Blodtørsten er stor-- Zann

T 00:23
V Mørkt sneen lyser en smule op, men ikke ret meget
S Becos da Vida-Mørke gyder.
O nogle få skumle typer
P se ava


Amber havde været til møde med nogen vampyre, som ville begynde skræmme folkene i Vida. Amber brød sig ikke sønderligt meget om dette her sted syntes der beskidt og grimt, men forgå her skulle det åbenbart. Hun var på vej hjem da stødte på meget skummle mænd der troede de var seje. Ambers øjne blev fra nøddebrune
til meget sort . sprang på den ene af mændne som på vej tættere på hun fnøs kort knækkede nakken på ham, knækket gjorde hende godt vendte sig om imod de andre som så meget overasket ud " flere der vil prøve?" spurgte hun og hævede det ene øjnbryn, mændene rystede på hovdet, men amber ville give dem nogen midlidenhed ikke på vilkår for det lagde ikke Ambers natur, sprang frem imod den der tættest og satte tænderne i blodet flyd i hendes mund og gav styrke. efter lidt tid ændrede hun taktik og brugte sin evne til han besvimede bagefter kiggede hun på den sidste som var på vej væk trak kort på skuldren, da hun ikke orkede at sætte efter ham vendte hun sit blik imod ham der var besvimet.

Pludselig kom der en rundt om hjørnet bag hende han så på hende med hans hoved lidt ned så man ikke kunne se hans ansigt for hans blonde hår "tror du at du er så sej? Dræbe ubehjælpelige mennesker" sagde han roligt og så på hende gennem sit hår "vampyr" han smilede "hvad er vampyrens største fjende" spurgte han roligt mens han så på hende og ventede på hendes svar hans tøj bestod af et par cowboy bukser hvor man lige kunne se kanten af hans underbukser som var sorte med grøn kant hvor der var skrevet playboy med sort ovenpå det grønne hele vejen rundt om mens han smilede

hun mærkede med det samme tilstedeværelsen af varulv og selvfølgelig skulle den også tale til hende, hun vendte sig meget langsomt imod ham hendes øjne var meget kolde. Selvfølgelig vidste hun varulve var vampyrens største fjende, men amber var ikke bange af sig " hvalpe som dig" sagde hun koldt hun havde før kæmpet med en varulv og vundet, men det var længe siden. hun stod lidt betragtede ham og hævede det ene øjenbryn hun anede ikke om Ulven ville angribe og det gjorde hende smule nervøs, men det var ikke noget man kunne se på hende, for Amber var vant til gemme sine følelser under et jerntæppe had og vrede. Den eneste hun havde tiladt se sine følelser var Jaster. hun begyndte langsomt at gå tættere på " hvad har du tænkt dig?" spurgte hun og kom stadig nærmere han kunne jo angribe hende, men det var sprøgsmål om tid før manden ville vånge op. Amber stoppede da hun stod et par meter fra ham hendes blik var hånligt koldt, det blik havde irrteret de meste rolige mænd.

Zann grinte og rettede sig helt op før han formerede slig til sin halve ulveform "jeg er ikke som andre varulve jeg er enestående" han smilede mens hans hud blev grå og hans negle voksede samt hans øjne blev sorte og hans tænder voksede til unormal størrelse "lad os danse" sagde han og slog ud efter hendes hoved med den ene hånds negle hendes side med den anden hånds negle og hendes knæ med hans ben

//Mere info læs profil;-)

Amber sparng tilbage, han valgte altså kampen, hun elskede at kæmpe, men det ar anderledes. Hun var bange for tabe og vendte sig om for at løbe da hun gled i noget sne og faldte lige så lang hun var, hun fordrømte sig selv hun roede i lommen og fandt en kastekniv og kastede den efter ham. Vendte sig om, med angstengt smil på læberne. Hun ville forsvare sig hvis det kom til det, men nu bagede hun for at holde afstand, se om der ville komme en åbning i hans forsvar.

Han stod stille efter at have prøvet at angribe hende kniven kom tættere og tættere på hende han stod bare stille før han til sidst tog en sten op på hans fod og i sidste øjeblik skubbede han stenen op som en fodbold hvorefter den ramte kniven og kniven fløj højt op i luften "det var for nemt" sagde han og gik mod hende "hvad er der kan du ikke klare mig svage vampyr" sagde han for at frustrerer hende

Amber bed hårdt tænderne sammen, ingen skulle kalde hende svag, især ikke en varulv, hun knyttede hårdt hendes hænder sammmen. Hun trak vejret meget tungt inden hun fór op og hen imod ham. " ingen og jeg mener ingen skal kalde mig svag" hvæssede hun vredt imens hun langede ud efter ham med et meget hårdt slag. hendes bevægelser var meget udtænkt og hun gjorde næsten aldrig noget før hun tænkt det igemmen først.

