Meget alene!

T 22/34
V Mørkt og koldt.
S Becos da Vida-Mørke gyder.
O ingen just me.
P En løs silkekjole ingen sko.

Motoko gik stille igennem gyden, hun frøs en smule. Mest af alt fordi hun ikke havde tænkt over at det ville blive så koldt, men hendes sko som hun havde haft på tidliger hen på dagen var af en eller anden grund forsvundet! Hun så søvnig ud men det var der også en grund til, hun havde ikke sovt ret meget på det seneste. Hendes vinger var slået ud hendes store hvide vinger, hun kørte en hånd igennem sit røde sorte hår og så rundt i den mørke gyde som hun stod i. Der var papkasser rundt omkring, og endda nogle glassgår og tømme øl flasker fra folk som bare.. Hun kiggede op i himlen og så at månen samt en masse stjerne fra fremme, "flott!" Sagde hun med klar og tydelig stemme. Hun kiggede rundt, hun anede ikke hvorfor hun var gået ud i gyden...

Alec hoppede fra hustag til hustag.
Svingede sig fra antenne til antenne. Salto. Dobbelt Salto.
Hun elskede den frihed parkour(især om natten, hvor ingen så hende) gav. Hun smilede for sig selv.
Hun hørte også musik. Metallica faktisk. Det hjalp hende holde rytmen.
PLudselig så hun en person mellem to huse og hun stoppe. På det ene tag og ventede.