Endelig ro (Daniella)

Tid: 12:30
vejr: skyet
omgivelser: en hel masse børn fra hendes klasse
Sted: bibloteket

Mackenzie sad på stol og var optaget er bog som meget tyk, det var ikke en bog man troede hun kunne læse, men Mackenzie var et rimlig begravet barn. faktisk så var hun den bedste klassen. smilede svagt da bladrede om på næste side, biblotikaren skældte de andre børn ud fordi larmede, sukkede svagt da rejste sig " fru lære må gå på toiliet?" spurgte hun rev deres lære ærmet for at få Lærens opmærksomhed, men hun var alt for travlt til lagde mærke til det. Så hun gik bare hun havde bogen under armen. imens kiggede op på forskellige hylder med bøger helt op loftet. Hun åbende døren ind til toiliet her var ro til læse, hun åbende bogen gav sig til læse igen, bogen læste hed Et juleeventyr. Den bog var den bedste i hele verden, hun kunne læse dem igen og igen.

Daniella, en ung kvinde med en sort stram læderjakke, mørkegrå jeans og sorte stiletstøvler-dem gik hun kun med for at se højere ud end de 168 cm hun var, som hun selv syntes var lige lidt for lavt, kom gående ind på bibliotket.
I hånden havde hun en blank motorcykelhjelm der var sort. Hun lod de lyse gråblå øjne glide hen over biblioteket, hvor en skoleudflugt så ud til at lave rag i den. Daniella gik ind mellem reolerne og fandt sig en plads i det fjerneste hjørne, hendes sædvanlige plads på et hvilket som helst bibliotek. Hun trak fingrene gennem sit blondte hår, der var blevet en smule uglet efter at hun havde haft hjelmen på, da hun lagde hjelmen fra sig på et bord. Hun så på reolen ved siden af sig. Det så ud til at være krimier. Hun lod en finger glide hen over bøgernes ryge, mens hun læste titlerne.

Hendes lære kaldte ferbilsk på Mackenzie da hun fik øje på pigen som sad ved Krimierne hun skyndte sig hen til pigen " har de set en lille pige gå forbi her omkring?" vspurgte læreren hendes stemme knækkede flere gange over, fordi læreren bange for der var sket noget " man ser som regel pigen med kæmpe bøger og hun er ca. så høj" forsatte hun og vidste med sine hænder at pigen var 1, 35 høj fortalte pigen Den søgte havde Navnet Mackenzie og hvis pigen fandte hende skulle hun tage hende med over til lærens bord. inden kaldende forsatte hen imod den næste reol.

Daniella så på kvinden, der åbentbart var lære til de børn der larmede rimelig meget. Hun rysrtede svagt på hovedet "Nææh, jeg har ikke set hende...Men jeg skal nok sige til hvis jeg ser hende"svarede hun venligt og vendte sig opmærksomhed mod bøgerne igen kort efter.
For hende ligenede alle børn hinanden, en grund til at hun nok ikke selv skull ehave børn, hun ville ikke egne sig som mor. Hun havde intet imd børn somså, men bare det at de larmede og skrig og beklagede sig over ingen ting, det var ikke lige hende.

Efter stykke tid havde hun læst bogen færdig, hun havde også læst i den sidsste de var afsted, så nu skulle hun der ud i larmen igen, hun rejste sig gik ud lagde bogen på skranken før hun forsatte over imod reolen hvor krimmieren stod. hun havde ikke lagt mærke til pigen som sad ved siden af. så hun gik bare forbi stolen imens hun selv tog en af de tomme stole satte den hen til kiggede lidt titlerne før tog en bog ud på 500 sider og hoppede ned af stolen, hun kunne ikke selv løfte den så hun måtte slæbe den på plads igen og det larmede meget. hun kiggede lidt bogens cover det var rigtigt flot " så Mac" sagde hun begyndte igen gå imod toiliet Mac var noget hun kaldte sig selv når der foreksempel skulle læses eller ryddes op.

Daniella havde fundet sig en krimi Snemanden. Hun læste altid det første kapitel og så lige den sidste halve side, inden hun læste hele bgen. Det havde hun altid gjordt og kunne ikke længere huske hvorfor hun var begyndt at gøre sådan. Det var da vildt mærkeligt at læse slutningen med det samme og så resten bagefter.
Daniella så kort på pigen, da hun gik forbi. Hun passede da rimelig godt til beskrivelsen og havde samtidigt alderen for at tilhøre børnehaven som løb larmene rundt på biblioteket "hej" hilste Daniella, med en svag amerikansk accent der gemte sig i den lyse kvinde stemme.

