Drugs (Aimée=Privat)

Aimée blev en smule irriteret på ham. Han var den eneste som ikke var faldet for det, havde hun gjort noget forkert i forhold til hun plejede? Hun var ikke sikker, men hun nåede ikke at tænke videre over det før en stigende varme mod hendes underliv fik hende til at udstøde et forskrækket vræl og fik hende til at skubbe hårdt til ham for at få ham væk. Heroinen forsvandt ikke bare sådan lige med det samme, men hende tanker blev dog lidt klare.

Nick blev dårligt skubbet væk han slap hende roligt og vendte sig mod hende "vis det er det bedste du kan gøre så er vores aftale aflyst vis du virkelig tror jeg falder for sådan nogle ludertricks så må du jo tro jeg er direkte dum" sagde han roligt før han gik hen til hende og tog fra hendes lomme den lille pose Heroin som han stak i sin egen lomme og gik mod døren vis hun ikke stoppede ham på en eller anden måde var han væk om lidt

Aimée så efter ham, rassende var hun. Den første som nogensinde afviste hende, skulle ikke tale sådan til hende. "Nar!"halv råbte hun efter ham og var fuldkommen ligeglad med aftalen. Han kunne ikke engang tænde hende, han var da i hvert fald blevet lidt tændt, det kunne man se på ham. Hun skulede efter og gik hen til hendes tøj. Hun kunne finde andre som kunne give mere igen. Hun samlede hendes nederdel op for at tage den på.

Nick kom frem bag hende pludselig selvom hun havde fronten mod døren som var lukket han gik hen ved siden af hende og greb hårdt fat i hendes nakke "taler du sådan om mig en gang til Aimée så kommer du til at fortryde det tro mig jeg er ikke sød jeg er ikke venlig og jeg falder ikke for ufølsom pjat" sagde han og tvang hende oprejst inden hun nåede at få nederdelen på før han tog hende på underlivet hårdt

Aimée gispede forskrækket da han greb fat i hende, hendes opmærksomhed havde gået til tøjet og hun havde troet at han bare ville fortsætte. "SLIP MIG!"Hun var rasende og de lyseblå øjne lynede af vrede, da han tog hende på underlivet. Hun forsøgte at skubbe ham fra sig, hun ville ham ikke og han kunne gå af helvede til, hende skulle han ikke få noget ud af. Hun forsøgte at kradse ham i ansigtet med hendes lange negle.

Han så på hendes negle lidt før han tvang hende til at bukke sig så hun ikke kunne nå hans ansigt og begyndte at smække hende hårdt med et ondt smil "du kan da bare ikke tale pænt hva" sagde han roligt "er det virkelig det du gerne vil være? En luder" spurgte han koldt og holdte hende bukket så hun ikke kunne nå ham mens han smilede ondt

Vredet voksede i ham, normalt lukkede hun ørene når folk kaldte hende luder, men når hun var i dårligt humør kunne hun ikke lade være med at flippe ud.
"HOLD DIN KÆFT!" Halv råbte og halv skrig hun af ham og prøvede at få ham til at slippe, hun var ved at miste balancen på de høje stilethæle, som var på støvlerne hun havde taget på.
Han vidste intet om hende, han kendte ikke hendes fortid, hun havde oplevet kærlighed en gang i hendes liv, men den kærlighed var hurtigt blevet taget fra hende og efterladt hende i elendighed, vold og misbrug. Hvordan skulle hun kunne vende det, hun vidste bare at stofferne fik hende til at glemme, og det var det eneste hun ønskede. At glemme alt.
Men stofferne kostede og når man ikke duede til andet end at sprede ben, så gjorde man det.

Han smilede bare det var den reaktion han havde ventet på før han slap hende og skubbede hende op mod væggen "hvorfor smider du ikke den facade den måde at snakke til folk på slapper af og tager med mig ud og spiser upåvirket" spurgte han roligt og så på hende smilende "der sker jo intet ved det du kommer måske til at nyde det og have det sjovt uden stoffer" sagde han roligt "og så kan du altid fortælle mig din grund til at være prostitueret stripper og stofmisbruger" sagde han roligt og smilede svagt

Aimée stirrede vredt på ham og ville ingen steder med ham, hun havde lyst til stoffer og hun skulle ingen steder så længe hun trængte til det. Den smule hun havde taget før havde ikke været nok til at holde hende kørende længe nok. Hun funkerede bare ikke når hun ikke var påvirket af et eller andet som kunne sløre hendes tanker.
"Jeg fortæller dig ingenting"hun forsøgte at snakke ordentlig til ham, men vreden i hendes stemme var ikke til at skjule.
Hun forsøgte at skræmme ham væk, når folk ville være venlige eller bare noget derhen af, blev hun afvissende som om hun ikke ville være ved at folk kunne være rare mod hende.

