Aimée again (Privat)

S: Byen
Resten er i indlægget

Nick gik roligt igennem byen. Efter lang tid hvor han kiggede rundt opdagede han endelig at han egentlig var i et boligområde. Det var tydeligt ikke et normalt område. Det var et lille kvarter hvor der åbenbart var mange prostituerede. Nick sukkede han kom i tanke om Aimée. Han håbede ikke hun var her. Han håbede hun var begyndt at tænke over det han havde sagt. Han ville virkelig gerne lære hende at kende. Men det var svært specielt eftersom hun nægtede at stole på ham. Alt det han sagde dengang gjorde han for at hjælpe hende for at få hende til at indse at det vvar et problem alt det hun gik igennem. Han så på sit ur. Klokken var tolv. Han så op igen hvilken dag var det egentlig? Nårh ja den toogtyvende november. Dagen hvor Kennedy USA's præsident i 1963 døde. Det var 48 år siden men alligevel tænkte man stadig over hvordan det hele hang sammen. Han så mod himlen det var en smule gråt og koldt men det var intet nyt. Han havde et normalt sæt tøj på en fed jakke af læder samt halvstramme bukser og en T-shirt som var hvid.

En dør slog op til et hus og Aimée kom løbene ud derfra. Hun var blevet meget tynd efter sidste gang hun havde mødt ham Nick. Hendes kindben trådte mere frem og hendes arme var spinkle stænker. Hendes hud var kridhvid og hendes læber var næsten lige så blege. Hendes sorte hår var i uorden og det var tydeligt at nogen havde hevet i det. Hendes tøj sparsomme tøj var heller ikke i orden, som om nogen havde forsøgt at tage det af hende.
Det var tydeligt at se at hun var på stoffer, hendes øjne flakkede og hende hjerne fungerede ikke ordentlig nok til at hun kunne tænke på den flugt hun havde været i gang med. En mand kom ud af huset lige efter hende, han var muskuløs bygget, og lignede en kæmpe da han stod bag lille Aimée. Han greb fat i hendes overarm, og kunne let nu hele vejen rundt med hans fingre, da glemte hende hårdt så hun hylede. "Sådan en grim tøs som dig, burde ikke tage så mange penge for et knald! Du burde gøre det gratis"Han trak i hende og slap hende samtidigt så hun faldt foran ham. Han satte et spark ind mod hende, hun nåede at flytte sig så han ramte hende på benet. Men hendes svage tilstand gjorde så benet gav efter og brækkede med et højt KNÆK. Aimée skrig og prøvede at krølle sig sammen da han hev hende op igen for at slæbe hende tilbage til huset.

Nick havde set det og hans så flotte tøj gik i brand med det samme hans rustning kom frem om hans krop og pludselig gik han ind foran manden og stoppede hende "vis du ikke slipper hende nu så beklager jeg men så bliver jeg nød til at brække dit ben og brænde dit hår" sagde han roligt manden var endda højere end Nick men Nick var ikke bange "og vis du siger hun skal være gratis en gang til at hun er grim eller skader hende nogensinde igen så lover jeg for at jeg brækker samtlige knogler i din krop og sender dig hjem grædende til din mor i en pose" manden blev med det samme gal og slap Aimée og slog efter Nick. Men Nick hævede en hånd og slog manden på håndledet med en flad hånd samt drejede hovedet så mandens arm fløj lige forbi Nicks hoved før Nick bukkede sig og sparkede manden på benet så hårdt at man kunne SE at knoglen brækkede hvorefter manden faldt ned. Kort efter tog Nick fat i mandens hår og med et hurtigt svidz så var hans hår brændt af. Nick rejste sig op og så på manden som lå ned forskrækket og så helt bange på Nick. Han opdagede først nu hvem det var der havde stoppet ham. Lederen af den lokale narko dealing. Ham som var kendt for at dræbe et helt mazialing tempel et mazialing tempel for en gammel kampkunst. Det var kun halvdelen af historien Nick havde været elev der og været den bedste men opdaget at templet var hovedkvarter for en Mafia træningslejer. Desværre var det eneste folk havde fået af vide var at han dræbte et fredeligt tempel.