Han grinte "for nemt" sagde han og så op kort før stenen han havde sparket op før som var på størrelse med en fodbold ramte hendes hånd som var ud efter ham "for forudsigelig" sagde han og gik lidt ned i hug før han med et kraftig bevægelse slog efter hendes nederste del af ribbenene mens stenen fløj hen og slog manden som var ved at vågne i hovedet så han besvimede igen han var hurtig han var gennemtænkt han lavede tusind tekniker på et par millisekunder han var et geni kort sagt

Amber mærkede hvordan hun blev slynget tilbage af hans slag i hendes ribben og tabte pusten, hun hamrede ind i en af side væggene og gav smule efter, de fleste af hendes ribben var brækket og hun kunne ikke rejse sig. Knoglerne var begyndt hele, men det gjorde de meget langsomt og processen var meget smertefuld, heldigvis elskede Amber smerten og derfor kunne man ikke se nogle smerte træk i hendes ansigt. Hun hvæssede svagt " hold dig væk" hvæssede hun med en smule hæs stemme. den arm hun havde sloget var også brækket.

Zann gik hen til hende "der er kun en måde at slå en vampyr ihjel!" sagde han og sparkede hendes kæbe så hårdt den ville brække "og det ved at skille den helt ad" sagde han hårdt og tog fat i hendes arm og hev hårdt i den for at få den flænset af hende

Amber gispede svagt da han sprakede hende i hovdet, der var den chance hun havde ventet. Hun skulede ondt til ham begyndte bruge sin evne på fuld kraft, og det ville gøre meget ondt på. Smerten ville være så stor at ramte den et mennske ville mennsket død med det samme, hun betragtede ham kort før med en smule besvær fik løftet sin frie arm og skev i sneen, at kun han kunne få smerten til stoppe hvis han gav slip. hendes blik var koldt og stikkende, han skulle nok fortryde at han havde angrebet hende og kaldt hende svag.

Han grinte og bukkede sig ned 'jeg er en varulv lille ven ingen smerte kan gå over smerten at forvandle sig til en varulv og selv den smerte kildede på mig jeg kan ikke mærke smerter det har jeg ikke kunnet i mange år' skrev han under hendes besked og bed så fat i hendes kraveben og udsatte sin specielle gift som ville gøre hende til hans slave vis han blev ved

Amber stønnede irrteret over smerten af hans tænder i hendes kraveben, hun løftede anstengt sine arme op imod ham for skubbe ham væk, men det var kun halvhjertet forsøg der var intet hun kunne gøre. Hun bed tænderne hårdt samme hendes kæbe var helet og hun kunne snakke igen. Kiggede på ham ihvetfald det hun kunne se " hvad laver du?" spurgte hun overrasket over at han havde bidt hende , hun vred i hele kroppen for få ham til at slippe.

Han grinte "vis min gift kommer over hele din krop bliver du min evige slave" hviskede han mens han stadig pumpede gift ud i hende ud af 100% manglede han 2% af det

Amber hvæsede svagt hun ville ikke være hans slave, hun gav det en sidste chance og skubbede med alt den kraft hun kunne frembringe. Hun prøvede at rejse sig. imens hun stadig skubbede ham. Hun bed sig hårdt i læben for ikke at råbe af ham " jeg vil ikke være din slave" hvæssede hun efter hun havde sluppet sin læbe.

Han fik de 2 sidste procent inden hun prøvede at rejse sig og slap hende roligt med et grin "for sent" sagde han hvorefter giften gik ned og samlede sig som en tatovering på hendes ene skulder en cirkel med et Z i midten

Hun hvæsede vredt, hun knyttede sine hænder i vrede. Hun fór hen imod imens hun blottedde sine tænder og langede ud efter hun anede ikke om på nogen måde havde magt over hende, men hun var også ligeglad for hun meget vred.

Han grinte og sagde bare en kommando "STOP" råbte han og giften ville gå ind i hendes hjerne og få hende til at stoppe medmindre hun ville skade sin egen hjerne for at fortsætte

Amber følte sig som en beskidt hund, da hun så at hendes arm stoppede og blev sænket ned til siden, hun hvæsede svagt i afmagt og vendte blikket bort, hun ville ikke se på den møg irrterende varulv. Hun sukkede svagt.

Zann grinte "du vender dig til det kom med" sagde han det var ikke en ordre så hans gift ville ikke tvinge hende med men han ville sætte pris på hun gjorde det frivilligt det ville måske gøre ham lidt mere venlig over for hende mens han vente sig og gik

Amber stod i stykke tid før hun fulgte ham, hun kunne ligsom ikke gøre andet, for hvis hun ikke gjorde det frivilligt så tvang han hende vel bare hun holdte drog en vis af stand. Hendes blik var vendt ned jorden " hvorfor gjorde du mig til din slave?" spurgte hun fjernede ikke sit blik på fra jorden.

Han stoppede og vente sig mod hende "kig på mig" det var stadig ikke en ordre og det var sagt med en rolig og blid stemme og han ventede på hun gjorde som han spurgte om hun ville nærmest mens han så på hende roligt "hvad er en varulvs største lyst i menneskeskikkelse?"

Amber nægtede at kiggede på ham hendes blik var stadig rettet mod jorden, hun rýstede på hovdet " nej det gør du altså ikke" sagde hun bakkede en smule hun vendte sig for at gå og glemte alt at han havde magten over hende. Hun ville ikke kunne ik. " det gør du bare ik" gentog hun og bed sig svagt i læben.

Han trak på skulderen "vi kunne have været venner og så behøvede jeg ikke hele tiden bruge min magt men så" han lukkede øjnene og sagde en kommando "du er liderlig nu" var kommandoen og hans gift gjorde som han sagde