Hvor er man henne alt ser så anderledes ud (haylin)

Haylin kiggede på hende, ''nej jeg er ikke syg og kan heller aldrig blive det'' sagde hun, hendes stemme knag over af det, hun sad stille i sin egen verden og tænkte. hun satte sig på hug foran hende, ''jeg er kke ligesom dig eller din mor eller de andre i den her by'' sagde hun og smilte stille.

" hvad er du så?" spurgte hun tydeligvis forvirret for selvfølgelig var hun jo ligesom dem, men det forvirrede hende endnu mere at Haylin havde sagt at hun aldrig blev syg. Mackenzies blik flakkede omkring hun blev en smule utryk. Haylin kunne da ikke være rigtig klog " er din kærste også som dig?" spurgte hun lød meget forvirret. Hun stod lidt før hun løb ind stuen " Kom brunna vi må hjem" sagde hun kaldte på hunden. Hun kunne ikke lide den drejning derea samtale havde taget hun vendte blikket imod køkknet før hun forsatte hen imod
døren. Hun måtte bare ud herfra så hurtigt som muligt.

haylin sad i køkkenet og kiggede efter hende, hun sukkede, ''det er for faarlig for en 9 årig pige at være ude på den tid. ''du kan blive kinappet bare rolig jeg skal nok holde mig fra dig jeg skal nok lade dig være jeg går ind på mit værelse så kan du være alene her, bare du ikke går uden for det for farlig okay'' sagde hun og stod foran døren, pigen kunne se haylin var urolig for hende, og at hun ikke ville gøre hende noget. ''og hvis du gerne vil vide om min kæreste er som mig så nej det er han ikke'' sagde hun og så på pigen.

" det er okay" sagde hun for stoppe Haylins talestrøm, hun blev bare mere forvirret over alt det hun sagde problemet var jo at hun stadig ikke vidste hvad Haylin var. Hun smilede kort " det er okay" gentog hun imens hun puttede sig en til Haylin. Hun stolede på Haylin ville lade tivilen komme hende til gode.

hun smilte til hende og gav hende et kram. ''du vil sikkert gerne vide hvad jeg er'' sade hun og sukkede hun havde endelig ikke lyst til at fortælle hende det, men hvis hun ville vide det havde hun ret til at vide det, nu havde haylin jo fortalt hende så meget om hendes natur.

" kan jeg blive ligesom dig?" spurgte hun imens hun tog haylins hånd, hun ville gerne være så som hende. Haylin var meget sej og det ville hun også gerne være for så kunne det være at nogen af dem fra hendes klasse ville begynde at være mere sammen med hende.

hun smilte med mod Mackenzie, Haylin kiggede på hende, ''hehe du skal være stolt af den du er og ikke prøve at være som ander, du har dine egne værdiger som kun du har og som ingen kan tage fra dig og hver du bare stolt af dem'' forklkarede hun hende.