Morgenmad [Daniella=privat]

Han trak på skulderen "det bare at være varulv ikke er så nemt som det lyder" han lænede sig tilbage "jeg ved snart ikke" sukkede han og så op på hendes loft

"Hvad er det helt præcis som er så svært?"spurgte Daniella venligt, hun kendte jo ikke rigtigt til det at være en varulv.

Han så på sin hånd hvorefter den blev grå og fik lange negle "det som sker ved en varulv når det er fuldmåne" sukkede han roligt og så stadig på hans hånd mens den blev normal farvet igen og hans negle blev osse normal han så på hende lidt nede igen

Daniella lagde hovedet en anelse på skrå mens hun så på hans hænder "Ja det er nok ikk så sjovt"sagde hun med et suk og så på hans ansigt igen

Han så på hende "det derfor jeg ikke rigtig har nogle venner prøv at forestille dig at de følger efter en ud i skoven på fuldmåne og jeg angriber dem" sukkede han meget trist og så så ned igen "det derfor jeg som du ved prøver at slå mig selv ihjel"

"Jeg synes ikk at man skal begå selvmord"sagde Daniella med et venligt smil "Selvom livet ikk altid er retfærdigt er der jo en mening med alt"Sagde hun med et kort trist smil "Man må lære at leve med det"sagde hun venligt. Daniella vidste godt at det kunne være svært, hun vidste det.

Han smilede roligt og så på hende før han krammede hende "Daniella tusind tak du er en super ven" hviskede han mens han krammede hende videre før han blidt slap og lænede sig lidt væk igen og så på hende med et stort og venligt smil han havde en ven en rigtig ven som kendte hans 'problematiske problemer'

Daniella gengældte hans kram med et venligt smil. "Tak"sagde hun med et smil og strøj hendes pandehår om bag det højre øre. "Og i lige måde"tilføjede hun med et bredt smil. Hun havde aldrig haft en ven, som ikk kun var ude efter hendes penge, det var egentlig rart.

Han lænede sig tilbage og så op i loftet "Må jeg spørge om noget Daniella?" spurgte han roligt og rejste sig op og så lidt nervøst rundt før han fandt en lille pose frem fra sin lomme og så på den "vis jeg gav dig en gave som betød virkelig meget for mig ville du så smide den væk vis vi blev uvenner" spurgte han roligt mens han så på posen

Daniella smilede "nej, ikke hvis jeg vidste at den betød meget for dig, så ville jeg sikkert give det tilbage"svarede hun venligt og så på ham
"Hvorfor da?"spurgte hun med et smil på læberne.


//Zann, skal vi lave et nyt emne? Daniella er blevet til en vampyr^^ Men vi kan godt fortsætte lidt med dette emne hvis det er :D//

Det bestemmer du det dig der kommer til at lave emnet;D