T:22,34
S:søen
O:fredeligt?
V:regn og køligt
Vivian stod i ly for regnen under en kæmpe eg tæt ved søen. Det røde hår var fugtigt og hangt livløst ned omkring hendes skuldre. Hendes tykke sorte bluse var ligesom håret blevet en smule vådt inden hun havde nået i ly. Hendes jeans der før havde været lyse grå, var nu blevet mørke af regnen.
Hun stod og holdt om sig selv, mens de grønne nervøse øjne hele tiden gled hen over søen, men hendes opmærksomhed blev taget af månens spejlbillede i vand overfladen, et lille smil bredte sig i det eller altid bekymrede ansigt. Da huskede at hende lillesøster havde troet at det var en stor stjerne. Hun savnede hende.