ville hjem igen

S:undergrund
T: 16:00
V:lidt sol og regn
O:andre som bor i undergrund

Shurican sad for sig selv i undergrunden,hun sad i sine egen tanker om hvor meget hun savner sit hjem selvom hun følte sig ensom.Hun sad i et mørk sted og viste ikke om hun ville blive her elle rejse hjem.Hun sad og tænkte lidt for sig selv for hvis hun blev her havde hun ikke retigt noget sted at bo og hvis hun rejser hjem ville hun savne jaster og santurary,hun vist ikke hvad hun ville så hun sad i stilheden for sig selv.

hun sad for sig selv,hun lyttede til stilhede der var.Hun ville gerne have lidt selvskab med nogen,men der var kun hende,hun havde håbet at der ville komme nogen forbi så hun lyttede videre.

//kom nu bare ikke være genert//

Cecillie kom elegant gående ned i undergrunden. hun var påklædt en knælang hvid kjole med masser af blonder. hendes hår hang elegant ned ad hendes ryg. hun kikkede lidt rundt. og følte sig egnteæig meget utilpas her

Hun sad i skygge og kunne hører noget,hun ved ikke fra hvilken retning vedkommen kom fra,Hun sad og lyttede og begyndte at nynne for sig selv,hun lyttede om vedkommen kom i mod hende elelr bare gik den anden vej.

Hun kikkede over mod nynnen og smilte så ."jeg er Cecillie" sagde hun stille og satte sig på hug med blikket rettet mod den nynnene person.

hun hørte en pige stemme"oh hej cecilie"sagde hun"jeg hedder Shurican"hun gik stille ud af skyggen,hun var iført noget slidt tøj som sædvandligt og gik i bare fødder. Hun var lidt beskidt "hvad laver du her "hun var lidt nysgerrigt over hvad Cecilie skulle.

"jeg ved det ikke rigtigt" sagde hun nervøst. hun havde heler ikke selv sko på "er der noget galt" spurte hun så og rejste sig op igen

"nej over hovedet ikke"sagde hun venligt og satte sig ned "hvad er du for en race endligt"hun sad og sprelede med benen.

Hun satte sig forand hende på knæende" jeg er elver " svarede hun og smilte til hende. hun lod mærke til af hendes tøj var meget slidt "hvad med dig?" spurte hun og kikkede så på hendes andsigt

"blandet race"sagde hun"halv vampyr og halv demon"hendes sorte vinger var kun en lille smulle spredte.Hun kunne føle at cecilie sad foran hende"det godt værer at der ikke er særeligt hyggeligt,men har vænnet mig ti det,nå men hvor bor du egentlig henne"og havde ansigtet mod cecilie.

hun lagde sin hånd på hendes skulder "drik aj blod fra et fredeligt væsen.Drik blod fra et uroligt monster." sagde hun nervøst "du ligner ej en prinsesse.men med en hud som diamanter. hjælp er du tilbudt"sagde hun hun og trak sin hånd til sig

hun sad med hovedet på skrå"hvor sagde du,du kom fra"sagde hun for hun fik ikke fat i hvor hun kom fra"jeg bor faktisk på et gammel kirkegaard i Thailand og har kun boet i vida i 17 år"hun var ikke helt med på det cecilie sagde,men alligevel sagde hun ikke noget til det.

"jeg bor ved en lille sø og en fredfuldt skov" sagde hun og kikkede ned ad sig selv" skal jeg ikke sy noget nyt tøj til dig? det tøj du har på ser meget slidt ud. og måske et bad og sådan" spurte Cecillie.hun gjorde selv meget ud af sit udsende

"så har jeg været efter at jeg stak af fra en ond mand der tvang mig til at arbejde for ham og tro mig han behandlede mig dårligt"sagde hun"det er en lang historie,men ellers har jeg opholdt mig her nede i 8 år"hun tænkte sig om og ved ikke om hun kunne tage i mod noget fra andre og uden at give tilbage igen"det behøvs ikke "sagde hun for hun ville vare være sig selv selvom at hun ved godt at deter lid uhyggi-egnet.

hun lyttede intrasseret til hendes historie. en lille tårer faldt ned ad hendes kind "jeg kan sagtens lave noget til dig. du vil blive smuk" sagde hun og lagde hovedet på skrå

hun viste ikke hvad hun skulle sige,for hun er ikke den type der modtager noget uden at give noget til gengæld.

"bare følg med mig" sagde hun og tog hende om håndledet

hun holdt hovedet lidt på skrå og skulle åbenbart følge med hende.

Hun trak hende med til et sted hvor der var en masse forskellige træer.hun beegyndte og lave en dragt ud ad blade og grene

"øhm du behøvs ikke"sagde hun for ikke at være uvenligt mod hende"detsuden kan jeg ikke give dig noget til gengæld"hun viste ikke hvor de var henne,men efter duften af naturen kan hun gætte på at de er ude i en skov.

JEg behøver ikke noget tilbage" sagde hun og kikkede op på hende med sine store øjne.

hun lagge sit hovede på skrå for det var det samme hun ville sige hvis hun bare gav andre noget,men hun havde først mødt nogen for en uge siden og ikke havde givet nogen noget.

hun holdte kjolen op foran sig "det ville klæde dig" sagde hun stille "har du lyst til og prøve den?"

hun sagde ikke noget og kunne ikke se kjolen,hun trak sig på skuldren*hvorfor ikke*tænkte hun til sig selv.