Morgenmad [Daniella=privat]

S: Zann's lejlighed
T: 10:00
O: Ingen andre end ham selv
V: solskinnende

Zann kom roligt ind af sin dør til hans lejlighed efter at have været nede ved bageren og gik hen til et spisebord hvor han satte det hele frem på men lænede så og tænkte sig lidt om *Hvad nu vis Danny kommer* tænkte han og gik ud i køkkenet og begyndte at skære salat ud og tomater osv og blandede det alt sammen sammen til en salat som han osse stillede på bordet

Daniella havde tænkt på om fyren Zann måske havde begået selvmord eller bare var sindsyg, så hun havde om morgen bestemt sig for at køre forbi hans hjem for at tjekke om han var okay.
Hun kunne huske hans adresse som han havde fortalt hende, så hun havde bare taget sin motorcykel og kørt afsted efter hun havde fået lidt tøj på.
Hun havde løst hår under den blanke sorte hjelm og en grå top under den sorte læderjakke, som begge sad stramt om hendes overkrop. Hun havde sorte jeans på og støvlestiletter, dem gik hun kun med for at virke højere end de 1.67-68, som hun syntes var lavt.

Zann kom i tanke om der manglede noget morgenjuice og løb ud af døren igen og støtte på hende "hej Danny" sagde han roligt "Smut du bare op så henter jeg lige noget morgenjuice" han smilede roligt og løb over til den nærmeste kiosk og købte en appelsin juice og tog den under armen og begyndte at løbe tilbage af mod hans lejlighed igen

Daniella så på ham da han løb forbi hende. Hun rystede på hovedet af ham, han slog vist hovedet. Hun trak motorcyklen op på fortovet og fik støtte benet ned inden hun tog hjelmen af og rystede håret. Hun sukkede og tog nøglen ud af tændingen og gik ind i bygningen og fortsatte op af trappen. Ingen var rigtig kloge i den her by, havde hun allerede fundet ud af.

Zann kom løbende op af trappen og smilede da han opdagede hun ikke var der helt endnu "hej" sagde han lige bag hende og smilede roligt og flettede fingre med sig selv bag ryggen men dummede sig og tabte juicen så den faldt ned af trappen uden at smadre selvfølgeligt

Daniella vente sig halvt mod ham, da hun hørte ham og stod med hjelmen i sin favn. Den var egentlig et godt selvforsvars redskab, hun havde en gang slået to fyre den med den.
"Du tabte noget"sagde hun venligt og så på juicen, der trillede et par trin ned.

Han slog sig selv dumt på panden og gik ned for at samle den op og gik op af igen "kom så" sagde han smilende og lagde venligt en arm om hende for at føre hende hen til hans dør før han slap hende igen da de var kommet ind og gik hen til bordet

Daniella brød sig ikke særlig meget om at han lagde en arm om hende, men sagde ikke noget. Hun brød sig slet ikke om at folk rørte hende særlig meget, hun blev altid utilpas.
Hun blev stående lige inden for døen og så efter ham, da han gik hen til et dækket bord. "Venter du nogen?"spurgte hun henvendt til det dækkede bord, han kunne da ikke have vist at hun kom forbi.

Han så på hende roligt "jeg håbede sådan lidt at du ville komme forbi så jeg lavede en salat til dig for en sikkerheds skyld" sagde han smilende mens han fortsat så på hende "håber du kan li den danny jeg laver normalt ikke salat spiser aldrig salat ærlig talt" han grinte lidt og kløede sig bag nakken

Daniella trak svagt på skulderne "salat er nu ikke det sværeste at lave"sagde hun og så sig lidt rundt "så den smager sikkert fint"tilføjede hun og så på ham igen med et venligt asigtudtryk. Hun tog sin læderjakke af og hængde den på plads inden hun gik helt ind til ham.

Han smilede roligt og gav hende bunken med salat roligt for at vise hun bare skulle tage for sig "er der noget specielt du vil spørge mig om" spurgte han roligt mens han fortsat så på hende roligt og ventede på hendes svar

"Nææh, jeg ville egentlig bare se om du var okay, eller om jeg skulle få dig indlagt på kuk-kuk fabrikken"svarede Daniella og satte sig ved bordet og stillede salaten foran sig, hvorefter hun tog noget bestik og tog lidt over på sin talerken.

