En gåtur - Rosa

Han nikkede og trak på skulderene. Han gik ned for enden af broen, og ventede på hun skulle komme, mens han undrede sig over hendes måde at klamre sig fast til gelændret. Han håbede at hun kunne holde sig oppe, ellers måtte han jo hjælpe hende også selvom hun lige havde afvidst ham. Han ville godt, det var ikke det, men .. han var bare ikke typen normalt.

Rosa nåede enden af broen og gav slip på gelændret. Et øjeblik stod hun bare der og vejede vægten i sine ben, for at se om de holdt. Da hun ikke faldt sammen med det samme, tog hun langsomt et skridt frem, stadigt uden at falde sammen. Med et smil på læben gik hun langsomt det sidste stykke ned på jorden.

Han smilede lidt og ventede på hun var kommet sikkert ned på jorden igen. Da hun var kommet ned, gik han over mod hendes udvalgte sted, og vendte sig om, for at se på hende og se omgivelserne. Han trak vejret dybt, lukkede øjne mens hans krop langsomt forvandlede sig til en ulvs. Den var næsten helt grå, med hvide tegninger ned af ryggen. Han kiggede på hende med sine grå øjne, og ventede på hun skulle komme.

Hun gik hen til ham og betragtede ulven, som han lige havde forvandlet sig til. Den var egentligt sød, så sød at hun fik lyst til at kæle den bag ørene, men lod være. I stedet satte hun sig op af træet med vingerne slået omkring sig, som en fugl. Hun betragtede atter Aoi i ulveskikkelse og smilede svagt. "Tak."

Han luntede hen til hende, og lage sig ned foran hende med hoved på poterne. Han lukkede øjne og slappede af, mens han lyttede til hendes åndedrat der virkede beroligende og langsomt fik ham lullet i søvn. Han gabte lidt smækkede kæberne sammen, hvorefter han faldt i søvn.

Rosa betragtede stille Aoi og havde mest lyst til bare at sidde og se ham sove, men så huskede hun hans ord og hvilede sit hoved mod sin skulder, gemt væk under vingen og faldt stille i søvn.

Aoi vågnede lidt efter og kiggede på Rosa, og ville have smilet hvis han havde kunne. Hun så nuttet ud, på den måde hendes hoved lå under hendes vinger, og med det rolige åndedrat. Han lage hoved ned igen på poterne, og lyttede til lydende omkring dem, til han faldt i søvn igen med et trilfreds suk.

Rosa sov roligt. Hendes vejrtrækning var næsten ikke eksisterende, men den var der trods alt. Det var lang tid siden, at hun sidst havde sovet så tungt, og uden nogen bekymringer. Selvom at Aoi havde sovet, da hun faldt i søvn, så stolede hun på at han ville vågne ved den mindste lyd... Det havde han i hvert fald sagt.

Da han vågnede for sjette gang gav han op, og begyndte at gå rastløs rundt mens han kede sig. Han lage sig kort ned, før han rejste sig op igen, og lage sig ned. Han blev ved med at gå hvileløs rundt til den lyse morgen hvor han endelig faldt bare lidt til ro, og lå og blunde. Rosa havde set ud til at få sovet noget, det var jo altid noget.

Da solen tittede frem tidligt om morgen, vågnede Rosa stille op. Hun kiggede hen på Aoi, med et smil og strække sig. "Er du vågen?" spurgte hun lavmælt, bange for at vække ham, hvis han stadigt sov.

Han kiggede op, og fik sig op på bene. Han kiggede rundt og satte sig så foran hende og lage sit store grå hoved let på sned. Han kunne ikke snakke med hende, hvilke var enormt trals når det kom til stykket, men man lærte at mime.

Rosa smilede. "Det tager jeg som et ja." sagde hun og rakte ud mod ham, men tøvede så. Mon han ville have noget imod at blive kløet bag øret? Nej, det kunne da ikke være noget forfærdeligt. Han var trods alt et dyr i pågældende øjeblik og de plejede ikke at have noget imod at blive kløet. Langsomt placerede hun sin hånd, bag hans store ulveøre og klør ham stille der. "Sovet godt?" Selvom at han ikke kunne tale, så spurgte hun. Det virkede som det mest rigtige at gøre.

