En lille fugl

hun lå bare og kunne hører sine egen tanker*hvor gør cecilie det så hvorfor går hun og ville prøve at heldbrede nogen,okey jeg sagde jo at du godt kunne prøve at give mig mint syn tilbage,anden gang du heldbredte mig var i hvert fald dig der ville og det havde jeg ikke bedt om*hun lå stille og var i bevistheden hun viste ikke hvad der var galt med hende og hun viste ikke hvad hun selv foretog sig.

"Cecillie! Shurican!" Hun stoppede op og så skiftevis på dem

"hey hvad sker der"sagde han og kiggede på dem

Cecillie lå stille på jorden. hun trak vejret med en masse besvær. men dog uden for livsfarre

hun lå stille,hun vågnede ikke.

Hun så kort over på Cecillie, hun var vist bare besvimet og løb derefter hen til Shurican og satte sig på hug ved siden af hende.

Han var rundt på gulvet lige nu

cecillie lå på ryggen.hun gispede efter vejret. men var stadig helt væk

Han gik hen til cecillie og kiggede på hende "klare du den"sagde han og kiggede på hende

Hun så tilbage på Jaster "Kys Cecillie, så vågner hun nok igen!"sagde hun til ham og vente sin opmærksomhed mod Shurican igen. "Er du okay!?!"spurgte hun forsigtigt og rystede hende blidt.

hun var helt væk. hundes øjne var lukket. og hun kunne ikke høre noget. hun kunne ikke tæænke-alt var tomt.

hun lå stille,mens tårer strilede ned af hendes kinder som har gjort længe.Hun var stadig bevistløst.

Han lænede sig ned over hende og kyssede hende på munden

Hun lagde sin hånd på Shuricans pande og et tåget hvidt lys viste sig mellem hendes fingre.

Cecillie lå stadig som før. hun var bevistløs men kæmpede stadig efter og få vejret

hun trak kun vejret,men hun var stadigvæk syg.

Hun lagde sin anden hånd på Shuricans mave, og også det viste der sig et tåget hvidt lys sig mellem hendes fingre.

hun begyndte at vride sig lidt,hun var stadigvæk i sine egen tanker*hvorfor hjælper de mig,hvorfor tænker de ikke på at bruge en læge.*hun var stadigvæk bevist lyst.

Han fik hende op og side og sad med hende og kiggede på hende

Hun gispede en enkel gang og trak så vejret på en mer stabil måde. men hun var stadig helt væk

"Shurican?"sagde hun spørgende "Sig noget"

hun var stadigvæk i bevistheden,men sagd stille"hvad er der galdt med mig og hvor er jeg"hvor efter hun faldt bevist om igen.

han sad bare med cecillie i op af et træ

"Jeg ved det i...." Igen kom det tågede hvide lys frem mellem hendes fingre.

hun vågnede stille "jeg føler mig svimmel" alvhviskede hun da hun ikke kunne sige det højere