Falske anklager!

Tid: Eftermiddag, ved et tiden
Sted: På politistationen
Vejr: Det er lidt skyet, en svag vind blæser, men ellers er vejret fint
Omgivelser: Et par politimænd og folk til afhøring


Et højt, klagende skrig hørtes fra indgangen af politistationen. Silista blev modvilligt slæbt ind igennem døren, holdt i begge arme af to mandlige politifolk. "Giv så slip, det var ikke mig sagde jeg jo, SLIP MIG!!!" skreg hun med sine lungers fulde kræft, imens hun sprællede vildt med benene, da hun ikke rigtigt kunne gøre noget med sine arme. Hun satte hælene i gulvet i et forsøg på at stoppe mændene fra at slæbe hende længere ind, men det nyttede ikke noget, deres fysik var bare stærkere end hendes. Endnu en gang skreg hun højt, nåede det kun lige inden de smed hende head-first ind i det store bur de havde, til folk der kun var mulige forbrydere. Silista sprang op på fødderne og var straks henne ved gitteren. Hun tog fat med hænderne, strakte den ene arm igennem og prøvede at nå en af mændene, da han var på vej væk. "Vil I så slippe mig ud, NU!!" skreg hun højt og knurrede nærmest bagefter

Shurican sad i en stort bur for sig selv,hun havde overfaldet nogle mennesker og have stjålet noget fra manden hun havde arbejdet for.Hun kunne hører en pige skrige"slip mig"og hun sad bare og var stille.

Politifolkene grinede bare af hende. "Du kommer ud, når du har bevist din uskyld, eller når vi har fået nogle beviser mod nogle andre" svarede de blot og satte sig ved deres skriveborde for at spise deres elskede basser. "I har ingen beviser mod mig! I har ingen grund til at anklage mig for det tyveri! Jeg havde ikke engang de penge på mig!" skreg hun efter dem og sparkede til træmmerne. Hun råbte knurrende op i luften, gik så tilbage i 'buret' og satte sig vredt på en bænk derinde. Nogle andre fanger i buret kiggede undrende på hende, og så var den spænding væk, og de gik tilbage til bare at glo ud i luften, ligesom de havde gjort før. Silista kiggede over på dem med et mut blik og foldede armene under brystet

hun kunne hører at pigen var sur og at hun ikke havde stjålet,hun gik langsomt hen til tremmerne og stak sine hænder ud.Hun stod koncetret og fik væltede en kande med varmt kaffe på bordet,man kunne hører en betjent skrige"aaaaaaaaaavvvvvv"hun smilte for hun syntes ikke at de kunne være bekendt at anholde folk uden at have bevis for det.

Silista kiggede hen, da hun hørte en af mændende skrige sådan. Hun sprang op på fødderne og pegede håndende på dem. "HAH! Det har i godt af!" hvinede hun i fryd, rakte tunge og hoppede lidt rundt. "Din lille!" knurrede en af mændene og gik hen til buret hvor hun var. Han skulle lige til at låse op, så han kunne komme ind og give hende en lærestreg, men en anden mand nåede at stoppe ham. "Styr nu dit temperament!" brokkede han sig, og de satte sig begge ned, dog først efter Silista havde fået et dræberblik af den første mand, ham der var blevet så sur. "Det er hvad der sker, når i anholder folk uden beviser!" sagde hun frydefuldt og smilede fra det ene øre til det andet

"og det suden var det ikke hende "sagde hun "det var mig "sagde hun til fyren der blev rasende og gav ham et smil"hvis du ville give mig en lærestreg så kom bare an du for du er så svag at du bliver banget helt til kina"hun kom med et grinsmil på læben.

Silista kiggede kritisk hen på den underlige pige. "Du var her jo allerede da jeg kom ind, hvordan kan du have stjålet fra nogen derude, når de kun fangede mig lige efter det var sket?" spurgte hun undrende og pegede nærmest anklagende på hende. Det kunne i hvert fald ikke være sandt! Hun kiggede tilbage på politimanden. "Det er ikke rigtigt" sagde hun og satte sig ned på bænken igen. De andre fanger derinde virkede til at undre sig over hende. Nu tog en anden skylden for hende, og så ville hun ikke tillade det, ville hellere klage over, om det var rigtigt eller ej? Hun var næppe en rigtig forbryder udfra den væremåde

"det var fordi jeg har stjålet fra en slagter"sagde hun"det før jeg kom her ind,men har også overfaldet mennesker bare for at få deres blod"hun syntes at det var selv lidt uhøfligt selv om hun også kan finde på at stjæle penge"men det var også mig der væltede kaffen over dig"råbte hun så til den vrede betjent og begyndte at grine af ham"siger du at jeg er svag"sagde han surt og gik hen til hende"nej jeg sagde at du var fed og grim"fortsatte hun og så at han kom tæter på hende.

