flygtet længere ind i undergrunden for at holde sig skjuld(alexia)

S:undergrunden
T:23:00
V:stormvejr
O:ingen
P: en dronnige kjole fra elementvogterenes tempel

Det var en kraftigt storm vejr og Shurican sad for sig selv i undergrunden,hendes kjole var slidt og havde flenser i efter det der var sket i Elementvogterenes tempel.Hun sad og lyttede til regndråberne der dryppede ned,hun begyndte at bygge sig en hule hvor hun kunne bo og hendes ting havde hun taget med sig og lagt dem til side indtil hun var færdigt.Hun mørkede rundt og tænkte at den var okey nok hvor efter hun tog sine ting med ind hvor efter hun sad og lyttede til vejret,hun var såret,lidt sulten,lidt træt og fik dårelige minder frem,hun sad for sig selv i stilheden.

Alexia kom løbende, i retning af undergrunden.
Hun ville umuligt nå hjem, så hun så rundt efter et sted at søge ly fra stormen. Det var også blevet rimelig mørkt efter hendes smag.
Hun kunne ikke hører andet end hendes sko mod jorden.

Shurican kunne hører nogen så hun skjuldte sig for at finde ud af hvem det var.Hun lukkede lyset i hendes hule for at andre ikke skulle finde den,hun lyttede efter og begyndte at lave en lille fugle lyd for at se om vedkommen ville komme nærmere.

Alexia stoppede op da hun hørte fugle lyde.
Var der fugle her i undergrunden?
Hun blev nysgerrig og gik forsigtigt i retning af lyden. "Måske det var en bedre idé at komme hjem.."sagde hun lavt til sig selv.

shurican kunne hører en pige stemme så hun sendte en lille ildkugle ned foran pigen uden at ramme hende for at for at hører om pigen ville smutte eller fortsætte inde i undergrunden,hun lavede fulge lyden igen.

Alexia stoppede forskrækket og så rundt "Hvem?!?"spurgte hun ud i luften og så søgende rundt.
Hun blev stående.

//logger//

"hvem er du"spurgte Shurican i skjuld for hun viste ikke om hun kunne stolde på nogen,hun lyttede mens hun bevægede sig rundt for at ikke blive set.Hun var blind men alligevel stærk som en rigtigt kriger.

//okey ses//

Alexia's mørke øjne så stadig søgende rundt efter hendes bevægelser.
"Mmmhm...Mit navn er Alexia Dé La Vika"svarede hun med sin fløjelsbløde stemme.
"Kan man så få deres? Eller vil de hellere lege skjul?"spurgte hun og slog med de hvide vinger i luften så hendes hvide lange hår svævede i luften, i et kort øjeblik.

"kan man stole på dig"spurgte hun "du er vel ikke en der kunne sladre om mig er du vel"hun ventede med at komme frem indtil hun ved at hun kan stole på hende"folk kalder mig for den blinde bandit for det meste,men ellers kalder de mig mange andre ting"hun ventede på at sige sin navn til hende indtil hun har fundet ud af om det er en man kan stole på.

"Blinde bandit?"Alexia smilte muntert og så i retning af hendes stemme. "Det lyder som en vilden vest film"sagde hun og kløede sig i det hvide pandehår.
"Og ja, mig kan du skam godt stole på"tilføjede hun hurtigt og så rundt igen.
Hun trippede lidt. Hun ville gerne hjem inden det blev alt for mørkt.

Shurican sprang ned fra en klippe oven fra,hun kunne mærke at Alexia talte sandt.Shurican stirrede ned mod jorden, hun lugtede lidt"hvad er du for en race "spurgte hun så mens hun sparkede til en lille sten.

"Mmmmhm...En engel"svarede Alexia med sin fløjels bløde stemme og så studerende på pigen.
Hun snorede en tot af det tynde hvide hår om sin pegefinger imens.
"Hvad hedder du ud over blinde bandit fra vilden vest?"spurgte hun drillende og smilte .

Shurican slog sig slev i panden"jeg hedder ikke bandit bare fordi det kommer fra den vilde vest"sagde hun"jeg hedder Shurican,jeg var nød til at tage en af mine kælde navne for man ved aldrig hvem jeg kan stole på og hvem jeg ikke kan"

Alexia nikkede og så lidt rundt.
"Forståeligt"sagde hun og slap sit hår og så på Shurican igen.
"Men hvorfor stoler du ikk på folk?"spurgte hun nysgerrigt

"jeg bliver jagtet af elementernes vogter,sygeplejsker og læger også er der måske flere der jagter mig"sagde hun"men ved du hvorfor jeg bliver kaldt den blinde bandit"hun tænkte at Alexia ikke viste hvorfor hun bliver kaldt den blinde bandit.

Alexia nikkede og så igen rundt, hun blev nervøs når det blev mørkt.
"Mit gæt ville være at du er blind"svarede hun med sin fløjels bløde stemme og så på hende med sine mørke øjne

"ja men jeg er ikke kun blind,jeg er en stærk person med mindre jeg kommer i nærheden af sortekrystaller"sagde hun"jeg er en ubesejret elementbetvinger " hun satte på en klippe plok "alle dem der jager mig bære på dem "

Alexia nikkede igen. Hun havde ikk ventet at få alt de at vide.
Hun så igen rundt "Okay, imponerende"sagde hun og snorede igen et tot at sit hvide hår om sin pegefinger.

"hvor bor du henne "spurgte hun nysgerrigt og lavede noget ud af en sten mens hun tænkte lidt,hun lyttede til regnen der dryppede ned gennem sprækkerne i loftet.Hun følte at ingen som hun kender ville besøge hende.

"I udkanten af byen"svarede Alexia med et skulder træk.
Hun havde en billig et-værelses lejlighed.
"Hvor bor du? her?"Spurgte Alexia venligt og så igen nervøst rundt

"tja jeg bor på en kirkegaard i Thailand,men her i Vida så bor jeg her "sagde hun og trak sig på skulderen "jeg ville gerne hjem til Thailand igen men jeg ved bare ikke hvordan for jeg ved ikke hvilken retning jeg skal for at komme fra Vida til Thailand"hun sukkede lidt.

"Du kunne nok spørge om nogen viste det"sagde Alexia vneligt og så på hende.
"Der må vel være en der ved det, eller søg på nettet"

"ja men dem kan jeg ikke finde "sagde hun "og det er også lidt svært efter som der nogen der jagter mig,men ellers kunne jeg bare blive i elementernes temple"hun trak sig på skulderen.

"Men hvor jagter de dig?"spurgte Alexia og lagde hovedet på skrå, så det lange hvide hår faldt ned over hendes ene skulder.

"tja hvor som helst for når de ser mig så jager de mig "sagde hun og spredte sine sorte vinger ud,hun kunne mærke at hendes hvide hår begyndte at blive våd.Hun sad lidt mens hun tænkte lidt.