle poppede op på hendes skuldre og hviske lokkende til hende..."tør du tage den...gør du? tag den...hvis du tør... tag den ..tør du ? " * tænkte Misty vredt * Årh, så hold dog kæft* hun rakte ud og uden at tænke nærmere over det, stak hun dragen i lommen og gik ud af porten..