Fun in town (åbent)

Zann smilede "jeg er en varulv og jeg hader det jeg vil hellere dø end at dræbe flere" hviskede han roligt mens han nussede hendes kind blidt mens han så hende i øjnene "vis du forstår" tilføjede han roligt "jeg hader at slå ihjel"

Aiko nikkede. Huun forstod uoverraskende nok. At slå ihjel var blevet en selvfølge for hende, men det havde det ikke altid været. HUn tog en tot hår af hans hår og snog om sin lillefinger og smilende svagt. Hun kiggede ind i hans dybe øjne.

Han var rolig og ikke bange han var faktisk overmodig og det var tydeligt på ham og han elskede det faktisk dengang han var normal var han bange for næsten alt men siden han blev varulv var han blevet frygtløs og livsfarlig

Aiko slap hans hår og lagde hovedet tænkende på skrå. Hun blev opslugt af sine minder og gamle drømme. At gå i skole i Japan, blive menneske og normal... Forældre, sin søster, rigtige venner....
Hun smilede saligt ud iluften og lukkede øjnene.

Zann sad stille og lukkede øjnene og tænkte tilbage den populæreste dreng på skolen altid et hit altid fræk og var osse bange indeni men blev altid logget til ballade altid syndebuk for forbrydere indtil han blev forvandlet

Frem fra glemte minder, fnadt hun savnet fra sin søster. Det år siden hun havde tænkt på hende. Smerten fra hendes muligvise død, ramte hende hårdt.
En lille tavs tåre gled ned af hendes. Hunhavde stadig lukkede øjne.
Hun kæmpede stille imod hendes følelser. Hvorfor skulle det hele være så svært? Endnu en tåre faldt.

Zann så det roligt "hvad er der" spurgte han og løftede hendes hoved op til hans og så hende i øjnene roligt "er du okay" spurgte han mens han ventede på hendes svar roligt mens han så selv trist ud over at hun var trist så var han osse en smule trist med andre ord medfølende

Aiko rystede svagt på hovedet og kæmpede med de andre tårer, der var på vej.
"Jeg.. er okay" hun stemme rystede lidt, men hun håbede at han ikke kune høre.
Hun var ikke svag.

"hold nu op fortæl mig det" sagde Zann roligt og så på hende og nussede hendes kind roligt "fortæl mig det jeg ber dig" hviskede han og bukkede sig ned og kyssede hende blidt for at få hende overtalt til at sige det

Aiko smilede svagt. At blive kysset her til aften, var ikke lige noget hun havde forudset.
Men hun havde ikke lyst til, at fortælle hele historien.
Hun vendte lidt væk og unveg hans blik "Det er ikke noget".

"kom nu sig det" hviskede han og nussede hende blidt og løftede hende længere op til ham så deres hoveder var lige foran hinanden mens han smilede "please sig det" hviskede han roligt mens han ventede på at hun fortalte det han ville ikke give op

Aiko kiggede på Zann. Han så virkelig sød ud. Hun smilede svagt "Jeg tænkte mit liv før... før jeg fik en morderisk personlighed". Hun slog øjnene ned; hun var ikke stolt af det. Men hun havde set blikket i Zanns øjnene, der sagde: Jeg gir ikke op. Aiko havde det med at give, personer hun ikke ville miste, hvad det forlangte.

Zann smilede roligt "nyder du den personlighed" spurgte han roligt mens han så på hende roligt "jeg mener jeg synes ikke du er morderisk eksempeltvis nu lige nu virker du så kærlig og sød" sagde han og smilede roligt mens han så på hende

Aiko så smilende på ham. Han var virkelig en af de personer hun ikke ville miste. Tanken forvirrede hende for de havde lige mødt hinanden, men hun valgte ikke at tænke mere over det.
"Nogle gange er den personlighed meget god at have" hvilket også var rigtigt. Fuldstændig rigtigt. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle synes, at han kaldte hende 'sød og kærlig' men det var nok en kompiment et eller andet sted.
Aiko lænede sig lidt frem og nussede han blidt på kinden, mens hun smilede. Rigtig smilede.

Zann smilede roligt og så hende i øjnene blidt med et roligt og blidt blik "jamen hvad for en personlighed vil du helst have lige nu" spurgte han roligt mens han smilede og ventede på svar fra hende roligt

Aiko smilede stort, ja grinede faktisk. Selv hendes øjne smilede. Det strålede ud af hende for første gang. For første gang siden hun havde været fem år gammel.Hun tog sin hånd til sig. Hun smilede stadig og sagde roligt "Sød og kærlig".

Han smilede blidt "er du da forelsket" spurgte han roligt og smilede blidt mens han ventede på svar fra hende så han hende i øjnene blidt og smilede stort

Aiko mærkede et sus i maven. Spørgsmålet kom bag på hende, faktisk kunne hun ikke havde forudset denne aftens hændelser.
Zann fik hende til at føle ting hun ikke havde følte før. Suset i maven kom igen, hvad betyd det? Hvad betyd den rødmen? Alle sine tanke flakkede rundt i hendes hoved. Der var over hovedet ingen orden i dem. Fuldstændigt rodet.
Hun ville smile, men tog sig i det. Der gik det op for hende, at hun var nød til at svare. "Hvorfor?" spurgte hun, med en hæs stemme. Hun håbede, at han ikke lagde mærke til det.

Han smilede og så på hende "jeg er bare nysgerrig" sagde han roligt mens han så på hende han havde allerede regnet ud det var hun men han ville høre det fra hende

Aiko smilede og suset fra der igen. Hvorfor, hvorfor, hvorfor? De havde lige mødt hinanden! Han var sikkert en eller anden bllig fyr, der flirtede med alle piger i byen! Men det ændrede ikke noget. Desværre. "Hvad med dig?" sagde hun henkastet.

Zann havde ikke fået sit svar endnu syntes han han havde ikke fået et ja eller nej så han ventede stadig på svar mens han smilede "nåh? Er du forelsket i nogen?" spurgte han smilende mens han ventede på at hun endelig svarede mens han smilede

Desværre havde Aiko sat sig i hovedet, at han skulle svare først. Ligenu gav hun ikke op... så lidt. "Er du forelsker, Zann?" hun smilede stort.
Hun håbede virkelig at han svarede.

Han så lidt irriteret ud "jeg spurgte dig først" sagde han roligt og så alvorligt på hende

Aiko kunne lide, at høre irritetayionen i hans ellers rolige og bløde stemme. Hun kunne lige så godt svarer; hun vidste hun ville give op på et eller andet tidspunkt.
En mehet, meget let rødmen steg op i hendes kinder og til hendes overraskelse rystede.hendes stemme ikke, da hun sagde det lille "ja". Hun smilede og så på ham "Din tur".

Han sukkede og lagde hovedet tilbage "jeg ved det ikke" svarede han trist