Aimée var faldet til jorden igen og stofferne gjorde sa hun ikke rigtig kunne registrere det brækkede ben. Hendes hjerne havde slået så meget ud at hun ikke engang opfattede at det var Nick som bankede manden. Hun prøvede at trække sig væk, men hver gang hun prøvede at bruge benene gispede hun af smerte og hun havde ingen styrke i hende arme til at komme væk.
Hun lagde sig pa ryggen og træk vejret hurtigt. Hele hendes krop rystede af den mængde heroin hun havde snittet og stykket i armen. For noget tid siden.
Aimée pev da hun kom til at flytte på benet.

//skriver fra mobil, undskyld hvis der er fejl

Nick så lidt på manden før han gik hen og bukkede sig ved hende og langsomt løftede han hende op "Jeg tager mig af dig Aimée" hviskede han i hendes øre før han begyndte at løbe mod hospitalet hvor han kom ind med hende "Hende her har været ude for et overfald og brækket benet så det sidder unaturligt" sagde han nogle sygeplejesker kom hen og viste ham vej til hvor hun skulle være. Så de kunne tjekke hendes ben og sikre sig hvor stor skaden var og om hun måtte komme hjem samme dag

Aimée stirrede op på ham da han samlede hende op, stofferne kørte stadig på fuld drøn i hende og der ville gå noget tid før de var ude. Hendes hjerne opfangede ordet hospital. Hun blev urolig, ville de kommentere hendes misbrug? Sende hende på afvændig? Hendes misbruger hjerne gik i panik og hendes tanker blev et stort kaos, hun opfattede ikke hvad der skete omkring hende længere, ikke engang at hun var kommet på hospitalet. Hun ville bare hjem i den lille snuskede lejlighed, tage flere stoffer for at tankerne skulle forsvinde og så bare ligge sig til at sove.
Hun håbede lidt at hun aldrig ville vågne igen

Sygeplejesken satte gips på hendes ben han fortalte hende at smerten gjorde hende skør i hovedet og det var derfor hun var blank. Sygeplejesken nikkede bare hvorefter hun gik. Da gipsen var ordenlig på løftede han hende op igen og bar hende med udenfor hvor han så stoppede op kiggede lidt rundt og begyndte så at gå af sted. Efter noget tid nåede de den indre by. Han gik hen til et lejlighedskomplex hvor han låste dem ind og gik op af trapperne op til deres vindue hvor han så gik ind og lagde hende ned på hans egen dobbeltseng så hun kunne slappe af mens han satte sig på en stol lidt derfra og så på hende roligt

Aimée havde halv sovet sig igennem besøget på hospitalet og var faldet i søvn af at blive vugget svagt mens han gik hjem med hende. Det var først da han lagde hende på en seng at hun begyndte at vågne igen. Benet gjorde ikke rigtig ondt mere efter gipsen var kommet på, men hun var stadig omtåget af stofferne så hun lå bare helt stille. Hun forventede egentlig at han skulle skælde ud, slå eller noget andet i den stil. Det ville hendes stedfar gøre, bare hun gjorde et eller andet som hun kunne få skæld ud over, så fik hun slag og satte hun sig yderligere blev han modbydelig og moren gjorde intet for at stoppe ham.
Aimée krøllede sig sammen på sengen og så over på ham, med svømmende halv åbnede øjne, der tydelig viste den mængde stoffer hun havde taget.

Efter lidt tid hvor han bare kiggede på hende rejste han sig op. Med meget stor besvær fik han hjulpet hende af med næsten alt hendes tøj undtagen undertøjet hvorefter han gik ud og hentede noget brød som han lagde på natbordet som hun kunne spise af når hun ville derefter blev hans rustning til jakkesættet igen og han smed sin jakke så han kun havde bukser og trøje på samt underbukser selvfølgelig. Hvorefter han lagde sig under dynen ind til hende faktisk med en arm om hende "du burde virkelig stoppe med alle de stoffer" hviskede han blidt i hendes øre og kyssede hendes tinding hvorefter han lagde sig bedre under dynen sørgede for hendes hoved lå ovenpå hans arm en arm om hendes mave og lå helt ind til hendes ryg

