en aften ved søen

S:søen
T:0m aften
V:mørkt og måneskin,lidt vind
O:ingen,bort set fra ugler



Mari sad under et træ tæt på søen,hun lyttede til stilheden og havde så'n lyst til at gå ned og svømme i vandet. Hun kunne mærke vinden blæse mellem græsset og mellem hendes fødder,hun vendte ansigtet op mod himlen og kunne mærke vinden ramme hendes hals.Hun sad og vendtede på at der skulle komme noget selvskab,for hun det er det hun ville have,lidt selvskab.Hun lukkede øjne lidt med et lille smil på læben og ventede på lidt selvskab.

en ung mand kom gående ned mod søen. hans vinger var trukket ind mens han gik ned mod søen. hans aura var varm og venlig.

Shurican kunne hører fodtrin men hun viste ikke hvad,og viste ikke om vedkommen var på vej i mod hende eller gik videre.Hun sad stille og lyttede, for hvis vedkommen kom her over og sagde noget til hende ville hun kunne hører om det var en dreng eller pige der kom,hun sad vendtende på vedkommen skulle komme over til hende med mindre han eller hun var genert.

han kravelede op i et træ "bøh"sagde han og vendte med hovedet nedaf mod hende og små grindede og håbede hun ikke havde set ham

Mari blev ikke forskrækket,men grinte alligevel"hej"sagde hun og kunne hører at det var en dreng,hun læftede ansigtet op mod ham"hvad var du ude på"hun er den typpe der ikkke bliver skræmt med mindre hun lader som om.

"øv"sagde han og sprang ned til hende "mit navn er santurary. kald mig bare hvad du vil"sagde han og så hende med et smil

"okey Santurary"sagde hun og kom i tanke om at det næste lød som om han var opkaldt efter en planet saturen hvis man lige fjernede ary og lage et e ind og flytter n over ved siden af e"nå men jeg Hedder Shurican"hun mærkede vinden.

//hallo er du der,og hvis du skal noget så skriv venligst så jeg ved det//

han så bare på hende med et lille smil. Han røbede ikke hvad han var og håbede heller ikke hun havde fundet ud af hvad han var

"er du en engel"spurgte hun gættende og mærkede sine føøder og armen som har gåsehud,hun ville gerne lærer ham mere at kende.

"ja"sagde han så og så på hende og så rundt omkring resten af søen"hm"sagde han og slog vingerne ud. De var helt hvide og meget fjerene var meget dunet

"er der noget galt "spurgte hun og lyttede,men kunne ikke hører noget ud over Santur der sagde hmm.hun trak sine ben til sig"du må gerne sidde ned hvis du vil"

"der er ingen ting galt"sagde han og slog vingerne ind nu når hun jo havde set han var engel. Santurary satte sig i grasset og slappede af

"nå okey"sagde hun "det er en dejlig aften"hun lagge sig ned og lukkede øjne lidt og nød det kolde vind .hun ville ønske at kunne se stjernerne og månen der lyste smukt på himmlen.

"ja"sagde han og fik den kolde brise til at ligge sig som er hans evne. Han så på hende med et venligt og bredt smil
//srry kera svigt//

Hun smillede til ham og vendte angsigtet mod søen igen og det kolde brise

//det er i orden for min computer er trals//

"nåmen jeg må afsted igen"sagde han og så på hende og rejste sig og sprædt vingerne og gjorde klar til at lette

"nå okey,men vi ses da vel igen"sagde hun og kunne hører et par vinger sprede sig ud .

jep"sagde han og løb og lættede sig fra jorden men efterlod én fjer og ikke et fugle fjer men engle fjer som et minde om ham. Santurary fløj elegant over træerne og væk

//over and out of emne//

Shurican samlede fjeren op og vendte ansigtet op mod himlen,hun stod tilbage og ville håbe at de mødes igen.

Hun satte sig ned oppe ad et træ og lukkede sine øjne for at hvilde sig lidt.

hun satte sig ned ved træet igen og faldt i søvn.

//ingen,kom nu så i søde.//

//okey så der ingen der ville deltage!!//

//sidder og keder mig//