Bøger, bøger... og atter bøger! //åbent//

Chiro skiftede ikke ansigts udtryk, men forblev tavs og rolig. Hun havde prøvet det samme med at man ikke kunne kontrollere sin ejen krop men kun kunne hører hvad der skete og mærke at noget tog over ens krop. Hun prøvede og se ind i Aiko/Haru's øjne, det var lidt svært nu hvor man kun havde et øje til og kigge med, men hun fik nu øjenkontakt aligevel. Hun kunne se vreden stige i hendes øjne, *det her tegner ikke godt*.

Asuko blev forskrækket og kravlede helt op i den anden ende af sengen. "Hvad sker der!" Råbte Asuko. Hun vidste ikke om det var til Aiko eller Chiro. Hun råbte det bare.

Forbytningen var komplet. Haru styrede nu kroppen. Et sindsygt smil tegnede sig om læbernes og hun løfte langsomt hænderne.
Hun havde 'sovet' i lang tid og var endelig vågnet. Det var ikke tit, Aiko mistede kontrollen, fatningen eller begge ting. Vingerne foldede sig ud. De var ca 4-5m i vingebredde. De smadrede alt på deres vej. Der røg en masse af væggene, især.
Haru afprøvede dem og viftede lidt med dem.
En stærkt vind bredte sig i det lille værelse og hun fløj en halv meter over jorden. Hun smilede. Først nu kiggede hun på de to andre, der havde gjort Aiko så deprimeret. Haru bekymrede sig ikke om mange ting, men en af dem var Aiko's velbefindende. Det havde animagussen og vampyren ødelagt.
Hun havde set det hele ud gennem Aiko's øjne. Det sindsyge smil kom igen og bredte sig op til øjnene.

"Hvad er der galt med hende!" Hviskede Asuko spørgende til Chiro. Asuko drejede hovedet om mod Aiko som smilede på en uhyggelig måde. *Hvad sker der her?* Tænkte Asuko og trækkede vejret tungt som om hun var forpustet uden at være det.

Chiro havde stadig Kira face, hun blev sidende uden at flytte sig, hun så de smadrede vægge, man kunne se ud til hendes have, hun kiggede tålmodigt på Aiko og vente så hovedet mod den forskrækkede Asuko. "det er skam bare hendes specielle form for skitzofreni" hun havde et seriøst poker face, og kiggede så følelsesløst på den forskrækkede pige i sengen. Hun kiggede så tilbage på den rasende Aiko/Haru.

"Jam... Jam... Jamen behøver man så ikke væ.. væ.. være bange?" Spurgte Asuko bekymret. "G.. Gør hun ikke no... noget?" Spurgte Asuko.

Chiro svarede ikke på hendes desperate spørgsmål, men forblev målsat på Aiko/Haru's bevægelser. *det her tegner ikke godt* endelig rejste hun sig op, hun gik hen til en skuldertaske, puttede hendes mest værdifulde ting i den og pakkede så hurtigt en kuffert med tøj og toiletsager, og skynte sig elegant og tage sin førstehjælpskasse ned i sin skuldertaske. Hun åbnede sin entré dør og satte tingene udenfor døren. Hun lod døren stå åben, og kiggede så lidt surt men også lidt ligeglad på Aiko/Haru der var igang med og smadre hendes lejlighed fuldkommen. Hun kiggede på Asuko, hun nikkede med hovedet mod døråbningen og kiggede så lidt på pigen der gik amok.

Haru vendte sig mod vampyren. Hun gik over mod hende. Man behøvede ikke være et geni, for at se hun var skrækslagen.
Det suge smil kom igen. Hun stillede sig foran hende og kiggede på hende. "Du må være Asuko" hun lagde hovedet let på skrå stadig smilende.
Den ene af vinger lagde sig på Asuko's hoved. Først kærtegnende. Så slog Haru hende i maven, så fløj flere meter bagud.
Haru svævede elegant ned foran an hende igen, smilende.

Asuko landede lige foran Chiro fødder. Hun kunne se at Asuko var skadet, hun skyndte sig at bugge sig ned til hende og tog hende op i sine arme. Hun skynte sig og løbe ud af døren, ta' hendes ting samidigt og se at komme væk der fra hurtigts muligt. Hun stoppede 500 meter væk, og tog sin førstehjælps taske frem.