Silista grinede hånende af politimanden. "Du har vist fået dig en ekstra hater på listen, den må være lang efterhånden, smarte" grinede hun af ham, og han blev blot mere vred, hvilket ikke var godt for hans dårlige temperament. Den anden betjent prøvede at berolige ham, men det var ikke så let, med hele to tøser der gjorde nar af ham, grinede af ham. Silista's humør var godt igen, det skiftede så hurtigt nogle gange, specielt i sådanne situationer. Hendes humør fulgte næsten altid situationen der spillede omkring hende, og den her var en god en, syntes hun.
De andre fanger begyndte også at grine lidt af ham. De var nok ikke vant til, at betjentene blev besudlede af sådan et par tøser

"og din makker kan tale for sig selv for han har et temprament som et kokosnød"sagde hun med et grine smil2når ja den har ikke noget temprament for den har ingen ansigt"og den anden betjen blev sur.

"Kokosnødder er også bare hårde og tykpandede, og så er de bare fyldt med flydende stads, ligesom hans hoved" sagde hun og slog sig selv et par gange på hovedet med en knyttet hånd. Det syntes at frustrere manden, at pigerne var i hver deres bure, så kunne han ikke gå efter dem begge på samme tid. Han vendte sig mod Silista, da hun var den sidste, der havde fornærmet ham. Hun sprang en gang tilbage fra lågen til buret, og håbede på, at han ville låse op, for så kunne hun måske lige smutte ud. Han kiggede surt på hende, men sendte også den anden pige nogle blikke, og snart nåede han hen til lågen og skulle til at sætte nøglen i

Hun smillede bare,og kom med endnu en kommentar"ved I hvad jeg kunne slå jer alle sammen i en slås kamp "sagde hun med et fornermelse for at drille dem mere.

"Det der er ingen fornærmelse" sagde hun med et fnys og slog en gang i luften med en flad hånd. "Næh se det her... Du ville ikke kunne tæve en lille tøs, om så hun fik bundet hænderne på ryggen, din slatne undskyldning for en politibetjent!" skreg hun lige op i hovedet på ham, hvilket virkelig fik hans temperament op på det højeste. Han låste døren op og trådte ind til hende. Hun sprang op på bænken, og da han kom hen foran hende, hvor imens alle fangerne løb ud ad den åbne dør, sprang hun lige over hovedet på ham, løb hen til døren, smækkede den i og låste efter sig. "Nu er DU fangen!" grinede hun, hvorefter hun skyndte sig hen til den anden piges bur og låste også hendes op. Den anden politimand kom imens hurtigt hen imod dem

hun fik vandet ud fra hanen og skudt den anden betjent ned med vandbetvingning"tak"sagde hun med et hævse stemme.Hun fik sørget for den anden ikke løbe nogen steder.

"Så kan de lære ikke at anholde folk uden grund!" hvinede hun i et grin, imens hun spænede ud ad dørene derind til. Da hun var kommet ud, stillede hun sig og strakte sig i solen, imens en blid vind hev i hendes lange hår. "Hvor dejligt at være fri" sagde hun tilfreds og kiggede så omkring. Hun burde komme tilbage til de andre, så de kunne vide, at hun ikke var kommet noget til, og at hun var sluppet fri for politiet. Det kunne blive en sjov historie at fortælle de mindre i byen, og så bare overdrive lidt, og måske sige, at et stort kogende monster kom og sprøjtede varmt vand på politiet! Ja, det skulle de nok tro på, tænkte hun med et bestemt nik for sig selv, og kiggede en gang tilbage mod stationen, for at se, om pigen også var kommet ud

Hun kom stille ud af politistationen og løftede hovedet,hun spredte sine sorte vinger ud og nyd vejret.Hun havde et smil på læben uden at sige noget.

Silista kiggede op på hende. Hun havde selv vinger, da hun var dæmon, men hun havde dem aldrig fremme. Hun syntes slet ikke de passede ind på hende, og brugte dem derfor kun i nødstilfælde, hvilket næsten aldrig opstod, heldigvis. Hun begyndte at gå hen ad gaden, da hun ikke havde grund til at blive, og ikke rigtig vidste hvad, hun skulle sige, til hende pigen der. Hun kunne slet ikke finde på noget, så var det bare lettere at gå. Hun vendte sig om og begyndte at gå baglæns, da hun tænkte på noget. "Tak for hjælpen" sagde hun højt med et smil og vinkede til hende

hun vendte ansigtet mod pigen"selv tak"sagde hun og follede sine vinger ind igen,hun begyndte også at gå men gik den anden vej.

Silista smilede blot en gang til hende, og fortsatte så den vej som hun skulle. Hun gik normalt i lidt tid, så da hun var kommet lidt væk, begyndte hun hurtigt at løbe gennem gaderne. Folk undrede sig sikkert over, hvorfor pigen havde så travlt, men travlt havde hun da ikke, hun kunne bare godt lide vinden i håret, når hun løb stærkt, og så ville hun gerne hjem til sin 'familie', uden at politiet fangede hende igen.. Der gik heldigvis ikke længe, så var hun nået tilbage til pladsen..

//Out x3

hun tog hjem i undergrunden og slappede af.

//I'm also out//