Mackenzie stivende en smule da der blev til hende, hun vidste godt hun havde gjort noget galt bare sådan gå fra læreren hun vendte sig " hey" sagde hun smule usikker, hun bange for ballade, det eneste hun gjort var finde sted hvor der var ro. Hun overvejede om skulle skynde sig løbe ud toiliet igen der kunne hun låse døren " du er amerikansk" sagde hun smilede svagt hun havde kunnet høre det hendes Acent. " men jeg må smutte igen" sagde hun løb hen imod toiliet og hamrede døren i efter sig. skyndte sig ind en af båsende imens låste båsens dør. satte sig sådan på toiliet at men ikke kunne se hendes ben udenfra. sukkede svagt. imens åbende bogen, Bogen havfruen og var fra Camila Läckberg.. Hun begyndte på den første side imens smil voksede sig frem på hendes læber.

Daniella så på pigen og smilede venligt da hun hilste igen. Hun lænede sig en smule frem på stolen og lagde bogen fra sig på bordet. "Ja jeg..."mere nåede hun ikke at sige inden hun løb tilbage på toilettet. Daniella så undrene efter hende *mærkelig pige* tænkte hun med at lille skuldertræk og samlede bogen op igen og vippede stolen hun sad på op af væggen. Hun ville aldrig lære at forstå mindre årrige.

Hun havde læst de første 5 sider der det gik op for hende at hun havde tabt sin halskæd, hun skydte sig ud åbende døren hunj kiggede ferbilsk efter den da så at lå under pigens stol, sukkede svagt imens hangede op i sin bog " jeg kan godt" sagde hun gik hen til pigen imens hun bed svagt læben. da tæt nok på kravlede hun hen imod stolen, hun håbede at pigen ville være optaget af sin bog så lagde mærke til lille pige som hende.

Daniella skimtede de første sider, den fangede ikke rigtig hende interirasse og så var der også al for meget larm. Hun kastede den hen på bordet og dblev samtidigt opmærksm på pigen fra før, som nu bare kravlede rundt på gulvet ved hendes stol.
"Whats up?" spurgte hun med et hævet øjenbryn over pigens opførelse, men smilte alligevel venligt af hende.

Mackenzie trak hænder til sig i det pigen atter snakke til hende, kiggede op på hende og smilede uskyldigt før hun alt samlede kæden op. hun bredre smilede selv da så pigen smilede " jeg får ikke ballade?" sagde hun overrasket. Det gik op for hende pigen ikke havde noget bibloteket gøre som sådan. Hun var kommet tilfældigt " du siger ikke noget til mine lære vel?" spurgte hun næsten bønfaldende hun ville bare få så meget ballade. Bare fordi hun havde søgt tilflugt ude på tolietet. " jeg sagde altså til fru lære at jeg gik der ud" pegede på døren som forlidt siden havde smækket i. Lige nu prøvede hun også på slpille dummere end hun var. Mackenzie var klogere end de fleste i hendes klasse.

Daniella smilede bare venligt og afbrød hende ikke mens hun snakkede. Hun kastede et kort blik hen mod toilettet da hun pegede der hen.
"Hedder hun fru lære eller er det bare noget du kalder hende?"spurgte Daniella bare smilende og vippede stolen frem igen så den stod på alle fire ben. Hun så stadig på pigen. Hun virkede en lille smule mærkelig efter Daniella's målestok, men nu var alle mindre årrige jo også lidt små skøre, så det var vel normalt for den alder tænkte hun og trrak indvendigt på skulderne.

Hun dukkede sig da spurgte " nej jeg Kalder hende det stod imellem fru lærer eller fru skrap" svarede hun før trykkede sin nyfundne kæde ind til sig. Kæden var en hun havde fået af sin mor faktisk så var medialion hvor billed af hende og hendes mor. Hun bed svagt læben " hvad er dit navn?" spurgte hun med en forsigtig stemme. Hun var ikke selvsikker som så mange andre børn på hendes alder, hun var også det man kaldte en enspænder. Hun var også klogere end de andre børn og det gjorde det ikke nemmere. Hun sukkede svagt før atter kiggede op yngre kvinde.

Daniella smilede venligt til hende og lænede sig forover så hun kunne støde sine albuer ned mod sine lår og hvile hovedet i sine hænder, mens hun så på pigen.
"Danny" svarede hun automatisk, det var egentlig kun et kælenavn men hendes familie havde, den gang de levede, kaldt hende Danny og enkelte gange var det Daniel hun var blevet kaldt, så de navne havde sat sig fast på en måde. Så derfor præsenterede hun sig for det meste som Danny eller Daniel, selvom at Daniel kun meget sjældent blev brugt.
"Hvad hedder du selv?"

