Kom og hyg (Tanit og Shurican) Privat

S: Søen
V: Solen skinder
O: Mange
T: Middag
Tøj: Et På shorts og en Meget løs trøje




Ignat sad nede under et Træ. det var nu flere måneder efter Boris død og han vidste ikke rigtig om han skulle være ked eller ej


han kiggede ud imod søen han sad i sine egen tanker men sang dog en sang fra hans barndom en Godnat vise på russisk han sad let og sang og håbede der ville komme nogen

Shurican kom gående for sig selv,hun hørte nogen synge og det gav hende selv lyst til at synge lidt selvom hun var i sine egen tanker.

Tanit kom langsmt gående mod søen. Det mørke pandehår skjulte hendes ansigt. Hun fik øje på Ignat og gik ned mod ham.
Hun havde været trist siden den dag Boris døde.

Ignat Sad bare stille en tåre gled stille ned af hans kind han kiggede på alle de lykkelige mennesker

Shurican gik og sang for sig selv som er en elever sang der viser sorg over for dem der døde,hun kendte ikke boris særeligt godt men alligevel viste hun sorg over hans død.

Da Tanit nåede ned til Ignat sagde hun ikke noget med det samme, hun satte sig ned ved siden af ham.
"Hej"

Ignat Kiggede på Tanit "Pivjet" sagde hanog krammede hende derefter han var meegt trist over at havde mistet sin broder han kiggede på Tani men stoppede dog med at græde

Tanit gengældte hans kram. Bag pandehåret var de triste øjne der stidig sorgede over Boris. Hun havde grædt så meget efter hans død, at hun ingen tåre havde tilbage.

Shurican hørte nogen snakke,men hvem det viste hun ikke hvor efter hun sang vider.Hun havde ikke kendt Boris i langtid men alligevel sang hun pga. sorgen over hans død,hun tænkte også at hendes fantasi er ved at løbe omkring hjørnet med hende.

Ignat kiggede på Tanit "men vi kan ikke blive ved med at savne ham" sagde Ignat og rejste sig derefter op Ignats lille krop rumede meget farlige og uhyggelige Fobanelser og magiske ting han havde Nogen kræfter som kunne nedlægge byer men han kendte dem ikke selv

Tanit så op på ham Hun viste godt at han havde ret, men hun kunne ikke glemme Boris, han betyd stadig alt for hende, selvom han var død.
Han var altid med i hendes drømme og når hun vågnede var det som at miste ham igen.

Shurican kom ned til søen,hun tænkte at lidt træning i vandbetvingning kunne slippe hendes tanker.Hun lyttede lidt og kunne hører to tale sammen,men hun ville ikke blande sig for hun plejer altid at holde sig for sig selv.

Ignat kiggede Rundt han blev Rarsende Og der begyndte at gå ild i alt omkring ham han var så sur efter Boris død at hans krafter gik amok Træer begyndte at Brænde ildkugler begyndte at flyve rundt

"Ignat!"Skældte Tanit og så rundt. "Slap af!" hun rejste sig op og lagde sine hænder på hans skuldre.

Shurican kunne hører at der er en ved navn Ignat der var blevet sur, hun ved ikke hvad der forgår.

Ignat fortsatte folk flygtede faktisk Ignat stoppede lidt efter alle var væk han kiggede på Tanit al ilden var væk og stordelen lige der var Brændt han kigegde på Tanit

"Ignat"sagde Tanit med blid stemme "Du må ikk gøre den slags"sagde hun

Shurican stod ude på vandet og tænkte hvad der foregik så hun måtte hen og spørge efter det.

Ignat kiggede på hende "Det var ikke med vilje" sagde ahn og kiggede På et træ som stadig brændte han håbede ikke der var nogen elver fordi eller ville de nok dræbe ham

hun lyttede efter dem"hallo"sagde hun og var kommet i nærheden og kunne lugte noget der havde brændt"må man spørg hvad er der sket her"

"Det ved jeg"sagde Tanit og så rundt.

Ignat så på Pigen som var kommet hen til dem han Løb bag ved Tanit

hun stod og ventede på en forklaring"okey så fortæl"sagde hun og lyttede.

Tanit så på Shurican og havde en arm om Ignat. Hun viste godt at der ingen fare var. Men hun viste ikk ehvad hun skulle svare.

"nå ja hvem er I"spurgte hun"for jeg syntes ikke jeg har mødt jer før"hun ventede på at de skulle fortælle hende hvad der var sket siden der lugtet brandt.