Aimée lod ham tage hendes tøj af, hun var jo van til at mænd gjorde det og instinktivt sagde hun intet for at stoppe ham. Hendes undertøj var sort, selvfølgelig g-streng og en push-up bh. Hun trak vejret langsomt og prøvede at slappe af. Hun fulgte ham hele tiden med de isblå øjne, mens han smede hans jakke. Hendes hjerne fungere stadig ikke ordentlig til at hun kunne se det unormale med hans rusting. Hun flyttede lidt på gipsbenet og skar en lille grimasse da det gjorde en smule ondt. Hun stivnede kort da han lagde sig ved siden af hende med en arm om hende og en under hendes hoved. Hendes vejrtrækning blev en smule hurtigt da hun nu egentlig regnede med at han på en eller anden måde ville hende noget. Hun svarede ham ikke.

Han lå stille uden at sige et ord et stykke tid da det blidt kom fra ham "sov godt" hvorefter han vendte sig om på ryggen så hans arm om hendes mave gled væk og armen under hendes hoved stadig var der "du ikke van til at mærke en anden mod dig uden i har knaldet er du vel? Rolig jeg har ikke tænkt mig at knalde dig jeg vil ikke være med til du er luder" hviskede han blidt "Men jeg vil beskytte dig i aften slipper du for at skulle knalde med en fremmed" hviskede han blidt og aede hendes skulder blidt med armen som var under hendes hoved mens han så op på loftet og sukkede svagt

Aimée sagde ingen ting mens han snakkede og flyttede på sig, hun vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun var efter så mange år van til at mænd behandlede hende som dere egendom, så derfor kunne hun ikke rigtig finde ud af hvad hun skulle gøre. Men hun havde endnu ikke bestemt sig til om hun kunne lide ham eller ej, hun stolede jo ikke på nogen, ikke engang på sig selv. Måske spillede han bare, legede med hende for egen underholdnings skyld.

"Ingen knald, ingen penge, ingen stoffer."sagde hun næsten som en hvisken til ham da hun krøllede sig mere sammen på sengen, hun sagde ikke noget da hun kom til at flytte så pludseligt på benet. Hun regnede ikke med at han ville tage sig af at hun ikke ville have råd, hun satte jo selv alle mulige tanker i hovedet når folk ville være venlige. Hun mente ikke at nogen kunne være venlige mod hende, uden en skjul hensigt.

"Ingen stoffer, ingen knald, ingen penge, ingen husleje" Det hele var en ond cirkel. Havde hun ingen penge havde hun ikke råd til huslejen eller stofferne, og stofferne skulle hun bruge for at kunne klare sig igennem det at være prostueret, og kunne hun havde hun jo ikke penge nok til hendes levevis.

Nick lå stadig lidt før han rykkede på sig igen så han lå ind til hendes ryg "hvad med at droppe stoffer og få en uddannelse" hviskede han blidt i hendes øre og nussede hendes skulder videre før han lagde en arm om hendes mave igen og nussede hendes unormale tynde mave "og så få dig nogle ordenlige penge penge du kan bruge til hvad du vil og ikke være nød til at købe stoffer for" hviskede han blidt mens han nussede hende videre "penge du kan købe ordenligt mad for eksempelvis" hviskede han blidt

Aimée trak på skulderne. "Det er ikke så let"svarede hun og ville ikke snakke om det. Folk som ikke havde prøvet at være prostueret og være på stoffer, foreslog tit den slags og altid på en måde som om det var det letteste i verden. Men når man var afhængig af stofferne og i sådan en grad som hun var, var det ikke bare lige noget man stoppede med. Fordet meste blev man ved til det slog en ihjel, hun havde jo mest lyst til bare at dø, men hun kunne ikke få sig selv til selvmord og stofferne eller kunderne gjorde det måske for hende en dag.
Uddannelse ville hun ikke, fandt elever ud af hvordan hun havde levet ville hun være en outsider og sikker blive mobbet og med det samme falde tilbage på stofferne. Hun ville bare glemme alt.

