Blodtørst ved søen - Aimi

T:19.52
S:Søen
O:ingen
V:lidt varmt og skyet.
D:16/8 Torsdag

Kiyomi sad ved søen og kiggede på sit spejlbillede. Der var ikke noget interressant, at lave så som sædvagentlig, var hun gået ned til søen. Hun havde taget sine sko og strømper af, og sad med fødderne nede i vandet. Da Kiyomi vippede fødderne frem og tilbage, lavede hun ringe i vandet. Hun tog fødderne op af vandet og tog strømper og sko på igen. Hun havde hørt noget. Der var noget der kiggede på hende inde fra buskene. Kiyomi rejste sig og gik hen til buskene. Straks, kom en skikkelse op fra busken og løb den anden vej. Kiyomi blev stående hvor hun stod. Personen ville alligevel komme tilbage. Og det gjorde personen også, hun havde taget magten over personen, med vinden. Men hun blev lidt forskrækket. Det var ikke et væsen, som hende. Det var en helt almindelig dreng på alder med hende, det kunne hun lugte. Kiyomi fjernede vinden fra hans krop, så han faldt ned på knæ foran hende. *Jeg har altid elsket drenge som ligger på knæ foran én* tænkte hun skadefro. Et smil bredte sig over hendes læber.

Aimi var gået ned til søen, for at få noegt af alt det snavs væk der havde siddet der alt for længe. Da hun kom ned til søbreden der vendte mod øst bandt hun stille, men hurtigt sine støvler op, så tog hun dem af. Efter hun havde taget sine støvler af rev hun sokkerne af. Aimi gik stille ned i vandet så det gik hende til anklerne, det gav et lille gys i hende fordi vandet var koldt. Da hun havde stået i et stykke tid gik hun længere ned i vandet, så det gik hende til knæene, og så til hoften, så hendes kjoleskørt blev vådt. Da hun prøvede at nyde stilheden hørte hun en stemme henne fra den vestlige bred, det lød som en dreng, en dreng der hulkede? Aimi skyndte sig at kigge derhen, og jo hun kunne skimte en pige der stod og kiggede på en, og det måtte være en dreng. Aimi håpede at pigen ikke torturede den dreng, men hun var ikke sikker. Hun valgte at dykke stille hen til den anden bred for at se hvad der skete, men hun måtte ikke blive opdaget, for det kunne måske koste hende livet. Aimi dykkede hutigt under det mørke vand, hvor man kun kunne skimte lidt lys fra overfladen. Hun så alt plante livet, og de smukke fisk, det var som om fiskene i søen ikke frygtede hende for de svømmede hen ved siden af hende. *Gad vide om jeg snart er der. Måske hjælper fiskene mig, nej nu er jeg for langt ude* Tænkte hun mens hun med lette bevægelser svømmede igennem vandet.

Kiyomi kunne næsten ikke kontollere sin sult nu. Hun bukkede sig ned og drengen prøvede, at komme væk fra hende. Men hun greb fat i hans krave og hev ham op til hendes ansigt. Hun hev ham lidt længere op indtil hendes kolde ånde ramte hans hals. Kiyomi satte tænderne i han og drak. *Så sødt* blodet løb ned over hendes trøje. Da hun var mæt nok slap hun drengen og lod ham ligge. Så gik hun tilbage til søen og satte sig ved breden. Hun hoppede ned i vandet for at vaske blodet af trøjen. Hun havde ikke noget imod, at blive våd. Så kravlede Kiyomi op på bredden igen og lage sig ned så hendes tøj kunne tørre.

Aimi var nu endelig nået til bredden, hun svamømmede stille op til overfladen, og svømmede så, så stille som muligt hen til kanten. da hun var henne ved kanten stak lige øjnene op så hun kunne se hvad der skete, og der så hun en dreng ligge næsten livløs på jorden og en pige lidt derfra der lå på jorden med halt vådt tøj, havde den pige gjort det der var sket mod den dreng, hun måtte spørge. Aimi trak sig hurtigt og let op af vandet listede så hen til pigen og sagde "Hvad har du gjort ved den dreng? og hvorfor" sagde hun bestemt.

Kiyomi kiggede op da hun hørte stemmen. Der stod en pige med omtrent lige så vådt tøj som hende. "Jeg drak hans blod og så døde han. Og jaah, hvorfor?" hun smilede og afslørede sine hugtænder. "Fordi at jeg er vampyr og har brug for blod. Og desuden så synes jeg det er sjovt at dræbe." Kiyomi satte sig op. Hun kiggede på pigen. "Hvorfor udspionere du mig?" spurgte hun med en stemme der var barsk og vred.

