Første dag som lære//Juliet//

S-escola-Skolen
T-08.00
O-elver der finder deres plads
P-sin sorte kappe og hvide T-shirt og sorte bukser
V-sol


Jaster skulle til at være lære godt nok et job der forgik om dagen men han havde sin kappe så han kunne beskytte sin hud så den ikke blev ramt af solen men han havde rullet for vinduerne så solen ikke kom ind men lyset var tændt og han havde taget sin kappe af og taget solbriller på i stedet for.
*dette bliver en lang dag det her*tænkte han og sad bare på sin stol og kiggede på alle de elver han skulle have nogen af dem var mennesker og andre af dem var noget andet og han havde set der var en Elver mellem dem som var i klassen
*hvad er det vi har nu endeligt det må være matematik vil jeg tro*tænkte han og fandt hans skema for dagen *jep matematik*tænkte han og rejste sig for sin stol.
Han kiggede udover alle elverne "okay elver nu tager vi en navne opråb selvom i ikke kan lide det men sådan er det og ingen skal sige mig imod lige nu"sagde han og var lidt morgen sur her til morgen.
Han stod og råbte dem alle op og kom til den sidste "Juliet"sagde han og kiggede udover klassen for at se hvor personen der hed Juliet var henne af så han kunne skrive at han/hun var kommet som alle de andre var.

P: hendes skoleuniform.

Juliet var en smule 'speciel' i forhold til det andre i klassen. Hun var blind, men alligevel gik hun på en normal skole hvor ting blev skrevet ned på tavlen, det var enlig ikke et problem for hende. Juliet's evne(r) var jord og vind , det var modsætninger af hinanden men det var perfekt for Juliet. Hun kunne mærke vibrationerne i jorden som fortalte hende hvor de forskællige ting var som træer eller personer og vinden fortalte hende alt der var i luften f.eks. som fugle , papirskugler og det gjorder hende i stand til at høre hvad der blev skrevet ned på tavlen.

Da hendes navn blev råbt op rejste hun sig op som alle de andre nu havde gjordt før hende og gav et nik med hovedet. Fnisen kom over fra to piger hvor en af pigerne kastede et viskelæder imod Juliet, dog p.g.a. hendes vind evne greb hun hviskelæderet med to fingre uden at blinke eller kigge i den retning viskelæderet kom fra. Juliet satte sig bare ned igen som om intet var sket, hun var blevet van til dem. Ikke langtid efter kom det første frikvater alle andre rejste sig op og gik uden for i solen, alle udover Juliet som blev sidene.

Han smilte stille da hun havde rejst sig og det hele og satte sig ned og alt det "okay det var så det nu skal i arbejde sammen to og to med opgaverne som i har fået"sagde han og satte sig tilbage i sin stol *lære er ikke så svært at være men jeg skal ha denne klasse hele dagen det er lidt uhyggeligt*tænkte han og sad og skrev ting ned som de skulle nå at lave før dagen var omme men det var nok umuligt eftersom der var nogen af eleverne der ikke var så arbejdes villige og sådan *jeg skal til at være mere hård mod dem så de ved det er alvor det er deres sidste år i folkeskolen drengene tænker for meget på pigerne og omvendt så det svært at undervise dem når de ikke koncentrer sig om sådan nogen ting*tænkte han da det ringede til frikvarter blev han siddende i klasse for de skulle være der igen efter det og så på eleverne der smuttede ud og kiggede på hende der blev siddende.

Han rejste sig op og gik stille ned til hende i klassen "hej Juliet er der noget galt siden du sidder her i klassen og ikke smutter ud i skolegården og har det sjovt og alt det"spurgte han og kiggede på hende og satte sig på en stol "du har vel ikke problemer med nogen af de andre fra klassen eller er det noget andet der pirre dig i stedet for"sagde han og kiggede på hende men man kunne jo ikke se at han kiggede på hende når han havde solbriller på og sådan *hvad mon der er siden hun ikke gå ud og være sammen med andre i stedet for at sidde her og glo*tænkte han og ventede kun på svar fra hende af med hvad der var "for som lære har jeg jo et ansvar for at i skal ha det godt sammen så du kan godt fortælle mig det for det kommer ikke vider"sagde han med et stille smil på sine læber og kiggede på hende.

*to og to?* tænkte Juliet og sukkede, dog arbejde hun ikke alene med sammen med en af de piger hun sådan nogenlunde trives med. Hun var et menneske som sådan sprang lidt frem og tilbage imellem Juliet og en anden dreng fordi der var et ulige antal børn i klassen. Da børnene smuttede ud i skole gården kunne Juliet føle/mærke/ høre at hendes lære Jaster kom gående hen imod hende. Hun vende hovedet imod jorden så hendes pandehår virkede længere.