Haru kiggede kort efter pige. -Chiroptera måtte det være. Hun smilede.
Asuko l stadig på jorde. Haru tog fat i hendes trøje og hev hende op. "Nåja ingen sjov..." hun sukede og smed pigen over højre skuldre over i den anden væg, Hun smilede sindsygt. Efter så lang tids indlukket var man sindsyg. Man ville sindsug, hvis man ikk evar det.
Hun løftede armen. Trøjen var brudt i brand. Det antændte Haru's hud. "Tsk tsk, snart springer bomben ku ku ku ku ku". Hun grinede. Og grinede.

//jeg tog altså Asuko med mig ud//

*det her tegner ikke godt* hun skynte sig og tage sine ting op igen og tog så Asuko op på ryggen. Hun løb, løb alt hvad hendes ben kunne holde til, hun endte ved en sti midt ude i skoven, hun kiggede til begge sider for at se om der var nogle mennesker inærheden, *ingen til stede* hun kiggede op på den skadede Asuko, lagde hende oppe i et træ hvor der var en stor tyk gren hun kunne ligge hende på. Hun lagde resten af hendes ting der også. Hun hoppede ned fra træet igen, og kiggede imod hendes brandene lejlighed.

//Det siger vi lige ud ikke gjorde xDDDD//

//lad os bare sige at du smadrede hende ind i væggen som du skrev også tog jeg hende op og løb min vej ud af den smadrede væg//

//Deal^^ //


Haru gik i brand. Det skadede hende ikke, men detbetyd der var noget i vejen med Aiko. Hun mærkede langsomt sine vrede og hendes følelser forsvinde. Som krompet i vask.
Vingerne trak sig ind og efter lod nogle huller hvor det fossede med blod.
Hele Harus personlig forsvandt, og Aikos erstattede den. *Nå, tilbage søvnen* nåede Haru at tænkte, for hun helt mistede kontrollen over kroppen.

Aiko åbnede svagt øjnene. Alt var sløret. Som gennem tåre. Ilden var Aiko's ild svandt langsomt ind.
men denhavde antændt hel bygningen. Alt brændte. Hun skreg. Når ilden først havde forladt kunne den skade hende. Når hun var svag, som nu. Hun havde ikke spist i lang tid og at holde sig ved bevidsthed tog på krafterne.
Hun mistede den.

Aiko kunne skimte Haru's åndelige skikkelse ikke så langt fremme. Aiko prøvede at kome over til hende, men hendes krop var alt for let. Til at hun kunne styre den. Tårene strømmede ud den lille pigens øjenhuler og hun sankt hulkende sammen på i mørket.

Asuko var bevidstløs. Det havde hun været i noget tid nu. Pludselig åbnede hun øjnene langsomt. De var næsten ikke åbnet fordi hun var så øm over det hele. "Hv... Hvad skete der?" Spurgte Asuko svagt. Hun drejede langsomt hovedet ned mod Chiro. Asuko drejede hele kroppen så hun lå lidt på siden. "Hjælp!?" Sgade Asuko på vej ned fra træet. Hun havde fået overbalance fordi hun kunne mærke hendes ven Aiko var i fare.

Aiko lå hulkende sammenkrybet på hovedet. Strømmen af tåre var lukket. Hun kiggede ind i den flammende ild, som gav genskær i hendes blanke øjne. Hun havde affundet sig med døden. I lang tid havde hun ventet på det her. Ilden kom nærmer eog nærmere. Hendes venner, Chiro og Asuko, hadede hun ikke hvis de ikke reddede hende.
*Nu dør vi, Haru* *ja* savrede hun bare. Et svagt smil tegnede sig om Aikos læber og så faldt hun sammen på gulvet.

Asuko faldt tungt på jorden. Heldigvis på hendes ben. "Kom Chiro! Vi bliver nødt til at redde Aiko!" Råbte Asuko fordi hun allerede var på vej hen til Chiro's lejlighed. "Kom NU!!!" Råbte Asuko og begyndte at græde en lille smule. *Jeg vil ikke miste hende! Jeg vil ikke!* Tænkte Asuko og kiggede efter Chiro.

Chiro fik et stort chok da Asuko rammede den kolde aften jord, "k-kommer!!!" hun smed hvad hun havde i hænderne og løb så efter den desparate Asuko. *hvad har hun gang i?* hun løb så hurtigt hun kunne og løb nu på linje med Asuko.

Selvom Aiko havde mistet bevidstheden sneg en lille tåre ud af hendes øjenhule. Hun klemte hånden sammen i to sekunder før alt tegn på liv var væk.
Livet kom stadig nærmere. Aikos krop for fuldstændig udslukket pågrund af sult.

