en tur i byen(Elizabeth)

S:på gaden i byen
T:formiddagen ca.13:00
V:køligt luft,mørke skyer på himlen
O:nogle mennesker,men ellers ingen

Shurican gik for sig selv inde i byen,hun kiggede bare og håbede på at sygeplejesker og lægerne ikke havde set hende for ellers jager de hende igen.Hendes sår er næsten helet og hun føler sig stærk igen selvom hun stadigvæk var syg,hun havde sin kappe på med hætten over hovedet for at inegn skulle genkende hende.Hun gik længer indtil der var nogle irreterende teenager der skulle provokere hende,de sagde enden"hey du der hvor dine sko henne eller du hører ikke til her.Hun havde lyst til at inorre dem, men så kastede de noget på hende så hun gik hen og tævede dem,efter hun havde tævet dem fortsatte hun og lod de teenager ligge på jorden"så kan I lærer det"sagde hun og vendte ryggen til dem.

En halv varulv gik rundt om hjørnet og så en bunke teenager ligge midt i gaden. Hun grinte lidt over der sikkert var nogen der var blevet temmelig sur. Hun bukkede sig ned og kiggede på dem, de så rimelig gennem tævet ud.
Hun havde en sort, stram top på med små skrape nitter op i U'et (U'et er en form i halsen på toppen?) og i bunden af toppen. Hun havde stramme helt sorte cowboy bukser på også med nitter om livet og i buksebenet. Hendes halskæde var en stjerne inde i en sølv ring, på. Den dinglede let i luften da hun rejste sig op fra bunken. Hun kiggede længere fremme hvor der stod en der tydeligvis var halv vampyr og halv dæmon. Det kunne hun også tydeligt lugt på hende. Elizabeth hed den halve varulv, den anden halvdel var så vampyr men det var svært at se om det var det ene eller det andet.
"Er det dig der har smidt dem her?" spurgte hun med en rolig stemme. Elizabeths hår flagrede vildt i vinden da den hele tiden ville den anden vej. Det generede hende ikke det fik hende bare til at smile lidt.

//Kreativiteten gik lige amok --' xD//

"ja de ved godt at man ikke skal provokere en der halv vampy og halv demon"sagde hun og vendte sig om med ansigtet mod pigen"de er bare nogle idioter" hun vendte ansigtet mod dem og fik lyst til at gå videre.

Eli gik stille tættere på. "Det er okay. Nogen skal jo lære dem det" sagde hun og grinte blidt af dem. De burde da være lidt skøre i bolden? Eli smilte og lod sin hånd glide ned over sit hår så det ikke så så grimt ud.
"Elizabeth Ardenn" sagde hun stadig med det blide smil. Ingen tænder blev vist, frem og ingen tegn på varulv, så det var stadig svært at gætte hvad hun var. Hun smilte lidt og lidt og lod hånden falde ned på siden igen. Hun nejede kort i et skridt, selv om det lignede hun var ved at falde. Hun grinte lavt af sig selv og var nu ikke langt fra hende.

"okey,jeg hedder Shurican Pingchuan lee"sagde hun med et smil"ja men det er ikke kun dem der skal sættes på plads for jeg har også hørt om at der er både tyve,morder og voldtæks mænd"hun stod stille og vendte ansigtet igen mod dem"men sig mig hvor kommer du egentlig fra"hun vendte ansigtet mod pigen igen og kunne lugte at pigen lugtede som en varulv og en vampyr til sammen"lad mig gætte du er halv Vampyr og halv ulv" hun lugtede lidt da hun kom i tanke om hvilken race Elizabeth var.

"Fint navn" sagde hun lidt overrasket. Det var faktisk lidt underligt men sådan var det jo.
"Der er mange der er værre end dem" sagde hun med et lille grin go kørte som en vane en hånd gennem håret.
Eli var lidt overrasket over hun skød så godt med at gætte, men sådan var det jo. Nogen folk kunne jo lugte det.. Lige som hun kunne, men pigen havde bare selv sagt sin race.
"Ja jeg er halv vampyr og varulv." sagde hun og smilte blidt.

Hun smilte"nå men hvor kommer du egentlig fra"spurgte hun så for at holde samtalen igang,hun krasede lidt på armen og vendte ansigtet op mod hende.Mens hun tænkte på hvad hun ellers skulle sige til hende.

