En gamel undergrundsbane (tricia)

S:Banegård
T:20:00
V:det begynder at regne
O:ingen
P:sit sildte tøj som altid


Shurican gik for sig selv i en under grundsbane der lå under banegården,hun gik lidt og kunne mærke smerte i sine fødder efter som der lå mange skarpe og spidse ting der nede,men det er hun vandt til.Hun gik lidt for at se havde der var her nede,hun kunne hører nogle rotter der listede rundt der nede.Men hun var ikke bange,hun satte sig et sted ned i undergrunden hvor hun hvilede sig lidt og hun lyttede i mens.hun kunne hører at det skulle til at regne,hun sad stille lidt for sig selv og nynnede en sang stille for sig selv,hun fandt et stykke træ og noget skarp hvor hun så begyndte at snitte lidt.

Regnen slog mod den kolde jord. Men også mod en meget bleg hud. Det var en pige. En vampyr pige. Hendes hår var sort, og sad lidt 'poppet op'. Hun kiggede sig omkring.
Pigen var iført, en hvid og sort stribet t-shirt. Hendes bukser var vildt stramme og sad perfekt på hende og var hvide. På fødderne havde hun nogle sorte converse støvlesko.
Pigens navn var Tricia.
Hun strøg lidt hår væk fra øjnene og kiggede sig så omkring igen. Der var ingen? Hun kunne pludselig høre nogle små skrabelyde, som en der sad og snittede. Hun gik hen mod lyden, men stoppede hurtigt op da hun så det. Hun var ikke bange, men lidt forskrækket. Hun havde ikke troet at der var nogen.

Shurican hørte nogen kom gående,hun sad og snittede med et stykke glasskår.Hun lyttede og nynnede lidt for sig selv.

Tricias øjne hvilede på pigen og hun smilte. Hun gik med stille, elegante og lydløse skridt, hen mod hende. Lidt efter, strakte hun armen ud for sig, for lod den stille blive til en knyt næve, og spændte alle muskler i hånden, mens hun også konentrerede sig godt.
Lidt efter var det pigen snittede med og det hun snittede på, frosset. Dyb frosset.
Tricias smil blev lidt større.

Shurican stoppede med at snitte for hun kunne mærke vedkommen tæter på "hvem der "spurgte hun og vendte ansigtet mod vedkommen,Hun lyttede efter og kunne hører regne drybe ned i en vandpyt.Hun sagde ikke noget før ved kommen har svaret.

Tricia gik hen og lagde en hånd på hver af pigens skuldre. "Davs med dig!" hviskede hun i øret på hende. Trias stemme, gik som en kniv i hjertet på folk, når hun var vred, eller ihvertfald ikke glad. Ligenu var hun ikke glad, men heller ikke vred eller sur! Når hun var midt imellem, gik hendes stemme ikke så hårdy an, men alligevel gik den som en kniv.

"oh hej"sagde hun og var ikke bange hvis hun tror at pigen kunne skræmme hende "hvem er du"hun gentog sit spørgsmål og snittede videre,hun spakkede bene lidt frem og tilbage mens hun sad med et stykke træ og glasskår i hænderne.

Tricia hoppede over bænken og satte sig. Lidt efter frøs hun det pigen snittede til. (Hun har gjort det en gang!!!) Og så op på pigen.
"Nej, spørgmålet er netop, hvem er du?" Tricia kiggede på pigen. *Ihh... Lige den slags folk jeg.... HADER!* tænkte hun for sig selv og rullede med øjnene. Hun løftede øjnbrynene og ventede på pigens svar.

"hører jeg spurgte dig først"sagde hun og snittede videre og vendte ansigtet mod den ukendte pige.

Hun så skarpt på pigen. *Jeps! Den slags folk jeg hader alder mest!* tænkte hun og rullede igen med øjnene for hun skarpt sagde: "Jeg er den du ser!" Hun knep øjnene halvt sammen, og havde et skarpt og ondt blik i øjnene.
Tricia var ikke sådan overfor alle, men for mange. Hun kiggede fortsat på pigen med det skarpe blik og øjnene halvt kneps sammen.

"uha hvor jeg dog bange "sagde hun modigt for hun var ikke bange for noget,hun snittede videre"hvis jeg siger mit siger du dit " hun vendte ansigtet mod hende"okey,mit navn er Shurican Pingchuan lee"

Tricia rystede på hovedet og lod som om hun smilte. "Hej så!" sagde hun og hoppede igen over bænken, før hun BEGYNDTE AT LEGE MED PIGENS BLOD. Hun kiggede på hende og begyndte lige så stille at gå væk mens hun ikke holdt op med at lade blodet samle sig i benet på pigen. Et ondt grin undslap hendes læber og hun sod nu op at en mur og blev ved.

"hvad er dit navn "spurgte hun og vendte ansigtet mod træet hun skårede i for hun syntes ikke at pigen lød venligt.

"Tricia..." sagde hun stille henne fra muren. Så begyndte hun stille at gå op af nogle trapper og videre væk. Da hun kom ud på gaden, satte hun sig op af muren og satte sit hår bedre.
Hun gik ikke tilbage til pigen, men HUN GIK HELT LYDLØST VÆK, SÅ PIGEN IKKE KUNNE HØRE DET!

hun sukkede og snittede videre,men hun rejste sig og gik igen.Hun syntes at pigen Tricia var underligt og slap den tanke.Hun havde ikke tænkt sig at følge efter pigen for tænkte nok at hun burde lade hende være lidt alene.

//Out//

out//