Haru stod ikke langt fra hende. Alligevel var det som om hun ikke kunne se Aiko. Hun stod med ryggen til og skulderne rystede lidt.
Men Aiko vidste at hun ikke græd. Hary græd aldrig. Aldrig! Hun kiggede ned af hendes krop. Den lyste savgt et blåt skær og kun de vigtigste detajler var der. Som om hun var tegnet. Hun prøvede at bevøge sig, men hun var ikke vant til den lette kropsvægt hun havde. Så let som luft. Hun kaldte på Haru igen og igen.
Endelig synes tvillingen at reagere.
Hun løb, eller flyv eller smsåke begge dele, hen mod Aiko. Hun lagde armene om hende og holdt hende ind til sig. Aiko knussede tilbage. Lige var de, Aiko og haru, det eneste i denne lille åndeverden inde i kroppens hoved.

Chiro så hurtigt Aiko livløse krop og skynte sig uden at tænke sig om, at løbe der ind. Hun kiggede på Aiko *hvad har du dog rodet dig ud i* hun følte en mærkelig følelse i kroppen, hun følte at hun ville gøre alt for at rede hende, alt for at bevare hendes liv. Hun skynte sig at tage hende op på ryggen, hun kunne mærke hendes tunge krop læne sig sløvt op af hende. Hun løb så hurtigt hun kunne ud af det brændende hus der nu en gang havde været hendes hjem. Ingen så det men der trykkede sig en lille fin tåre ud af hendes ene øje, den lanede ned i det brændte græs ligeuden for den smadrede væg, men den fordampede hurtigt i de varme omgivelser. Hun lagde Aiko langsomt og forsigtigt på jorden lidt væk fra huset, og begyndte så og se om hun kunne få liv i hende.

Asuko stod ved siden af og kiggede på. Hvad ville der ske nu? Var det tidspunktet Aiko skulle dø på eller...

Harus armene lå let om Aiko rystende skuldre. Heldigvis græd Haru ikke, så Aiko kunne støtte sig til en stærk person. En tanke fór gennem hendes hoved *Styrke kommer indenfra. Du er stærk, når du er stærk i ånden og kan sætte andres behov over dine egne*. Et smil svagt spillede om hendes mund *Kære Haru, du vil altid være stærkere end mig*. Pludselig blussede et stærkt lys over hende. Hun kiggede op og hendes greb om tvillingesøsteren løsnede sig.
Det mærkelige var, at lyset kom lige i gennem Haru, men det gjorde Aiko stærkere. Det gav hende farve og fulde.
Haru var væk. Ud af ingenting kom hendes, Harus, stemme og hviskede "Vi overlever". En lettelse skyllede gennem Aiko. Et ægte smil tegnede sig om hendes læber og lagde hænderne på hjertet.
Lyset over hendes fordsvandt, men nu lyssede hendes bryst. Eller der var hjertet sad rettere sagt.
Og Aiko forsvandt fra den åndelige verde. Først klemte hun øjnene samme og derefter glippede lidt med dem. Hun prøvede, at løfte sin hånd, men at den gjorde var at ryste ukontrolleret. Hun opgav, at bevæge sig mere.
Hun slå øjnene op.l

"hun lever!" Chiro råbte af glæde og lettelse. Hun tog om hendes rystende hånd og kiggede ned på hende. Hun havde tårer i øjnene, først var det af sorg, men nu var det af glæde, Chiro plejede aldrig at græde, og især ikke over for andre, men denne gang kunne hun ikke holde dem tilbage, hun smilede som en glad sol, da hun så Aiko slå øjnene op. Hun klemte let med begge hænder om hendes hånd, hun kunne ikke beskrive hvor glad hun var lige nu.

Aiko prøvede at smile, men hendes muskler var for stive. Det blev en halv grimasse istedet. "C-chi-roo?" fik hun over sine rystende læber.
En tåre klemte sig vej ud af Aikos øje. Chiro strålede som en lille sol. For hende. Denne gang lykkes det at smile. SMilet steg op i hendes øjne. De havde reddet. De var bekymret for hende. Hun betød noget for dem.
*Vi overlevede, Haru* tænkte *Ay, Aiko. Det var det jeg sagde*. Aiko kunne høre smilet i stemmen.

"ja?" sagde Chiro beskyttende ned til Aiko, og strålede mere da hun så Aikos smil. Hun tørrede sine tåre væk med sit ærme, hendes tårer var ved at være brugt op. Hendes øjenfarve skiftede til glad lyserød, hun var så glad at farven blev mere lys i det. *hun klarede det*