Hun ville jo gerne skjule hendes blinde grå/hvide øjne dog kunne man stadig se hendes øjne. "Der er ingen grund til at gå ud for mig, solens stråler irritere mig og.. nej, jeg kommer ikke rigtig godt ud af det med min klasse " Sagde Juliet og sukkede, men der var dog stadig et smil på hende smalle blege læber. Jasters duft strøj forbi hendes næse "du er, en vampyr ikk?" spurte Juliet og satte hovedet lidt på skrå. Hun havde enlig vidst det siden han kom ind i klassen hun havde bare ikke haft muligheden for at spørger eller nævne det.

Han kiggede stille og roligt på hende og smilte så da hun snakkede "hvorfor kommer du ikke så godt ud med klassen"spurgte han og kiggede på hende "gider de ikke snakke med dig eller er der et eller andet du gør så de ikke gider sådan og være sammen med dig"sagde han og kiggede på hende og viste ikke lige hvad han skulle sige til hende når det var hende og klassen der ikke havde det så godt sammen men der kunne jo nok godt gøres noget ved det "jo jeg er skam en vampyr men jeg skal jo ha penge på en eller anden måde ikke så jeg må sjule min hud imod solen så godt som jeg kan ikke"sagde han med et stille smil og lagde sin hånd på hende hovede "er der noget jeg kan hjælpe dig med"spurgte han og kiggede på hende med det sammen stille og rolige smil på sine læber og sad ved siden af hende "hvis du vil kan jeg godt give dig lidt undervisning i din fritid hvis du har brug for det altså"sagde han venligt og kiggede på hende "men du skal bare spørge ellers hvis der er noget okay"sagde han og kiggede på hende "men jeg ved også godt hvad du er for en race så ja det vores hemmelighed ikke"sagde han med et venligt smil og kiggede på hende og nussede hende lidt ovenpå hovedet før han fjernede den igen *hun er nu fin nok men der er noget galt med hende er hun syg eller noget*tænkte han og kiggede på hende og kunne ikke rigtig finde ud af det lige nu men det kom sikkert.

Et ironisk fnis kom frem fra hende "det er ikke noget jeg gør, men noget jeg er, jeg er blind " forklarede Juliet og løftede hovedet lidt mere så han kunne se hendes øjne, dog forsvandt hendes smil ikke. Hun var jo en optimist, det lå jo også til hendes race. "men jeg er ikke ked af det, jeg har accepteret det" forklarede Juliet og gav et lille sæt i sig da han lag en hånd på hendes hovede, men hun nød det, da det var behaligt. "ekstra undervisning? well det er vel bedere end bare at side her sååå, ja vis de vil så jeg vil gerne ha undervisning i frikateret " svarede Juliet og nikkede. Det var deres hemlighed, det fleste mennesker eller elvere ville blive bange vis de fandt ud af at deres læren var en "fjende"/blodsuger. "hvad er dit navn?" spurte hun da han ikke havde fortalt det endnu.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "når okay så du kan ikke se hvad der sker om dig eller noget"sagde han og smilte til hende "Mit navn er jaster"sagde han og med et stille smil og viste ikke hvad han ellers kunne sige hun var jo kun en pige der var hans elev og han ville gerne hjælpe "må jeg spørge om noget altså når du hjemme har du så ikke noget forældre der kan hjælpe dig når du hjemme"spurgte han og kiggede på hende og var dog bekymret for hende når hun var blind hvad kunne hun ikke komme ud for når hun gik på gaden og alt det men sikkert ikke noget der var alt for slemt ville han da tro men man kunne ikke vide det jo for han holdte jo ikke øje med hende de havde jo først mødtes nu så de kendte ikke hinanden så godt udover lære elev måden "men du må jo hedde Juliet"sagde han med et smil på sine læber og fjernede sin hånd fra hende hovede af så hun kunne bevæge sig som hun ville "hvad har du så problemer med i timen så kan det være jeg kan hjælpe dig med det"sagde han og kiggede på hende og det de havde fået som de skulle lave "kan se der er lidt fejl i det i fik i timen"sagde han med et stille smil og kiggede på hende med det samme smil

"jaster" gentog hun for at kunne huske det. "Min evne er jord og vind, de er modsætninger af hinanden men de hjælper mig, vinden kan fortælle mig, hvad du skriver på tavlen eller f.eks hvad der bliver kastet imod mig og jeg ved hjælp af jorden kan mærke vibrationerne så jeg ved du er der, jeg kan 'se' omrisset af dig, men ikke hvordan du ser ud. Jorden fortæller mig hvor de forskællige ting er, som stole , border selv den myre som er ved siden af din fod" sagde Juliet og rigtig nok der var en myren ved siden af hans fod.

