Bare en måde at slå tiden hjel på eller....?

Tid: 23:00
Sted:Diskoteket.
Vejr: Koldt og mørkt.
Omgivelser:En masse fulde mennsker. Flimrende lys og dungrende musik.
Tøj: En rød hættetrøje, en hvid bluse inden under(se profilbillede) og et par stramme, sorte bukser + et par sorte sko.

Aiko sad oppe ved baren med en fadøl ved siden af sig. Udrukket. Hun kedede sig enormt.
Det eneste der var at lave var piger med sved over hele kroppen og drenge der gloede på dem eller tog på dem.
Lyset spejle sig næsten i hendes hud, der var hvid som sne.
Det trak hætten længere ned over ansigtet.

Senere var kl. 23:00 og fadøllen var halv drukket.
Aiko var på dansegulvet, skønt hendes tøj ikke var specielt velegnet. Men det var hun og drengen ligeglad. De havde det sjovt.
Han så godt ud; mørkt hår og brune øjne, slank og veltrænet.
Det kunne mærkes i hans greb.
Men Aiko holdt lidt afstand til ham.

Asuko gik forbi en meget maskulin fyr som tjekkede hende ud... Hun gik videre. Asuko gik op til baren og bad om en stor fadøl. 'Slurk' 'slurk' 'slurk'. Så var den drukket.
Asuko så Aiko danse med en høj flot fyr. Hun gik over til Aiko. "Hej!" råbte Asuko fordi der var så meget larm.

Aiko smilede til drengen, som hun dansede med, og trak sig væk over vampyren.
Hvem var hun og hvad ville hun? Kamp? Hvorfor sagde hun 'hej'?.
Aiko var ikke den mest venlige type og hun kendte ikke svarerne på sine spørgsmål. Hun gik helt hen til vampyren "Hvad vil du?".

"Kan du ikke huske mig Aiko?" Spurgte Asuko. "Det er mig Yurie. Vi mødtes for 1½ år siden" Hvad var der galt med den dæmon? *Lider hun af hukommelsestab eller hva'...* Asuko kunne ikke forstå noget som helst. Hun havde godt set at Aiko havde drukket meget øl. Måske var det det der var galt.

Aiko kiggede på vampyren. Hun huskede intet om hende!
Hun havde kun drukket én øl!´Hvad fanden var det der skete? Hun kiggede rundt, orøvede måske at finde hjælp.
Uden held selvfølgelig. Hun kiggede igen på vampyren "HVor mødtes vi? Kan du sige lidt mere om det?... Dit navn?".

"Jeg hedder Asuko. Vi mødtes dengang til kamp-sports dagen i Vida area de batalla-kamp arena. Du gik rundt om arenaen og så ked ud af det. Jeg spurgte hvad der var galt og du sagde at du havde mistet noget." Sagde Asuko. "Hjælper det?"

Aiko kiggede uforstående på vampyren.
Men hun ville ikke vise, at hun ikke anede hvad pigen talte mså hun kontrolede sig slev og smilede.
"Err......... Jeg tror jeg husker dig nu...." hun smilede igen *For fanden, Aiko, du kender jo ikke personen! sagde Haru(læs profil)*.

"Du kender mig ikke." Sagde Asuko. "Jeg kan se på dig du ikke ved hvem jeg er. Måske har jeg set forkert. Det må du undskylde."
Asuko drejede om på hælen og gik hen mod indgangen. *Jeg har sikkert kigget forkert. Hvis hun ikke kan huske mig så kender jeg sikkert heller ikke hende.* Tænkte Asuko.

Aiko stod forvirret tilbage. Hun rystede opgivende på hovedet, og så efter drengen hun havde danset med. Han var der ikke.
*Nå, hvad så? Vent!....* Hun satte efter Asuko. Det kunne være sjovt faktisk, at lære hende at kende.
*Hey! Vent på mig!" råbte hun efter Asuko.

Asuko vendede sig om og kiggede på Aiko. "Hvad vil du?" Spurgte Asuko forvirret.
*Jeg troede ligesom ikke du gad kendes ved mig.* Asuko stirrede på Aiko. Der var stille. Altså ud over musikken og alle folk der skreg.