"Udspionere, jeg ville bare vaske mig da jeg hørte den stakkels dreng hulke, og du kunne da bare drikke blod fra et dyr der var døende, eller et menneske der var døende, er du sindsyg?" spurgte hun stramt, men forskrækket over pigens morder instinkt, over for alt og alle, Aimi følte sig langt fra tryg når hun var bær den pige. *Gad vide om den pige vil gøre mig noget ondt?* tænkte Aimi lidt usikkert og stirrede lidt ondt hen mod den drablige vampyr pige. Drengen lig lå bare der med et skræmt ansigt, og noget blod flydene ud fra halsen. "hvorfor gjorde du ham ikke bare til vampyr istedet?" spurgte hun med en vred, og trist stemme.

Kiyomi kunne ikke lade være med at more sig over det pigen sagde. "Hvorfor skulle jeg det, når jeg har brug for blod og ikke flere vampyrer" sagde hun mens hun grinede lidt. "Hvorfor skal vampyrer nøjes med døende mennesker, når friskt blod er meget bedre" spurgte hun. Kiyomi forventede ikke et svar så hun lagde sig ned igen.

"Argh du er da irriterende, lad være med at være så voldlig!" Råbte Aimi temmelig vred og havde bare mest af alt lyst til at flå pigen i flere en 1000 stumper og stykker. Man kunne tydeligt se på Aimi at hun var ved at eksplodere og det var altså ikke godt for dem der var i nærheden af hende, for hun kunne endnu ikke styrer sine kræfter. Og det betød hun kunne fyrer lyn ved et uheld mod folk og suge deres energi.

"Fint, fint" sagde Kiyomi og gik forbi hende. Hun vendte sig ikke om, men gik ned til søen og hoppede ned i vandet. Da hun var nede under vandet skiftede hun form til en odder.

Aimi fandt sig ikke i at hun bare sådan stak af, det gjorde hende meget vred, så vred at alt hendes energi blussede op, hun mærkede mere og mere energi komme til hende, og fortrød ikke sin vrede denne gang, nej hun hoppede i søen. Da Aimi var nede i ssøen vidste hun at det var en odder hun skulle kigge efter og det skulle ikke blive svært da det sikkert var den eneste.

Kiyomi svømmede lidt rundt. *Måske skal jeg skifte til noget andet* Så tog hun en beslutning og forvandlede sig til en fisk. En fisk som var fuldkommen identisk, med alle de andre fisk der var i vandet.

Aimi lagde mærke til, at odderen var væk, men hun kunne stadig føle pigen, da hun kunne mærke hvor der var mest energi. Aimi vidste på en eller anden måde lige pludselig, at mennesket/vampyren var det der måtte have mest energi hernede, så hun mærkede sig frem, og så en fisk der ikke lignte den hørte hertil, så derfor gik hun målsat efter den, men hun svømmede endnu hurtigere da hun kunne mærke at det måtte være pigen da den fisk havde meget energi i sig.

Kiyomi kom op af vandet og havde selvfølgelig skiftet til menneske skikkelse igen. Her sad hun oppe på bredden og ventede på pigen.
Men tilsidst gad hun ikke vente mere så hun gav sig til at gå en tur. Så måtte pigen jo følge efter hvis hun ville.

Aimi så fisken svømme hen mod bredden og lidt efter var fisken væk og der var istædetr menneske fødder. Aimi skyndte sig at svømme hen og komme op på lan, men i starten da hun var oppe på land blev hun nødt til at kigge efter pigen. Der var hun der var den onde pige, så Aimi løb der hen med lette skridt, prikkede hende på ryggen...

Kiyomi vendte sig om og kiggede pigen lige i øjenene. Så lagde hun hovedet på skrå.
Hun vidste ikke rigtig hvad hun ventede på. Om hun overhovedet ventede på noget. Så smilede hun og sagde: "Jeg hedder Kiyomi. Hvad hedder du?" Kiyomi vidste ikke hvorfor hun spurgte.
Hun havde bare lyst.

Aimi blev helt forskrækket da pigen bare spurgte hende, hun havde faktisk forventet en anden reaktion, men da hun ikke kunne finde en grund til at tale udenom, valgte hun derfor at tale nogenlunde høfligt til denne blodtørstige pige, der lige var flygtet.
"Mit navn, mit navn er Aimi"Svarede hun endelig men der var en mistænksom undertone i det hun sagde. Mens hun stod og kiggede pigen i øjnene, valgte hun også at sige noget, efter et stykke tid i stilhed. "Hvad er dit navn?"