Første shoppetur EVER!

v.varmt
s. centeret
p. ava
t.eftermddag
o. få mennesker

Cecillie sad på en bænk i centeret og var helt lost! Hun vidste ikke hvor hun skulle købe alle de ting hun snart skulle bruge. hun kikkede ned i et kort hun havde fundet over centeret. Hvorfor skulle der også være så mange butikker. Det var også svært fordi det var hendes første shoppetur

Stines lette skridt gav kun en lille lyd fra sig, da hun snoede sig ind mellem alle de både tykke og tynde, høje og lave folk, rundt omkring i centeret. Hun pustede hun da hun endelig blev puffet ud af menneskemylderet. Hvad i den sødeste grød lavede alle de folk der?! Hun hoppede let op på en bænk og kiggede ud over folkene. Og dér! Hun fik øje på en guldsmed, og udenfor stod en mand og solgte smykker for hun 5 kroner stykket. Hun kiggede hurtigt i sin pung. Hun havde ku et par sedler og sit 'dankort'. Hun sukkede stille.
Stine lod sig dumpe ned på dne bænk hun stod på. Uviden om at der sad en ved siden af hende. Stine var iført, et par meget slidte converse(sort) med tynd bund, håret sat op i en løs knold(ava), en hvid top(ava), et par stramme sorte bukser og en grå cardigan(ava)

"undskyld?ved du hvor man kan købe ventetøj henne?" spurte hun pigen der sad ved siden af hende. hun var nok ved og blive lidt for tyk til den kjole.

//undskyld min kreativitet ikke er i top//

//Det er min rent faktisk heller ikke! ^^'//

Stine fik et chok og drejede med ét hovedet. Hun lod blikket glide rundt på pigen ved siden af hende og svarede: "Ja, eller det tror jeg.." Hun bed sig i undelræben og lod blikket falde til jorden, hvor hun låste det fast.
"Erhm..?" mumlede hun let, mens hun ventede på et eller andet ord fra pigens mund. Stines hænder rystede en smule, mens hun legede med det sorte armbånd om hendes ene håndled.

"kan du så hjælpe mmig?" spurte hun efter noget tid.. hun kikkede forvirret på pigen

"Øhm.. Jah?" mumlede Stine.. Hun havde ingen anelse om hun skulle følge hende hen til dte sted, hun troede det var, eller bare forklare vejen. "Følg med..?" sagde hun usikkert med en smule rystende stemme. Hun smilte skævt og rejste sig, mens hun gik hen mod menneskemylderet igen.

hun rejste sig op og var klar til og følge hende "okay" sagde hun usikkert.. det var en underlig måde og møde folk på

Stine sneglede sig gennem alle menneskerne. Hun kiggede hen på en gruppe drenge, mens hun ventede på at pigen (Cecillie) ville komme. De kiggede hen på hende, og opfangede nogle lyde. Hun kunne høre deres stemmer, der netop snakkede om hende. Hun kiggede på sin hals. Hun havde ikke sin halskæde på længere. En halskæde hvor der stod hendes navn. Hun gik med den hver eneste dag, men nu var den væk. Hun blev puffet i ryggen, så pludselig lå ned på det nedskidte gulv. Hun opdagede sin kæde, henne under bænken, hvor gruppen med drengene sad. Stine løftede et øjenbryn mens hun tænkte på hvordan i al verden hun skulle få sin kæde tilbage. Den betød alt for hende! Så opdagede hun at en af drengene, var fra hendes klasse på skolen. Hun fiskede sin mobil op af lommen, og vendte ryggen til dem. Hun tastede hans nummer ind, og d han tog den sagde hun, med en 'mandlig' stemme: "Ja, hallo, snakker jeg med Daniel Lukassen?" Drengen som så var Daniel, svarede: "Ja, det gør du!"
"Jeg vil bare lige sige at der er billige mobilteleforner på gade 5 nummer 13, 10; stk." Danietl sprang op, og hans venner løb ecter ham, da han spænede hen til det sted, hvor Stine påstod der var billige mobiler. Hun lod sin mobil glide ned i lommen igen, og gik hen for at tage sin kæde op. Hun lagde den om halsen, og følte sig tryk med den på.
Hendes blik gled rundt efter pigen, hun egentlig skulle vise en butik til. *Ups!* tænkte hun flovt. *Jeg havde nær glemt det!*

Cecillie kikkede på pigen og ventede på af hun ville komme tilbage. hun grinte let da hun godt kunne regne ud af hun havde fået drengene til og løbe

Hendes blik fulgte drengene til de var ude af syne, før hun gik tilbage til pigen. "Kom, det er lige her ovre!" smilede hun let, og undgik, andre fra hendes klasses blikke. Hun stoppe op foran en butik, og vendte sig mod pigen. "Og forresten, min navn er Stine.."

"tak for hjælpen" sagde hun og smilte bredt "flot navn. jeg er Cecillie" sagde hun og kikkede ind ad butiksvinduen