Hun lukkede øjnene og lagde sig til at sove.

"Jeg ved det ikke er let Aimée men det er umuligt vis du ikke prøver" hviskede han blidt "hvad vil du helst prøve at få et ordenligt liv eller opgive og miste alt til sidst dør du af sult så mister du alt du har jeg ved godt du ikke ved hvad venskab er men den fakta at jeg holder af dig er stort vis du dør vil jeg græde og så vil du mærke det i det næste liv du vil altid have på samvittigheden at du har gjort en så dybt ked af det at han aldrig bliver sig selv igen er det det du gerne vil?" spurgte han blidt mens han holdte om hende "er det virkelig sådan dit liv skal ende? Eller stopper du med det der pis og begynder at stole på mig?" spurgte han svagt

Aimée lå helt stille og lod som om hun sov, trak vejret så stille hun kunne og med lukkede øjne. Hun lyttede til hvad han sagde, hun vidste ikke hvorfor hun kunne mærke varmen i hendes øjne da tårene meldte sig, men hun pressede dem bare hårdere sammen og undlod at svare ham.
Hun havde smadret hendes liv, hun kunne ikke bare starte på en frisk, hun havde forsøgt det før men hun var altid vent tilbage til stofferne som hver gang bare blev fordoblet i forbruget. Hun sukkede lavt og ville bare sove. Hun var træt og kunne ikke tænke klart. Minderne begyndte at melde sig, da erindringerne af at græde begyndte tage form i hendes tanker. Hun ville bare sove det væk nu, aldrig vågne.

Han holdte sig ind til hende blidt med et roligt blik "jeg er her for dig Aimée jeg gætter på du har prøvet at stoppe før men dengang har du sikkert ikke haft en til at hjælpe dig jeg er her for at hjælpe dig" sagde han smilende og aede hendes mave blidt fortsat "jeg lover at gøre alt hvad jeg kan for at du får hjælp" hviskede han blidt og kyssede hendes nakke blidt "og du skal ikke forvente at give noget igen jeg er ligeglad med penge og sex jeg vil gerne hjælpe den eneste person jeg nogensinde har holdt af" hviskede han blidt

Aimée forblev tavs men noget i hende rørte på hende, hun vidste ikke hvad det var for hun genkendte ikke følelsen, men hun kunne heller ikke forstå hvorfor det svagt trak i hendes mundvig som om hun var ved at smile. Fornemmelsen af at han lå ind mod hende uden at rører som andre mænd gjorde var fremmed for hende. Når de havde fået det de ville jagede de hende ud af sengen eller også lagde de sig til at sove uden at være i fysisk kontakt med hende. Mens han snakkede faldt hun mere og mere hen, hun opfangede alt han sagde men kort efter falde hun i søvn.

Langsomt aede han hende videre blidt og langsomt faldt han i søvn. Til sidst sov han blidt ind til hende med et roligt smil.

Næste morgen vågnede han roligt. Han kyssede hendes kind blidt før han rejste sig langsomt for at prøve ikke at vække hende hvorefter han gik ud i køkkenet og lavede nogle røræg samt pølser og pandekager med Sirup. Hvorefter han tog bakken op og bar den roligt ind på soveværelset. Vis hun var vågnet ville hun sikkert blive overrasket med alt det mad han kom med. Men vis ikke ville han gå hen lægge bakken på natbordet tage en pandekage og vifte lidt under hendes næse så hun kunne lugte den og vågne på den måde. Hun var sikkert hunde sulten efter alt det igår så han havde lavet RIGELIGT med mad.

