Den kolde sne-alle velkommen self.

Motoko gik stille ned mod søen, hun smilede let for sig selv. Det var første gang hun var nede ved søen godt nok vidste hun ikke rigtig hvad søen hed eller bare blev kaldt, men hun håbede dog at der ville komme nogle af dem hun kendte. Hun satte sig ned på en snedækket sten og så sig om, det var begyndt at sne, der var allerede kommet et lille fint lag sne på det der før havde været græs. Hun kløede sig lidt i sit røde sorte hår i mens hun betragtede søen, hendes læber var som regl altid røde som de var begyndt på at være. Hun legede stille og roligt med en lille tot hår som hang fint og pænt ned over hendes ansigt. Hun elskede den varme hendes hår havde og den hårlængde det havde.. Hun kørte en hånd igennem sit hår og så sig om, hun håbede virkelig på at der ville komme nogen hun kendte, for ellers at være ved søen alene ville være kedligt.

Shurican kom gående stille hen af søen bred,hun mærkede den kolde sne falde på sin krop mens hun stirrede op mod himlen.Hun nynnede en sang for sig selv mens hun gik og lyttede til stilheden der var,hun kunne mærke at jorden begyndte stille at blive lidt koldt og hun tænkte at hun måtte nok finde et sted at være for hun kunne ikke se når der er sne.Men nu er jorden ikke dække til så hun gik bare vider og håbede på at møde nogen.

Hun betragtede stadig søen som endnu ikke havde et tyk lag is, hun kiggede ned og samlede noget sne op og formede det som en lille fin afslappet snebold. Med et smil kiggede hun rundt, hun ville blot prøve at kaste den men hun håbede da ikke at den ville ramme nogen. Hun løftede armen let og kastede snebolden, den fløj direkte over mellem nogle træer i et hårdt kast. "Ups håber ikke jeg ramte nogen" sagde hun og smilede hen for sig selv..

Shurican kunne hører at der var andre til stede,hun kunne hører at det var nok en hun ikke kendte men hun gik der over alligevel.Hun kunne hører at det var en pige der kastede med snebold"hej hvad laver du"spurgte hun nysgerrigt til pigen.

Motoko stirrede på pigen, med et halvt smil på læben retter sagt smilet var mere skævt. "Ikke så meget hva med dig?" svarede hun pigen, "og jeg er forresten Motoko men kald mig hvad du vil.." tilføjede hun og begyndte at betragte pigen. Hun samlede noget mere sne op og kiggede ned på den klump sne hun nu holdte i sin hånd.

"jeg laver ikke noget "sagde hun"jeg hedder Shurican"hun stirrede på pigen mens hun bevægede sine fødder i jorden,hun stirrede på Motoko"hvad er du for en race og hvor bor du"hun var lidt nysgerrigt.

"Jeg er en engle, og hyggeligt at møde dig var det Shurican du hed? Anderledes navn må man sige" sagde hun, og smilede til Shurican, "hvor jeg bor tja i et villa kvarter i Cidade byen" svarede hun på pigen spørgsmål. "Hvad med dig selv, hvad er du for en race og hvor bor du?" Tilføjede hun i et smil.

"Halv Demon og Halv Varmpyr "sagde hun"og jeg bor på en gammel Kirkegaard i Thailand og ja det er Shurican jeg hedder"hun gav et venligt smil,hun havde sin hættekappe på men havde ikke hætten på.Hun bevægede sine fødder og kunne mærke sneen på sine bare fødder.

"Halv dæmon og halv vampyr, er der så ikke ret mange evner at skulle holde øje med?" Spurgte hun Shurican om og så på hende, efter lidt tid vendte hun sit blik ud mod søen, samlede en sten op og kastede den ud på den tynde is, isen gik let fra hinanden og hun holdte stille en hånd ud hen mod søen. Lidt vand begyndte at bevæge sig op som en stråle, den lille vand stråle kom hurtig hen til Motoko, "Vand manipulision er dejligt at kunne!" Sagde hun hen for sig selv..

"jo det kan man godt sige "sagde hun og vendte sig mod søen og begyndte at vandbetvingning"jeg skal godt nok ikke ud på det tynd is der"hun smillede lidt og mærkede kulden mellem hendes tæer.

"At gå på tynd is er heller ikke godt" sagde hun, hun bryd sig bestemt ikke om tynt is, det havde foresaget hendes død da hun blot ville have stået på skøjter, men hun var jo blevet advaret om at isen var for tynd..

"ja"sagde hun og huskede den gang hun gik ud på tynd is hvor hun så røg i vandet,hun kunne ikke svømme og var ved at druknet dengang.Hun tænkte på hvad hun ellers skulle sige og stirrede ud mod søen.

"Har du nogensinde tænkt over døden? Hvorfor døden måske gjorde os til det vi er i stedet for at lade os helt dø?!" Sagde hun og kiggede på Shurican. Med et roligt og stille blik, sådan noget havde hun aldrig rigtig snakket med andre om før, Shurican virkede som en sød og rar samt venlig sindet pige.

"nej det har jeg faktisk ikke tinkt på "sagde hun og stirrede på Motoko"for det eneste man vil tænke på er sin egen død eller noget andet,men jeg ved ikke hvad folk går og tænker over"hun trak sig på skulderen.

//Nyt navn VictoriaXD//

"Nogle gange kan døden være spændene og interresant at tænke på," sagde hun roligt og betragtede Shurican med et alt for roligt smil.

//okey lagge også mærke tildet^^//

"Jep"sagde hun og gave hende ret i det,hun tænkte lidt "bare det ikke sneer alt for meget for så får jeg et problem"hun stirrede op i luften.

"Tja, bare man ikke er menneske så fryser man virkelig" sagde hun roligt, og rørte stille ved en dukke som var en ørering. "Dejlig dukke, hvilken nogle evner har du? Om man må spørge?" Spurgte hun hende nysgerrigt om og stirrede på hende med hendes rødbrune øjne på Shurican.

"jeg kan betvinge ild,jord,luft og vand elementer"sagde hun"så kan jeg forvandle mig til forskelligt dyr og meget mer"hun stirrede på Victoria"jeg bruger mest jordbetvingelse fordi at jeg er blind"

"Cool nok at kunne, og surt at du er blind" sagde hun og så på hende, "jeg kan styre folk som en marionet dukke men bare roligt der kommer ikke snure ud af folk som jeg kan styre men delvis interresant evne jeg har fx lige nu kunne jeg få dig til at gøre hvad jeg havde lyst til!" Sagde hun, men måske mere som en advarelse.

"medmindre jeg bruger blodbetvining mod dig for det er nermest det samme"sagde hun med et grinsmil på læben"ej okey jeg kunne aldrig finde på det med mindre folk ville gøre mig fortræd"

"Så du kan også noget med blod, jeg kan få blodet til at styrte ud af en selv om jeg dog aldrig bruger den evne" sagde hun og smilede dog et venligt smil til Shurican.

"okey"sagde hun med et smil og stirrede rundt omkring.

"Når men hvad skal vi lave?!" Spurgte hun hende om.

"det ved jeg ikke"sagde hun"hvad syntes du"

Hun trak på sine skuldre, "gøre grin med nogle mennesker?" Foreslog hun, hun anede ikke helt om Shurican kunne lide mennesker.