Han smågrinte lidt og tog nogle boller med lidt skinke ovenpå og spiste af det "vi er 2 modsatte Danny" sagde han roligt og spiste lidt mere "jeg har ikke kendt nogen som er mere modsatte end os" han så på hende og smilede roligt

Daniella trak svagt på skulderne "Hvorfor være som andre når man kan være sig selv"sage hun med et venligt smil og tog en gaffel, og begyndte at spise af den lille potion hun havde taget. Hun spiste sjældent særlig meget, hendes gamle husholderske havde været efter hende, da hun troede at hun havde havde anoraksi, men så havde hun jo slet ikke skulle spist noget.
"Men er det på grund af spisevaner at du synes det?"spurgte hun og så på ham.

Han rystede på hovedet roligt "Mange ting du er en pige jeg er en dreng du er vegetar jeg spiser kun kød du er et menneske jeg er..." og så teg han han havde dummet sig der han havde næsten afsløret noget vigtigt for et menneske men på en måde stolte han på hende

"..et skørt menneske?"afsluttede Daniella hans sætning da han ikke selv fuldendte den, selvfølgelig var det ment som dril, selvom han nu engang var en smule bims oppe i hovedet eftersom han hoppede af motorcyklen.
Daniella kom et lille stykke salatblad i munden og tykkede det langsomt.

Han så på hende lidt "så siger vi det" sagde han og prøvede at grine og klø sig bag nakken men det lød dumt og mistænksomt og hun ville nok finde ud af det på et eller andet tidspunkt så han rejste sig op og gik lidt rundt "Danny stoler du på mig" spurgte han nervøst

Daniella rystede svag på hovedet "Næææh"svarede hun venligt, det var ikke ondt ment, men hun stole faktisk ikke rigtig på nogen og hun kendte ham ikke nok til at have fundet ud af om han var værd at stole på. Hun så på ham da han begyndte at gå rundt. Hun lagde gaflen fra sig ved siden af talerknen, mens de lyse gråblå øjne hvilede på ham.

Han sukkede "så kommer du aldrig til at stole på mig" sagde han og gik ud i køkkenet for at vaske op men opdagede han ikke havde mere opvask så han stod bare og så på håndvasken roligt og vidste ikke hvad han skulle sige nu

Daniella så efter ham, ja hvis han sagde det. Hun rejste sig op og skubbede stolen ind, hvorefter hun tog sin talerken og gik ud i køkknet til ham hvor hun stillede den ved siden af vasken.
"Tak for mad, jeg må helere komme hjem igen"sagde hun og så kort på ham inden hun vendte sig om og gik ud til hoved døren, hvor hun tog sin læderjakke på og sin hjelm i hånden.

Han kom ud af køkkenet "jeg tænkte på om du ikke ville blive?" spurgte han genert "jeg har ikke en eneste ven jeg vil bare have en enkel ven" han kløede sig i nakken "så ville jeg måske ikke gå rundt og ønske jeg var død hele tiden"

Daniella var ved at tage sin jakke på, men stoppede midt i det hele så den bare hang i hendes blege arme. "Mmmhm..." sagde hun tænkene og fik jakken op på skulderne også.
"Okay, men hvad med en gå tur i stedet for?" spurgte hun og samlede hjelmen op fra gulvet hvor hun havde lagt den for at kunne få sin jakke på. Hun viste ikke helt om det var så smart at blive i hans lejlighed og ved at gå en tur kunne hun nemmere holde afstand fra ham, noget psykisk noget med et problem til at knytte sig til andre.

Han nikkede smilende "jo det kunne vi godt" sagde han roligt og gik hen og tog sin egen jakke på det var tydeligt den aldrig var brugt og smilede "damerne først" sagde han og så på hende smilende mens han ventede på hun begyndte at gå

Daniella nikkede svagt og åbnede døren og gik ud, hun begyndte at gå ned af trappen uden at se sig tilbage, han fulgte vel med det behøvede hun vel ikke at tjekke om han gjorde.
Hun trak sine fingre gennem sig hår for at få det ud af ryggen på jakken, så det lå ved over hendes skuldre og ryg og svagede for hver skridt hun tog. Hun gik med hjelmen i den ene hånd, og kunne derfor nemt åbne døren ud til. Hun stillede sig sådan at hun selv var dørstopper, så den var åben så Zann kunne komme ud.

Zann kom roligt efter hende han satte jakken ordenligt til rette men opdagede noget underligt hans ene hånd var grå han stak den hurtigt i lommen men opdagede hun ikke kiggede på ham og var lidt lettet det var nok ikke det bedste tidspunkt at fortælle hende om det da de nåede til døren kunne han ikke lade være med at grine svagt hvorfor holdte hun døren for ham? Det plejer da at være mændene som holdte døren for kvinderne? For at give dem førsteret? Men alligevel gik han udenfor og ventede på hende roligt