Alene (Shurican)

"okey"sagde hun og kunne ikke se hvor sea pegede hen,men alligevel ville det være herligt med lidt salve.

"Okey, løber!" sagde Sea og spurtede afsted. Hun var der henne på 0,5 sekundter. Hendes lille hus i skoven var vildt røget. Hun åbnede døren og en tyk røg fløj ud i hendes hoved. Hun viftede det værste væk og gik ind. Inde i hendes stue sad Hendes kæreste og ham som havde gjordt hende til vampyr.
"Hvad har i to lavet?" spurgte hun strengt.
"øhmm....." de tøvede let. "øhmm.....vi....." hendes kæreste gik i stå midt i sætningen.
"Vi ville lave menneskemad!" svarede ham som havde gjordt hende til vampyr. "Hvis du vil se hvordan det gik, så kig i vasken!"
Sea rystede på hovedet og gik hen for at finde salven. Hun fandt den hurtigt og løb tilbage til Shurican.
"Undskyld at det tog så lang tid! Min kæreste og hans ven havde prøvet at lave menneskemad!" sagde hun og rekte salven til hende.
"Her, prøv den!

"jo,tak"sagde hun og tog salmen og smurte på vingerne for at se om det holdt op med at kløg,og da hun fik det smurt på holdt op med at kløg hun var glad og viftede lidt med vingerne.

"Hjalp det?" spurgte Sea spændt.

Hun nikkede"ja og tak"sagde hun og vendte ansigtet mod hende med et smil.

"Det har altid hjulpet mod alt slags kløe!" svarede hun alvorligt.

"okey"sagde hun "så du bor alt så der oppe af,tja så ved man det hvis man skal låne lidt salve af dig" hun smilte til hende.

"Ja, du kan altid komme forbi hvis det klør" svarede Sea og følte sig virkelig glad, men viste det ikke.

"ja det kan jeg vel"sagde hun"nå men har du altid boet her"hun var lidt nysgerrigt.

Hun så trist ned i jorden.
"Nej, jeg har boet hjemme ved min far lang her fra, men så stak jeg af!" svarede hun og var på den ene side glad for at være stukket af og på den anden side ikke.

"okey"sagde hun og kunne godt forstå det"jeg boede på en gammel kirkegaard i thailand siden jeg var fem,men for 17 år siden var der en mand der ledte efter en der kunne arbejde for ham,han fandt mig da jeg gik lidt rundt på gaden og tog mig med her til hvor jeg arbejdede for ham." hun holdt en lille pause"men han havde gået og mishandlede mig så jeg stak af fra ham"hun vendte ansigtet ud mod den venstre side.

"Det er jeg ked af at høre!" svarede Sea trøstende.

hun gav kun en lille nik"så jeg kunne ikke finde et sted at være så jeg holder mig i undergrunden"sagde hun og vendte ansigtet mod hende.

sea nikkede forstående.

hun viste ikke hvad hun skulle sige.

"Hvis du på et tidspunkt ikke vil være i undergrunden mere, så må du gerne komme hjem til mig!" sagde Sea venligt.

"jo tak"sagde hun med et smil,hun kan godt lide at være i undergrunden selvom stedet for hende til at hoste. Hun syntes at det er venligt af sea men ville ikke være til besvært for hende.

Hun smilte svagt til Shurican og vidste ikke hvad hun skulle sige.

hun viste ikke hvad hun skulle sige så hun begyndte at nynne lidt.

Sea tog en dyb indånding. "Hvad nynner du?"

"en melodi jeg plejer at hører fra klokkerne fra den kirkegaard jeg bor på eller retter sagt boede på"sagde hun og savnede klokkerne klang.

"Okey, jeg kan godt lide den melodi!" sagde hun beslutsomt

" det lyder lige så godt når det spilles af klokker2sagde hun med et smil på læben

"Okey, dem har jeg ikke hørt!" svarede hun så hun kunne ikke sammenligne det!

det kunne hun godt forstå"okey"sagde hun og kunne ikke komme på noget andet at sige.