Han nød hendes hænder da de begravede sig bag hans store øre. Han pressede sig op af hende. Han vidste ikke helt hvordan han skulle sige nej, men lod hende bare blive i troen at han havde gjoet. Han indsnusede hendes dejlige engel duft.

Rosa smilede, da han godtog at hun nussede ham bag øret. Det ville ikke have været så kønt, hvis hun havde fået en farlig ulv på nakken, på grund af noget så harmløs som lidt nusseri. Hun lagde hovedet på skrå og forsatte med at klø ham bag øret.

Det passede ham yderst godt med hendes nusseri, så han blev liggende med et velbehageligt suk. Han blev liggende lidt, før han så rejste sig op, og rystede pælsen, på rigtig hunde maner, trods han ikke var en hund. Han kiggede lidt på hende, og kiggede spørgende på hende, med hoved let på skrå.

Rosa så lettere skuffet på ham, da han rystede pelsen, så hun var nødt til at stoppe. Det havde lige været så hyggeligt, dejligt tilpast. Men hun trak hurtigt skuffelsen i sig og smilede. "Du er en virkelig fin ulv." sagde hun uden egentligt at vide hvorfor. Det fløj bare ud af munden på hende.

Han kiggede på hende, og nikkede med sit store tunge hoved. Han gik hen, og lage sig ned ved siden af hende igen, og nussede sit hoved mod sin hånd, for at få den til at klø ham igen, hvilke der passede ham yderst godt. Han lage sine poter på hendes ene lår, og lage hoved på hendes poter.

Rosa kunne ikke lade være med at grine lidt, da hun gav sig til at klø ham bag ørene igen. Af et menneske, der virkelig havde noget imod nærkontakt, så var han ret nærgående som dyr. Ikke at det gjorde hende noget. Det var bare hyggeligt. Sidde og nye morgensolen, med en kælen ulv ved sin side.

Han rejste sig op, og kiggede rundt før han satte sig på røven, og kiggede på hende, før han forvandlede sig tilbage til sig selv og smilede over hele klør fem. "Du lignede en der har sovet rigtig godt." Han trak bene op under sig og lage hoved let på skrå. "Men skal du noget idag? Eller hvad laver en engel?

Hun kiggede på ham. Selvom at han var sød som ulv, så virkede han endnu mere fantastisk som menneske. "Det har jeg også. Endnu engang tak." Hun smilede over hele femøren, evigt taknemmelig for det. "Jeg har ikke nogen planer for dagen, ikke som det ser ud lige nu i hvert fald." Hun så rundt. Det virkede som om at alt var stille og roligt, og intet sagde hende, at det ville forandre sig. "Min dag er ikke meget anderledes end din, end et almindeligt menneskes..." Hun så atter hen på ham og trak let på skulderne.

Han satte sig op, og børstede sine bukser af, og rejste sig så op, og smilede kort. "Nå, men ..." Han kløede sig lidt i håret uden helt at vide hvad han skulle gøre. "Jeg tror ... jeg vil smutte hvis du ikke skal have hjælp med mere." Han kiggede på hende. "Og hyggelig nat." Det kunne man nok ikke lige helt kalde det, men gjorde det noget? Bare af høflighed ...
han kiggede op i himlen og kiggede så på hende igen med et lille smil om munden.

Rosa så lettere undrende på ham. Hun forstod ikke, hvorfor han pludselig rejste sig for at gå. For bare et øjeblik siden havde han ikke haft så tralvt med at komme afsted. "Du behøver ikke gå, ulvedreng." Hun sagde ulvedreng for at drille ham. Selvfølgelig vidste hun godt, at han kunne forvandle sig til alle mulige forskellige dyr, men nu var det lige en ulv, hun havde set ham som. "Medmindre du selvfølgelig har noget livsnødvendigt, du skal." Hun smilede svagt.