Aiko kiggede lidt på Asuko. "Jeg kan ikke huske ig og jeg kender sig ikke. Men det vil jeg gerne." hun sukkede og tilføjede "Og det desuden har jeg intet at lave".
Hun havde helt glemt sin øl, der stod ene og alene tilbage. Hun vidste ikke , at senere ville der komme en dusørjæger og drikke.

"Det lyder godt Aiko" Asuko blev glad og kunne ikke lade vær med at få et lille smil op på læben. *Det kunne jo være at jeg havde troet at jeg havde set hende ved kamp arenaen.* "hvad skal vi starte ud med?" Spurgte Asuko

Aiko smilede "Det ved jeg ikke.... hvad synes du?". Hun glædede sig til at lære Asuko at kende.
Endelig skete der noget!

Asuko og Aiko gik sammen imens Asuko tænkte på hvad de kunne lave.
"Hmm... Den var svær... Vi kunne tage ned i byen og bruge en masse penge. Det var et forslag. Vi kunne også se en film i biffen... Hvad synes du?" Spurgte Asuko

Aiko udviklede syge i idéer, eller måske var det Haru's(Læs profil), som det kunne være sjovt at lave. Aiko kiggede op i himlen og smilede "Er du med på nogle syge ting? Blodige ting?" hun kiggede halvt på Asuko og smilede lidt ondt.

"Selvfølgelig. Hvad er vampyrer til for. Spise slik med små babyer. Nej det tror jeg ikke" Svarede Asuko og smilede med et ondt smil til Aiko "hehehe... mwuhahahahaha." grinede Asuko (havde bare lige lyst xD)
"Hvad skal vi så lave Aiko" Spurgte Asuko nysgerrigt.

Aiko kiggede spændt og grinende på Asuko. "Vi kunne tage til en forlystelses park. I spøgelseshuset. Vi skræmmer nogle mennesker og æder dem bagefter.
Måske kunne vi også vise ligene til, at andre passagere eller noget. De ville skrige vildt højt og panikke, sjovt ikke?" hun så afventenede på Asuko og smilede ondt.

"hehehe (Ondt tonefald xD) Jeg kan lide din tankegang Aiko" Sagde Asuko og smilede så hele hendes ansigt var blevet til et smil.
"Ja lad os gøre det Aiko... Hvis jeg også får lov til at dræbe nogen?" Sagde Yurie til Aiko.

Aiko smilede lige så ondt "En masse mennesker...".
Hun løftede hånden til en high five.

Asuko løftede hånden og slog Aiko's hånd så det blev en highfive.
"Øhm... Du fører an" Sagde Asuko og smilede til Aiko.

Aiko smilede "Okay..." og hun løb. Hun ble ikke forpustet. Hun blev ved.

Yurie løb efter... Hun var jo vampyr så un syntes heller ikke det var hårdt. Og hun syntes heller ikke det blev hårdere.

Det varede ikke længe før de kom til forlystelses parken. 'Happy Day' stod der med store, lysende bogstaver over indgangen.
Aiko smilede grumt *Happy day... måske... men det laver vi nu om på!*.
Hun kiggede over på Asuko "Skal vi gå?" hun nikkede over med indgangen.

"Ja." Sagde Yurie "Kom" De gik hen til indgangen og ind i forlystelses parken. Der var mange mennesker som havde det rigtig sjovt.
Asuko's blik faldt hen på en lille dreng som græd helt vildt! "Je... Jeg vil have en is!!" Råbte drengen ud over det hele. "Lad os starte med familien med den lille grædende dreng?" Sagde Asuko og kiggede over på Aiko.

Aiko rystede på hovedet "Ikke nu, det skal være et sted, som ingen udvover offerne kan se os... Der er for amnge mennsker her... For mange vidner".
Hun kiggede rundt efter spøgelses huset og fandt hurtigt. Aiko smilede og så på Asuko "Dér er vores gerning sted". Hun begyndte at gå over mod det.