Han holdte hende fast ind mod væggen med et smil "jeg falder ikke for det der hårde stil du køre inderst inde er du ked af det over noget jeg kan mærke det" hviskede han svagt ind i hendes øre med et roligt blik rettet mod væggen ved siden af hendes hoved før han tog hovedet tilbage så han kunne se på hende roligt "enden fortæller du mig sandheden eller osse tvinger jeg dig til at være min slave og det betyder ingen stoffer OVERHOVEDET" sagde han hårdt

Aimée bed sig i læben, han virkede ikke til at være typen som sagde noget uden at mene det, i hvert fald ikke i det store omfang af løgne. Men hun ville ikke være hans slave og hun ville ikke kunne leve uden stoffer....Tanken om stofferne fik hendes øjne til at flakke og hun begyndte at ryste svagt. Hun ville gerne have et eller andet nu, hans snak om sandheden og alt det pis, fik minderne frem og ønsket om at glemme voksede i takt med trængen til stofferne.
"Sandheden..."sagde hun til sidst og så ham i øjnene med hendes isblå, hendes læber dirrede svagt og hendes hænder kunne hun ikke holde stille. Hun pressede sig selv op mod muren for at hindre hendes krop i også at ryste. Mens alle hendes tanker begyndte at blive til et rent kaos, der kun skrig på en ting.

Nick så bare på hende roligt før han langsomt lagde armene om hende og holdte hende ind til ham så hun havde ham at have fat i så hun ikke rystede så meget "fotæl mig hvad der skete dengang fortæl mig hvad det er du prøver at flygte fra" hviskede han blidt han havde regnet ud at det havde noget at gøre med at hun var bange for sin fortid sine minder så nu ville han bare have ud hvad det var hun flygtede fra

Aimée stivnede, så meget hun nu kunne mens hendes krop rystede svagt, da han lagde armene om hende. Det var længe siden at nogen havde holdt om hende uden at de havde været på ved i seng sammen. Hun glippede med øjnene, mens hun prøvede at fortrænge alt. Men hun kunne ikke, alt vældede op i hende og hun fik lyst til at brække sig da tankerne om hendes stedfar dukkede op. Hun prøvede at vride sig fri, hun ville ikke snakke om det, hun ville bare glemme. Glemme det hele. Så længe hun ikke var på stoffer kunne hun ikke snakke om det, hun skulle endda være meget påvirket på en eller anden måde før man kunne få hende til at snakke om fortiden. Men hun blev altid ked af det og tog mere af det hun havde taget og kunne risikere en overdosis.

"Det gør alt for ondt..."sagde hun og prøvede at skubbe ham væk, men hendes arme føltes tunge og hendes hoved dunkede af alle tankerne der skreg efter stofferne.

Han holdte hende tæt for at få hende til at slappe af "rolig rolig" hviskede han og aede hendes ryg blidt "slap helt af græd bare vis du vil jeg går ingen vegne før du er helt afslappet og kan fortælle mig hvad der er sket siden du fucker dit liv så hårdt op" sagde han roligt og aede hende videre "Jeg er her lige nu som en ven for dig det lyder ikke som om du har så mange af dem" hviskede han i hendes øre og kyssede hendes tinding det var blevet bevist at et kys på tindingen var meget afslappende åbenbart så derfor tænkte han det ville hjælpe lidt

Aimée var ikke van til den behandling. Folk var altid efter hende med ondsidnede eller egoistiske hensigter eller også lod de som om hun ikke fandtes at hun bare var luft for dem. Hendes sted far havde været ondsidnet og egoistisk og hendes mor havde været fuldstændig ligeglad med hende efter hendes fars død.
"Du var ikke min ven før, hvorfor skulle du være det nu?"Aimée troede ikke på at nogen ville være hendes ven, de spillede bare så de kunne få noget ud af hende. Hun satte hænderne mod hans brystkasse for at skubbe ham væk fra sig.

Nick holdte stadig fat i hende og aede hende videre og sukkede svagt "fordi jeg kan li dig dit ansigt er så smukt dit hår så blidt og du dufter godt det eneste problem er du er alt for afhængig af stoffer så jeg vil gerne ha du fortæller mig hvad det er som er galt så jeg måske kan hjælpe" sagde han roligt og aede hendes ryg før han bukkede hovedet ned til hendes øre "jeg kan li dig sådan rigtig li dig" hviskede han og kyssede hendes kind kærligt

Aimée troede ikke på ham, hun var bare en luder, ingen ville kunne føle noget for hende. Hun prøvede at skubbe ham væk igen, hun ville ikke lukke ham ind. Alle spillede overfor hende, de lod som om de kunne lide hende, men de mente det aldrig. Desuden var det alt for tidligt, ingen ville kunne nå at få følelser for en som de lige havde mødt. Han kendte hende ikke engang, han vidste ikke om hun var en snob eller bare en genert pige. Hun var ingen af delene, hun var intet. Hun var ikke sig selv mere.
"Lad være..." sagde hun og skubbede stadig til ham, men hendes fingre holde fast i hans tøj som om hun ikke ville have ham væk. Hendes krop rystede stadig af længslen efter stofferne og også af kulden som lå hen over hendes blege hud. Hun var ikke andet en skin og ben, heldigt for hende havde det ikke gjort hende grim, selvom hun havde været noget pænere dengang hun ikke havde tabt sig så sygeligt meget og stadig havde været den gamle Aimée.

