Bøger, bøger... og atter bøger! //åbent//

Asuko faldt ned. Lige ned på røven. *Hun overlevede?* Tænkte hun og rystede helt vildt imens en lille tåre trillede ned ad hendes kind. Asuko rejste sig op og gik over til Aiko og Chiro. Hun satte sig ned på knæ ved siden af Chiro. "Hvordan har du det?" Spurgte Asuko og smilede let til Aiko. Asuko tørrede sin tåre væk med håndfladen og smilede lidt mere.

Aiko smilede ved synet af Asuko. Alle havde overlevet. De var okay. De havde reddet hende. De bekymrede sig. De var hendes venner.
Smilet blev bredere "G-godt.... n-nu..." fik hun ud af sin tørre hals. Hun begyndte at hoste. Voldsommere og voldsommere. Til sidst beherskede hun sig og stoppede. Hun smilede igen og så op på den blå himmel. Himlen var her -hendes himmel på jorden.

Asuko rejste sig op og løb hjem. Efter et par minutter havde hun et glas med vand i med. "Værsgo" Sagde Asuko og gav Aiko glasset. ""Drik det. Så kan det være dun hals ikke er så hæs mere bagefter." Sgade Asuko og smilede lidt.

Aiko smilede taknemmeligt. Hun rakte ud efter glasset med vand, men da hun tog det, ville hendes pinte muskler ikke reagerer. Resultatet var at glasset med vand i faldt ned på jorden og splintres. Aiko sukkede irriteret og klemte et undskyld ud.
Hun sendte Asuko et undskyldende blik, bare for at sikre sig Asuko havde forstået.

Chiro så på mens de så splintre smukt fløj til hver deres sider, og smilede stadig over situationen. Chiro så på Aiko, "det gør skam ikke noget nu skal jeg nok" hun smilede med knibbede øjne til hende og begyndte så at tage de store glasskår op først, de glimtede i hendes håndflade, hun syntes det var et smukt syn, mens de andre sikkert ikke ville syntes om at glasskår var pæne at se på, men hun holdte sig stadig til at de var pæne i det flotte lysskær og begyndte så at tage de lidt mindre glasskår op.

Aiko smilede ved sig selv. Hun følte sig som en syg femårig. En, der ikke kunne gøre noget selv og skulle beskyttes hele tiden.
Lyset refekterede smukt i skårene fra det splintrede glas. Hun smilede igen. *Jeg elsker mine venner. De sidste måneder har været de bedste i mit liv* gik det op for hende. Hun lukkede langsomt og smilende øjnene.

Chiro kunne mærke et eller andet gløde i hendes håndflade, først tænkte hun at det nok bare var ingenting, men lidt efter kunne hun mærke noget drybe ned på hendes lår. Hun kiggede på det der nu var landet på hende, *gisp* tænkte hun, mens hun havde et lidt forskrækket ansigtudtryk, hendes smil var falmet, og hendes øjne havde skiftet til nervøs brun. *lad som ingenting Chiro, så opdager de det skam heller ikke* det var blod der havde landet på hendes lår, og det kom fra hendes gløde følende hånd. Den varme fornemmelse kom fra det friske varme blod der havde flyddet op fra samtlige ar som glaskårne havde lavet. Hun kiggede hen mod de andre, de kiggede ike på hende *godt* hun bed tænderne sammen, og samlede videre.