"Forældre?....j..jo " løj Juliet, hun var stukket af hjemme fra for lidt over to år siden. Nu boede hun alene på gaden, for det meste i de dystre gyder, for der plejer folk at holde sig væk, og vis en smart-ass guy snakkede ned til hende eller prøvede at slp hende. Ville hun ikke være bang for at angribe, hun tabte meget sjældent pga hun kunne få jorden til at løfte sig eller ribe fat i hendes modstander og vinden gjorder hende hurtiger.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og kiggede på hende "det var da godt at der var nogen evner der er nytige i den sag"sagde han med et smil på sine læber og kiggede på hende "jeps en myre"sagde han og kiggede ned på den. Den rende rundt om hans fod et par gange før den sådan rigtig løb vider han grinte bare af den og kiggede så på hende igen "juliet jeg er vampyr jeg har en mærkelig fornemmelse af at du skjuler noget for mig hvorfor gør du det jeg er her for at hjælpe dig så kan jeg sikkert også hjælpe dig i hverdagen"sagde han og kiggede på hende "hvis du mangler et sted at bo så kan vi nok finde ud af noget"sagde han med et smil på sine læber. Han viste godt at han var alt for god af sig men hun så ud til at kunne bruge hjælp til det hun nu skulle bruge både i skolen og fritiden "så du kan ligeså godt sige sandheden juliet"sagde han med et stille smil og lagde så sin hånd oven på hende hovede igen og nussede hende stille på hovedet "du klog pige juliet"sagde han med et smil og ment det endeligt for det var hun.

"...fint.. sandheden er at jeg ikke længere ved om mine forældre er i live da de rejste for hmm 4-5 år siden ud for at opleve verden, derfor boede jeg alene med mine to brødre hvilke.. ikke gik så godt så i de sidste to år har jeg levet på gaden fordi jeg er løbet væk hjemme fra." forklarede Juliet sukkende. "jeg bor i becos da gyden " mumlede hun og lukkede øjnene da han lag hånden på hendes hovede det var stadig behaligt hun havde hørt de ord før 'du er en klog pige Juliet' men det var lang tid siden det var da hendes mor stadig var det

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og var glad for at hun gad og sige sandheden overfor ham "når okay så du bor i gyderne for dig selv"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og nussede hende oven på hovedet "har du lyst til at ha tag over hovedet"spurgte han og kiggede på hende med et smil og nussede hende oven på hovedet "for der kan jo ske så meget her i byen"sagde han og kiggede på hende "så du har chancen for at bo ved mig hvis du vel så skal jeg nok tage mig af dig"sagde han med et smil og nussede hende på hovedet og mente det endeligt hun kunne sikkert fylde stedet der manglede hjemme ved ham som en slags datter eller noget.
Han kiggede på hende og ventede bare på at hun svarede på det han spurgte hende om og viste ikke hvad hun ville sige men håbede på ja for så kunne hun jo få tag over hovedet og sådan og noget ordenligt at spise.

Grunden til hun var løbet væk hjemme fra var p.g.a. hun var bange, bange for hendes storebror, han var voldlig og ville ikke tænke videre over at dræbe et menneske. Han var blevet bidt af en varulv i en ung alder og han var derfor blevet...ond? Han var i hver fald ikke venligsindet heller ikke overfor Juliet. Hun brugte det meste af dagen inden på hendes værelse hvor hun krammede en pude og vuggede frem og tilbage. Hun håbede, hun aldrig ville se hendes storebror igen.
"Det er ikke så slemt at bo i gyderne, det er kun vinterne der er hårder, men jeg vil meget gerne ha tag over hovedet og jeg vil ikke være til besvær " sagde Juliet og smilte.

Han kiggede på hende med et stille smil og ventede stille og roligt på at hun ville svare ham og det gik der lidt tid med at vente til hun endelig sagde noget til ham "ja men det er nu mest dejlig at ha tag over hovedet også bliver man ikke våd når det regner vel men så kan du komme med mig når i har fri"sagde han med et stille smil på sine læber og nussede hende oven på hovedet. Det ringede ind til time igen og alle eleverne kom ind i klassen og satte sig på deres pladser jaster gik op til tavlen og gav sig til at undervise dem i de ting de skulle lære og meget meget mere han kiggede rundt over klassen og gik ind mellem deres borde og kiggede på de opgaver de havde fået der var nu ikke længe til de havde fri nu.
Klokken ringede til fri og kiggede på eleverne der pakkede deres ting sammen og kiggede så hen på juliet for at se hvad hun lavede og smilte stille.

