Ingen titel men kom skiv med mig alligevel er ny

Valentina havde allerede opdaget Xenan's brors angreb inden Hun løb ind mellem dem.
"Desvære Xenan, så løber jeg ikke bare min vej fra en ven" sagde Valentina og blev stående og så på Xenan's bror "Og så er jeg ikke bange for noget som kan smelte mellem mine fingre" tilføljede hun med et kækt smil og stod ved siden af Xenan.

Nikkede så de måtte se af at komme væk, men andede det ikke før hun fik en lys ide " kan du ride?" spurgte hun lod blikket falde på sin far, som kom galoperende for at hjælpe sin søn. " er du gået fra forstanden?" spurgte han sin datter kiggede på rasende øjene Xenan stirrede tilbage på ligeså onde øjene " du kan ikke holde mig indspærret resten af mit liv" sagde hun stille og roligt selv om var utroligt sur på ham og hendes bror " Det var ikke det mor ville" sagde hun , men skulle nok ikke havde nævnt hendes mor for i det hun havde gjort styrrede han sværdet imod Xenan.

Valentina prang ind i sværdets banne og smilte listigt.
Hun rakte hænderne ud mod sværdetsblad og greb det, en håndflade på hver side af den flade side. Hendes hænder glødede rødt og pludelig eksploderede der ild omkring hendes hænder. Der gik ikke mere end et skundt og hele sværdet var rødglødende og syrrede.

Xenan var taknemlig da hendes far måtte slippe sværdet, fordi det blev for varmt. hun vendte atter sin blik imod hende bror. De måtte væk " vi må væk" sagde hun søgte efter en udvej. Hun løbe hen imod sin far og stejlede " lad hende være" sagde hun med bedende stemme " stol på mig hun gør ikke noget" sagde hun bed sig svagt i læben. Hun lod blikket falde til jorden " hvorfor gør du aldrig som der bliver sagt" bed faren af hende vendte sig om imod en af vagterne " før min datter og hendes venide hjem" sagde han og accpeterede Valentina på hans engen måde.

Valentina beholdte sværdet i hånden efter Xenan's far slap det. Hun hun lukkede sine fingre om det, og de maste bladet som havde det været ler. Det stykke hendes hænder rørte smelte og lød ud mellem hendes fingre. Hun smilte svagt da sværdet delte sig i to og faldt til jorden.
Hun så derefter på Xenan der forsøgte at overtale sin far. Hun lagde hovedet en anelse på skrå af dem. Hun så på Xenans far da han sagde at hun skulle med hjem.

hendes far betragtede valentina og bagefter Xenan, han var lige ved gi op da hviskede noget til vagterne. han nikkede så " fint denne ene gang" svarede han og Xenan vidste at hun havde vundet. " men når du kommer hjem er det slut jeg sætter dobbelt vagter på" sagde han gav tegn til de andre om at de skulle forsvinde..

Valentina gengældte Xenan's fars blik da han betragtede hende. Hun havde aldrig brudt sig om at nogen skulle bestemme over hende.
Det var også længe siden hendes far havde råbt af hende, om hvad hun skulle gøre og ikke gøre. Hun havde sjældent hørt efter og havde skændtes med ham hver eneste dag, og nu var han her ikke mere. Hverken ham eller resten af hendes familie.
Valentina så på vagterne da Xenan's far gjorde tegn til dem om at forsvinde.

Xenans bror så helt fortabt ud, da deres far gav Xenan lov til være sammen med Valentina. Man kunne tydeligt se hvem faren bedst kunne lide og det var ikke Zylon. Xenan havde altid kunne slippe afsted med alt hvad hun foretog sig også selvom det var forkert. Xenan kiggede efter sin far da han forsvandt, det kom ikke som nogen overaskelse over det med de dobbelt vagter hun sukkede svagt da hun ikke kunne se sin far mere, det var som altting lige var blevet en smule mørkere i hendes sind. Det samme hvergang flere vagter som ikke kunne holde hende inde landsbyen.

"Nej hvor var det hyggeligt"sagde Valentina med et kækt smil og så på Xenan, efter at havde tabt hendes far af syne.
Det var længe siden hun havde skændtes med noget familie, men hun havde jo heller ingen familie mere, takket være hende selv og hendes temparment.
Valentina så ige i retningen af hvor Xenan's far var forsvundet.

" ja ikke" sagde hun skjulede sin tristehed, hun begyndte gå hen imod det sted hun ville vise Valentina inden de var blevet afbrudt, hun regnede med at Valentina ville følge med " min far er blevet alt for overbeskyttene efter min mors død" sagde hun sukkede. Hendes mor døde af vampyr angreb da hun var ude sammen Xenan og hendes bror Zylon for samle urter. Vampyren var heldigvis kun gået efter hendes mor, hun sukkede svagt og tænkte på hvor heldig hun engtlig havde været, men det værste var for beskytte sine børn havde hendes far spærret dem inde i landsbyen.

"Det gør mig ondt" sagde Valentina, den kække tone var forsvundet fra hendes stemme. Hun kastede et kort blik i retning af Xenan inden hun fuglte efter hende.
Valentina legede med en lille flamme som hun fik til at snore sig om hendes fingre på den højre hånd.
Valentina snakkede sjældent om familie, hendes egen eller andres. Det ende tit med at hun selvantænde, hvilket ikke var en god ting.

" det gør ikke noget jeg slippe ud hvis det er det jeg vil" sagde hun og drejede væk fra stien som de gik på det sted som skulle til havde en kilde hun selv fundet den, hun gik med lethed imellem træerne og hvergang der kom gren i vejen bukkede hun hovdet eller tog sit sværd og hakkede den over. Hun betragtede hver en sten i skoven, så hun kunne genkende dem, hun var også god til følge stjernerne

Valentina så på hende med et skævt smil og fuglte efter hende ind mellem træerne. Hun slukkede ilden om sine fingre for ikke at sætte ild til noget.
Hun rettede lidt på sit sorte korset og dukkede sig under en gren som var lige i hoved højde.
"Hvor går vi hen?" spurgte Valentina mens hun lod blikket glide hen over træer og buske og en gang i mellem så hun tilbage for at se om nogen fra før skulle gå efter dem.

" til mit sted" sagde og betragtede Valentina, faktisk var stedet ikke hendes teoritisk set, men det var hendes tilflugtssted og hun ville gerne lave en hytte her til nogen og sig selv. hun lod blikket glide frem for sig " Fandt stedet for stykke tid" sagde hun og smilede kort, drog var det pænest da blomsterne var fremme, nu var der ikke ret meget se, men Xenan var glad for sit sted.

Valentina smilte muntert og blev ved med et føgle efter hende. "En hemmelighule"sagde hun med et smil, hun tænke på sådan en små børn byggede i deres fritid.
Valentina lod blikket glide rundt, mens hun nikkede.



//...R.I.P Krea:(...//

" min far kender ikke til stedet her" sagde hun smilede venligt det var også derfor det var blevet hendes ynglins sted at være. Xenan lod blikket glide ned til tippe som hun havde stjålet fra sin far den var ikke stor nok til hun kunne være der inde med hele kroppen.

Valentina nikkede mens hun lyttede når Xenan snakkede. "Det er vel meget godt, så forstyre han i hvert fald ikke"sagde hun med et smil og gik hen mod tippien, der så ud til at være lidt for lille til Xenan. "Er det din?"spurgte hun mens hun var på vej over mod den.