Langsomt tog han hende indtil ham "tro det jeg holder af dig jeg kan se en anden person i dine øjne" hviskede han mens hans krop langsomt begyndte at blive varm som om hans krop var et tæppe mens han aede hendes ryg blidt "rolig slap helt af Aimée jeg ved ikke hvad der er sket men hvad end det er er det tydeligt noget som har ramt direkte mod dine følelser jeg vil bare gerne hjælpe dig se om jeg kan finde dine følelser frem jeg vil bare gerne være din ven til at starte med" hviskede han blidt mens han aede hende videre kærligt noget hun sikkert ikke havde mærket længe og noget han ville vise hende masser af vis bare hun ville åbne lidt op for ham

Aimée sagde ikke mere, hun var blevet helt stille. Tankerne fløj så hurtig rund i hendes hoved, at hun ikke kunne opfatte dem. Trængen til stofferne var der dog stadig, alt det hans sagde fik minder frem i hende, de minder som hun så gerne ville glemme. Varmen fra hans krop, fik hendes næsten hendes rysten til at stoppe, nu var det kun på grundt at misbruget at hun rystede svagt.
Varmen gjorde hende døsig, hun ville gerne sove nu, det have været en lang dag og trængen til stofferne tog på hendes kræfter og gjorde hendes samtidig dårlig.
"Må jeg ikke nok få noget?...Jeg er dårlig.."hendes stemme var en svag hvisken, hun ville så gerne have noget som kunne fjerne minderne, få tankerne til at forsvinde og den kvalme som var begyndte at brede sig til også at forsvinde.

Han så på hende roligt før han gik i sin lomme og tog den lille pose han havde taget fra hende før mens han så på hende "vis du lover at give mig en chance til at hjælpe dig" hviskede han blidt mens han så på hende før han blidt kyssede hendes mundvig lige ved siden af hendes læber så hun måske kunne mærke noget. Altså vis han var heldig. Han ville starte med at få hende til at love det "og osse skære ned på det stoffer er til for at have det sjovt ikke for at styre sit liv eller for at være luder undskyld jeg siger det ord jeg ved det irritere dig men det jo det du er vil du virkelig det?" spurgte han roligt mens han aede hendes ryg blidt "jeg vil bare så gerne hjælpe dig" hviskede han i hendes øre "vise dig jeg holder af dig" langsomt begyndte han at tage sit hoved ud så de havde øjenkontakt og langsomt nærme sig hende så hun kunne vælge hvad hun ville åbne for hendes følelser? Det kunne jo være hun kunne li ham eller bare lade være og fucke hendes liv endnu mere op. Han ville ikke stoppe hende i at fucke hendes liv op men han vil gøre alt for at hjælpe hende til at stoppe.

Aimée rystede på hovedet. Stofferne styrrede hende, hun tog det når de kaldte på hende. Hun kunne ikke bare lade være med at tage det, det var jo det som holde hende i gang om dagen, hele hendes liv blev hold i gang af det.
"Man kan ikke holde af en man lige har mødt"sagde hun bare, hun ville ikke love ham noget som hun vidste at hun ikke ville kunne overholde og desuden vidste hun intet om ham, hun var egentlig også ligeglad, han var ikke bedre end de andre. Han havde også ville købe hende, bruge hende for hans egen fornøjelse.

Hun var blevet svigtet så mange gange, at hun ikke længere stolede på hvad folk sagde til hende. Det var hende mod verden, og det var verden som førte kampen.
Hun ville tabe.

Han så på hende roligt "jo det kan man godt det er det der er ved følelser man ser en person i øjnene og med det samme siger det klik for en og man kan ikke stoppe tænke på den person "det var derfor jeg ikke ville misbruge dig før det sagde klik for mig jeg har ikke været forelsket siden en der hed Valentina og det gik ikke særlig godt jeg kan se i dine øjne at du ikke stoler på mig men jeg kan osse godt se at du er ensom lad mig give lidt venskab bare til at starte med" hviskede han blidt "lad mig bevise jeg vil være din ven" han tog blidt den lille pose med stoffer han havde i hånden og lagde i hendes lomme hvorefter han blidt slap hende "vis du ikke vil ha jeg rør dig så gør jeg ikke det" hviskede han roligt før han bukkede sig ned og tog hendes tøj op og gav hende det så hun kunne tage det på "vis du vil fucke dit liv op så gør du det men når du er klar på at indse ikke alt i verdenen er imod dig så kan du komme til mig min adresse står på det kort jeg stak i lommen på dig samtidig med stofferne" langsomt vinkede han til hende før han hurtigt lige hoppede hen til hende og kyssede hendes kind og gik så roligt ud af døren fra det underlige rum

//Undless she will ran after him it is Out Of Game:D Lyst til at lave et mere eller løber hun efter ham eller???:D

//Vi kan starte et ny Du laver, gerne i byen da det er der Aimée holder til

//Plottet for det???

//Mmhm...Måske reder du Aimée fra en utilfreds kunde? Eller fra noget andet?