Julietn fulgte ikke så meget med i timen. Hun glædet sig bare til at den var over, for første gang i langg tid var der nogle som havde vist hende venlighed. Da timen endelig var slut blev Juliet sidene på hendes plads indtil alle andre var gået, hun var jo alligevel duks men klassen var ikke beskidt så hun kunne vel godt skippe en dag. "hvor bor du henne, " spurte Juliet til Jaster.


//kender du til vie la mort hjemmesiden? xD //

Han kiggede rundt med et smil og kiggede på juliet "jeg bor inde i byen i et hus"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og gik hen til hende "er du klar til at gå"spurgte han og kiggede på hende med et smil og ville gerne til at gå så de kunne komme hjem til ham "så ja jeg har nok gået forbi det engang imellem"sagde han med et stille smil på sine læber og kiggede lidt rundt.


//ja jeg er en af dem som er top poster på via-la-mort//

Juliet nikkede ivrigt og tog hendes skole taske over skulderen. Hun smilte meget , det var vel også naturligt. Hun betyndte at halvløbe lidt efter ham og tænkte på hvordan huset mon så ud. Juliet var jo ikke født blind så hun kunne stadig huske de grønne farver og hvordan byen havde set ud. Hun blev først blind da hun var 7 af en sygdom. Efter noget tid hvor de gik i byen kom de så til Jasters hus.. xD



//sejt xD jeg hedder Anju der inde, hvad med dig? //

Han gik ud af klassen og kiggede rundt og gik så ud men det hele skete først da han havde taget sin kappe på og alt det og var så kommet ud af skolens indgang og kiggede på hende med et smil på sine læber "der er et godt stykke men det ikke være når jeg har en motorcykel vi kan tage"sagde han med et smil på sine læber og gik over til p-pladsen hvor hans motorcykel stod "og du har alt med som du har"sagde han og kiggede på hende

"mh (ja) , " sagde Juliet og lod sin hånd køre over det halv kolde metal , motorcyklen var lavet af. Det ville være lidt svært for hende, for så længe hun er på motorcyklen ville hun ikke kunne mærke jordens vibrationer så hun måtte regne med kun at bruge vind evnen hvilke var svært da hun aldrig havde lagt alt press over på en evne. Men så længe Jaster var der ville hun være tryk, "har du en ekstra hjelm? " spurte hun.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og fandt en hjelm til hende og satte den på hovedet "ja det har jeg da"sagde han med et smil på sine læber og kiggede på hende og tog sin egen på og satte sig på motorcyklen og kiggede på hende "hop på"sagde han og kigge på hende og ventede på at hun satte sig ned på motorcyklen så de kunne komme af sted.

Juliet tog hjelmen på og satte sig forsigtigt op på motorcyklen og holde godt fast i Jaster. Men hun nød turen det var rart at prøve noget nyt. Juliet så ikke sort ud af hendes øjne men mælkehvidt som om hun var i en meget tyg tåge. Doktoren sagde hun aldrig ville kunne få hendes syn igen, til at starte med var hun ked af det men nu var hun ligeglad, det var ikke så slemt.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og startede motorcyklen og kørte afsted og mærkede hun holdte godt fat i hende og det var jo også en god grund til for så faldt hun jo ikke af eller noget. Han kørte gennem gaderne og vider gennem byen der gik cirka 45 minutter til de var hjemme ved ham han stoppede op foran et hus og kiggede på hende "klare du den"spurgte han med et smil

Efter de 45 min. Steg Juliet langsomt af motorcyklen. Hun fik kort overbalance, da det jo var første gang hun havde sidet på en motorcykel. Hun fik dog balancen igen og studerede hendes omgivelser med jord evnen. "mh, jeg klare den" sagde Juliet med et sødt/venligt smil på læben. Hun gik op foran ham og ventede til han åbnede døren til huset.

Han smilte og kiggede på hende "er du fuld syns du gik lidt skævt der"sagde han med et grin og kiggede på hende "Jeg håber du komme til at trives her hjemme hos mig"sagde han og kiggede på hende og gik hen og åbnede døren og gik ind og holdte døren for hende "er du sulten går du bare ud og tager noget at spise i køkkenet"sagde han med et smil og kiggede på hende "og gæsteværelset er oppe ovenpå så du kan sove og ja er der mere du får brug for så må vi ha fat i det"sagde han og kiggede stadig på hende og smilte stille for sig selv.