Alene (Shurican)

S: I skoven.
T: IRL.
O: Træer.
P: Se på ava.
V: Mørkt, men ellers godt.



Sea gik roligt og meget langsomt rundt i skoven med et trist udtryk i øjnene. Inderst inde var hun ret glad, men hun havde aldrig været god til at vise det. Hun kom til en forhøjning og gik roligt op på toppen. En sten stod som det eneste øverst på bakken, og Sea hoppede op på den på under et sekundt. Hun stod roligt på stenen og så ud over den person tomme skov. Hun sukkede kort og satte sig så ned på stenen. Hendes ben nåede ikke jorden da hun sad på den, så de hang frit i luften. Hun lænede sig tilbage så hun bare lå på stenen og så op mod himmelen. Den var stor, blå og fyldt med tusindevis af stjerner.

Shurican gik alene for sig selv i sine egen tanker,hun nynnede for sig selv og nød at gå ude i skoven.Hun gik i bare fødder og hendes tøj var slidt og flænsede som hun havede haft i lang tid,hun havde ikke mødt nogen endnu.


//har du ikke glemt vejret,bare tryk på edit for at skrive den på//

Sea sad og holdt øje med en enkel lille stjerne.
*Det må være ham!* tænkte hun og et meget lille smil bredte sig på hendes læber. Hun blev dog hurtigt alvorlig igen da stjernen forsvandt. *Hvordan mon det går der hjemme?* tænkte hun og blinkede et par gange med øjnene. Hun havde flygtet hjemmefra allerede da hun var 12 år og siden havde hun ikke set noget til sin familie.

hun gik videre og kunne ikke hører nogen,hun gik videre men faldt over en træstubbe"dum træstubbe "sagde hun og rejste sig op "av min ben"hun holdt sig for venstre ben,hun satte sig ned for det gik nas.Hun tænker nok at der nogen der hørte det medmindre der ikke er nogen end hende selv,hun sad og nynnede for sig selv for at komme over smerten.

sea rejste sig med et sæt op og stod i angrebsstilling på stenen. *Hvad var det?* tænkte hun og så sig om og fik øje på en et lille stykke væk. Hun sad stadig i angrebsstilling og så nysgerrigt og alvorligt på pigen. Hun havde længe ønsket at komme til at møde nogen, men nu hvor chancen var kommet, var hun lige pludselig ikke så vild med at lære nye at kende. Hun hoppede hurtigt ned fra stenen og landede på et stykke træ som knækkede under hendes vægt. Nogen krager fløj forskrækket væk da de hørte knækket.

Hun kom over sin smerte og hørte noget der sagde knæk,hun rejste sig op og kunne hører at kraverne fløj forskrækket væk. Hun kunne ikke se hvor ved kommen er men fortsatte med at gå ned af bakken.Hun lavede en lille lygte af en blå krystal som hun fik frem,hun mærkede efter om der var flere forhindringer for at ikke at falde igen.

//Skal logge. Svare imorgen!//

//okey ses//

Sea så at pigen var ved at gå videre og rekte hånden fram.
"hey, vent!" sagde Sea uden rigtigt at tænke over hvad hun gjorde. Straks efter at havde sagt det, fortrød hun. På den ene side ville hun gerne have selskab, men så den anden side ville hun ikke.

"hvad"sagde hun og stoppede op for at vide hvem der talte til hende,hun kunne ikke se pigen der sagde noget til hende.

Sea gik hurtigt fremad. HUn gik frem indtil hun var sikker på at pigen kunne se hende.
"Ikke noget. Bare glem det!" svarede hun alvorligt. Det lød meget underligt i hendes øre.

"helt æreligit kan du ikke bestemme dig"sagde hun og havde ansigtet mod pigen.

"For at være helt ærlig, så kan jeg ikke bestemme mig!" sagde Sea stadig alvorlig selvom at hun havde lyst til at grine og smile og alt det som hun engang havde gjordt.

"okey"sagde hun og tænkte lidt"det er i hvertfald nogle gange hvor jeg heler ikke kan bestemme mig hvad jeg skal og ikke skal"

"Jeg hader at skulle tage beslutninger!" sagde hun roligt, men sparkede til en sten så den fjøj langt væk.

"ja det ved jeg godt,men det er også nogle gange let"sagde hun med et smil og vendte sig mod hende.

"ja, du har ret!" svarede Sea stadig uden et smil.
"Hvad hedder du egentligt?" hun så nysgerrigt på pigen.

"Shurican"sagde hun med et venligt smil "og du hedder"hun gik lidt frem ad.

"Sea!" svarede hun og et MEGET lille smil bredte sig på hendes mund. Det var næsten usynligt. "Hvilken race er du?"

"jeg er blandet race"sagde hun og begyndte at kløg sig lidt på den ene vinge"halv vampyr og halv demon" hun måtte have rørt ved en plante der kan give en kløgende fornemmelse,hun holdt op med at kløg sig på vingen.

"Halv vampyr!" gentog Sea og nikkede roligt for sig selv. "Jeg er hel vampyr!" sagde hun alvorligt.

"okey"sagde hun til sin overraskelse for hun syntes at det virker lidt sjovt at hun var en halv vampyr og Sea var en hel vampyr,hun gav hende et smil og begyndte at kløg lidt på den anden vinge.

"Er der noget i vejen med din vinge?" spurgte Sea der undrede sig over at Shurican hele tiden kløede sig på vingen.

"jeg ved det ikke jeg havde haft vældtet mig ned i nogen plandter"sagde hun for hun kom engang til at falde over en trærod og landedei nogle planter sidst hun var her ude.

"Okey, jeg har noget salve mod kløe hjemme ved mig!" svarede Sea alvorligt. "Jeg kan hente det hvis du vil? Mit hus er kun 200 meter den ved!" hun pegede ind i den tætte skov.