"Altså jeg kommer fra min mor" sagde hun og grinte lidt. Eli fulgte shuricans hånd over på armen. Eli tog med et sus en hanske på og greb fat med venstre hånd på hendes hånd.
"Ikke klø!" sagde hun bestemt og var lidt ude af sig selv. Hvis det var et mygge stik måtte hun jo ikke for så vil det blive til et sår og så ville hun sikkert også klø i såret, og så ville hun få et ar. Eli rystede lidt på hovedet af sig selv og slap grebet. "Nej jeg går bare rundt. Jeg kommer ikke rigtig noget sted fra." sagde hun tænkende.

"okey"sagde hun "jeg går også bare rundt,men ellers boede jeg på en gammel kirkegaard i Thailand"sagde hun og tænkte lidt"for jeg er kun på kirkegaarden eller går runt for normale mennesker ikke se den,kun om aften"hun vendte ansigtet mod pigen og der efter på sin arm.

Eli smilte lidt og nikkede forstående.
"Har du nogen kældenavne?" spurgte hun med et lille smil på læberne.


//kreativiteten for svandt helt!//

"hmm,nej "sagde hun med et ryst på hovedet og tænkte lidt "hvad med dig "Hun vendte ansigtet den ene vej og den anden vej,hvor efter hun havde vendt ansigte mod Elizabeth.

"Eli." sagde hun kort med et lille smil og studere så Shurican. "Må jeg kalde dig Chan?" spurgte hun med et venneligt smil og tænkte selv over navnet om det var godt nok. Efter kort tid var hun egnig med sig selv. GODT NAVN!

"okey bare kald mig det "sagde hun med et smil og kunne hvis ikke komme på mere at sige.Hun tænkte lidt over hvad hun ellers skulle sige.

"Når men.." sagde hun tænkende og kiggede lidt på hvad det var hun havde på "Hvad laver du her ude?" spurgte hun lidt undrende "Altså jeg vil ikke lige sige at det der er det mest praktiske at gå i, Chan" sagde hun og kiggede lidt mere.

"tja jeg er bare ude at gå en tur"sagde hun og vendte ansigtet mod hende "hvad er ikke praktisk at gå i "hun gav et smil.

Hun nikkede let til at hun bare var ude at gå.
"Glasskår. Der kan sagtens være en masse glasskår rundt omkring" sagde hun med et lille smil, "Fx. der" sagde hun og pegede længere fremme hvor hun var ved at gå før.

Hun mærkede med sine fødder efter glasskår for de kunne ikke bevæge sig, så hun kunne ikke mærke noget nu men da de var kommet længer kunne hun mærke noget skapt under fodden"ja det kan jeg godt mærke "sagde hun og tog sine fødder en efer en og fjernede glasskårerne ud.

Da Chan fjernede glasskårende bed Eli sig blidt i læben for ikke at bide hul i sin læbe. Men da Elizabeth så blodet klemte hun øjnene i. Hun kunne ikke lide at se folk bløde men de bare gjorde det for at få det bedre.

Hun satte sine fødder ned igen,hun tænkte lidt og viste ikke hvad hun skulle sige for så'n er hun bare.Hun drejede ansigtet lidt fra den ene side til den anden side.

Eli gøs lidt og kiggede rundt. Hendes sorte hår svang stille fra ryggen over til hendes venstre skulder. Eli kiggede så over på Chan igen med et spørgende blik.
"Inden jeg selv tjekker... Er det så fuldmåne?" spurgte hun og lod højre hånd køre op og skygge for den skindene måne.

"det tror jeg"sagde hun med en tænkende ansigtsudtryk og vendte ansigtet igen mod hende "men er ikke sikker"så hun trak sig på skulderen.

//er ikke hjemme kl. 7:22 er på vej til frederikshavn,skal til vindsurfing fra 10:00-14:00 så ses //

"Kan du ikke lige se det..." spurgte hun med et lille smil, hun havdet den anden skikkelse. Hun var ikke for køn og hun kunne ikke styre sig i den tilstand. Hun mærkede at hendes egen vejrtrækning var meget tung og langsom, mon hun skulle til at besvime?

"nej for jeg er blind"sagde hun selvom hun kunne bedre se når hun går på jord men med sten er det vist ikke så lidt.