Hun lagde kæden i lommen før hun kiggede op på Daniella med et smil på sine læber, hendes navn hun var ikke helt sikker på at skulle sige det, men bestemte sig alligevel for gøre det " Mackenzie" svarede hun vendte blikket imod læreren som hun trak sig ind bordet håbede læren ikke havde set hende " du har set hende?" spurgte læren igen " hun har det vandre rundt så vi ikke kan finde hende" forsatte læren, men der var ikke noget at gøre hvis ikke de kunne finde lod de hende som regl blive og lod moderen til barnet hente hende. Mackenzie holdte vejret og håbende at pigen holdte mund for hun ville ikke tilbage til skolen for lave ingenting, når kunne sidde her at læse.

Daniella smilte venligt til pigen "flot navn"sagde hun og flyttede blikket til læren da Mackenzie så mod hende. "Mmmm.."sagde Daniella lavt og læede sig tilbage og lagde det ene ben over det andet.
"nej, det tror jeg ikke"svarede Daniella venligt på lærens spørgsmål og flyttede kort blikket til bordet, hvor hende bog også lå.

Hun hørte hvad pigen sagde til læren og der de var gået smilede hun bredt, Pigen så ud til være okay, hun kravlede ikke ud fra sit skjul fordi hun blev nød til sikkere sig at de var væk. Så hun sad under bordet " tak" sagde hun lavt.

Daniella så på Mackenzie og smilte venligt "så lidt"sagde hun og vippede på stolen igen. Hun hjalp gerne andre med at slippe fra skole, hun var ikke særlig stor fan af skole ideen, ale de lærere hun havde haft gennem tiden, hvilket var mange da hun tit havde skiftet skole, mente at hun var dum og når de indså at hun var mere begavet end de først antog var de efter hende hele tiden og de andre elever var ligeglad med hvad hun kunne, når de opdagede at hun havde en rig familie...eller havde, nu var det hende der var den rige familie.

" min mor plejer komme at hente mig når skolen ringer, men der sikkert længe til endnu" sagde hun muntert, det rart slippe for de andre, som altid kom nedværdigne ord om hende for hun særlig begavet. Hun sukkede svagt imens hun kravlede ud af sit skjul " måske du kan følge mig hjem på tidspunkt?" spurgte hun glad for at der idet mindste var en som ville snakke med hende. Hun lod tungen køre over hendes læber imens så bedende på Danniela. Plejede som regl altid hjælpe mår hun lavede bedende hundeøjene

Dniella smilede venligt af hende og kastede et hurtigt blik på sin motorcykelhjelm der stod på bordet.
"Jo det kunne jeg vel godt, men jeg er faktisk på motorcykel"sagde hun venligt og skubbede til hjelmen med højre pegefinger. Mackenzie kunne vel godt køre med på, det havde Daniella nu ikke noget imod.

Hun glippede svagt med øjene og smilede stort, mente hun det virkelig måtte Hun komme med Daniella på hendes motorcykel, en svagt glæde bredte sig i hele hendes krop. Hun ville meget gerne køre med det lød sjovt. hun betragtede kort hjelmen før hun lod sit blik hvile på Daniella for se om virkelig måtte " Må jeg?" spurgte hun smilede bredt. Der blevet tændt lys i hendes som ikke havde været der før.

"Ja, men så tager du hjelmen på, jeg skal ikke have din mor på nakken jeg har problemer nok" sagde Daniella med et muntert smil og skubbede hjelmen over bordet, egentligt var det bare tanken om at se en mor, der holdt hende væk fra andre. Daniella kunne ikke klare at se en datter og en mor sammen eller med en far, eller datter og forældre, en psykisk lidelse kaldte nogen det. Men det er jo noget man får når livet er hårdt, men man lære jo at leve med dem på et tidspunkt.

"Den er nok lidt for stor til dig, men det er da bedre end ingenting. Skal vi køre nu eller?"

Hun kiggede på hjelmen og tøvende ikke smule før hun tog den på, efter hun havde fået på kiggede hun over imod Daniella " ja det syns jeg" svarede hun smilede. Hvis hun væltede med hjelmen på kom hun ikke op igen, desuden var den alt for stor, men den ville vel hjælpe hvis de væltede.

Daniella kunne ikke lagde være med at grine en smule da Mackenzie tog hjelmen på. "Du ser godt ud"sagde hun muntert og rejste sig op, på de høje stiletstøvler.
"Jeg holder ved indgangen"sagde hun med et smil og begyndte at gå hen imod døren, mens hun så tilbage på Mackenzie.

Mackenzie vaklede forsigtigt efter hende, hun var spændt hjelmen var drog meget tung. Det slog hende at hun godt kunne havde ventet til de kom ud. Hun satte farten yderligere hvilket resulterede i at hun vaklede endnu mere. " Tak tror jeg" svarede hun imens hun selv grinede.