Aimée var så smut begyndt at vågne, da en ukendt duft legede med hende. Hun glippede med øjnene og stirrede ind i en væg. Hun prøvede at huske hvad der var sket, men det hele stod på en måde tomt. En virkning af alle de stoffer hun havde været på, de gjorde det svært at huske. Hun ville sætte sig op med flyttede på det brækkede ben. Hun gispede lydløst forskrækket af smerten og slog dynen til side. Hun stirrede på benet og derefter rundt i rummet. Hun faldt tilbage og så op i loftet mens hun prøvede at huske. Hun trak vejret gennem næsen og mærkede hendes mave rumle da det var mad hun kunne dufte. Hun lyttede til lyden af en som var i gang med at lave mad. Hun kunne slet ikke huske de lyde. Hendes mor var stoppet med madlavningen efter hendes fars død og stedfaren var ligeglad med hvor maden kom fra og tit fik de bare noget fra mikroen. Aimée selv lavede ikke så meget mad. Hun kunne koge pasta og varme noget færdig lavet sovs. Hun fik altid færdigretter og tit slet ingen ting. En grund til hun var blevet så syglig tynd, da stofferne fik hende til at glemme at spise.
Hun lukkede øjnene i mens hun lyttede og først da hun hørte skridt åbnede hun øjnene på klem og krammede dynen, så den dækkede hendes krop.

Nick smilede roligt "godmorgen Aimée" sagde han smilende før han gik hen og lagde maden på hendes skød "velbekomme smukke" hviskede han og kyssede hendes pande blidt før han gik roligt ud af rummet så hun kunne få lidt fred men der gik ikke mere end 2 minutter så kom han igen med hendes tøj nyvasket og lagde det ved siden af hende så hun kunne komme i noget tøj vis hun ville. Derefter gik han ind i stuen igen og lukkede døren efter sig så hun kunne skifte i fred vis hun ville hvorefter han tog en telefon og ringede roligt. Han ringede til de magiske læger som de kaldte dem selv en masse engle som fløj ud til folk og hjalp dem om de var mennesker dæmoner eller hvad de var.

Aimée sagde ikke noget da han snakkede til hende, hun nikkede bare svagt og var i vildrede for hvordan hun skulle reagere. Hun var ikke van til den behandling og vidste derfor ikke hvad det så var hun skulle gøre. Hun så ned på maden og fyldte næsen med duften derfra. Det duftede rigtig godt, i hvert fald i forhold til det hun var van til. Hun pillede lidt i kanten af en pandekage da han gik ud og fik hevet en lille stykke af lige før han kom ind igen. Hun så på ham med øjne der var på vagt. Var det en fælde det hele, hun så på tøjet da han lagde det og fulgte ham med blikket da han gik igen.
Hun sukkede dybt og proppede langsomt pandekage stykket i munden og lod det ligge på tungen mens hun lod smagen sive ned i hendes smagsløg.

Nick smilede "tusind tak Karsten jeg ved godt det er besværligt og det er så lidt som et brækket ben men hun kan ikke holde det stille" sagde han smilende før han satte sig ned i en lænestol og rettede blikket mod soveværelset lidt med et roligt blik før han rejste sig og gik ud i køkkenet hvor han tog en øl fra køleskabet og tog en stor tår af den og lagde den så på bordet og kiggede ud af vinduet som om han tænkte på noget

Aimée spiste en pandekage ved at rive den i små stykker og derefter slikke fingrene rene. Hun så rundt og skubbede bakken, så den stod ved siden af hende så hun kunne rejse sig. Hun gik hen til tøjet, mens hun suttede på pegefingeren for at få det sidste sirup af. Hun klædte sig lige så stille på, mens hun så mod døren og lyttede til Nick's bevægelser. Da hun havde fået tøjet på satte hun sig hen på senge kanten og smagte lidt på alt han havde lavet.

Nick var uddannet kok det skulle man være for at være med i Rangers som han havde været med i. Efter lidt tid stoppede han pludselig op med sit blik han drejede langsomt blikket hen mod soveværelsesdøren. Og rejste sig op og gik roligt hen og åbnede døren blidt og opdagede hun sad op og smilede. "Har du sovet godt Aimée" sagde han smilende og gik roligt hen og satte sig ved siden af hende blidt og så på hende blidt "undskyld jeg ikke nåede at redde dit ben men jeg har bedt om special hjælp de skulle komme snart" sagde han roligt og smilede blidt mens han så på hende "du har vel regnet ud jeg ikke er et menneske ik?" spurgte han blidt mens han så på hende roligt