en ny dag og nye venner ( Haylin=privat)

T: 80:00
O: en masse ander
V: regen
S: skolen
P: se avt



Mikala var ny her på skolen. hun hade endlig ikke brug for at gå i skole men uden hendes vinger hade hun ingen ting, tilbage for hendes vinger var symbol på at hun var en engle. men da nogen hade skåpre dem af hende var hun ikke nogen rigtig engel mere

Haylin sad stille i klassen, hun kiggede rundt om der var nogle at snakke med, men der var ikke rigtig nogle der så intresat ud.... *kæft jeg keder mig* tænkte hun for sig selv hun gik stille rundt i klassen. hun viste ikke rigtig hvad hun ellers skulle give sig til.
hun smilte for sig selv.

Mikala bliv indturdisert for klassen. Hun var meget nevøs over at være sammen med en masse hun ikke kendet endnu, hendes lære viste hende hen til sin plads som var på ander række lige omtrændt, ved siden af haylin som så meget søde ud men Mikala var ikke så glad for nye mennske

heylin sad stille og kiggede på hende. ''hejsa'' sagde hun med et smil på sine læber, hun så den unge pige ved siden af hende, hun blev sendt op til tavlen og gik igang med at løse opgaven. hun kiggede på de andre og satte sig ned igen.

" hhhej 2 sagde Mikala stille. hun brød sig ikke om at de alle smamen stire på hende bare fordi hun var meget køn, Mikala var en enspænder som altid var for sig selv da ingen gav en engel. som hende men hun hade ikke nogen vinger mere de var væk og kom aldrig tilbage mere

hun kiggede på de andre i klassen da hun kunne mærke hendes sidekammerrat ikke ville have de kiggede på hende. hun var træt og gad ikke have de oonde ved hende det syns hun var for dumt. så de kiggede alle væk hurtigt, da de var ret bange for haylin

Mikala sad med det som var tilbage. Af hendes vinger hun græde stille og ingen så det alt var ikke som det burdt være, hun hade midste sine venner og sine vinger og hun hade slet ikke hørt fra Jaster. I flere uger og det gjore hende endnu mere ked af det

Haylin kunne høre der var nogle der sad og grad, *ohh nej endnu en der grad* tænkte hun for sig selv, hun ville ønsker der var en dreng hun kunne snakkke med, hun kiggede rundt og så efter dem i klassen, hun kede sig helt vildt meget.

Mikala så ned på den blodig fjer. Som var det sidste at hendes vinger hun hade for den var blive sat i hendes hår, efter den var blive fjernet men hun huske indet da hun hade bære bevistløs. Hun sloge hårdt ned i bordte selv om at hendes hånd gjore ondt skulle ingen vide hvad det var galt, med hende slet slet ingen som helst