Støv! {Zero}

Han hev hende op af væggen og tog hende mellem benene med et ondt smil "du min nu min slave" hviskede han roligt og hans tommelfinger blev til en slange som bed hende og satte en gift ind i hende der gjorde sådan hun blev hans slave og gjorde hvad han sagde

Vivian klynkede da han hev hende op og hun mærkede væggen bag sig. Hun hulkede grædene af frygt for ham og paniken der skyldtes hendes OCD. HUn pressede sine lår sammen da han tog hende mellem hendes ben. Da hun mærkede et bid skrig hun af smerten og forskrækkelsen. Hun hulkede igen "Lad være"hviskede hun grædene og havde lukkede sine øjne og lagde hovedet tilbage så hendes baghoved rørte den beskidte væg bag hende. Hun var stadig jomfru, og det var ikke sådan her hun havde tænkt sig at midste den.

Han smilede ondt "med hvad jeg gør ikke noget endnu" hviskede han roligt og så hende i øjnene ondt men hørte så noget noget han havde håbet at undgå sirener fra politibiler han rettede blikket mod hende "fint jeg lader være med at voldtage dig vis du hjælper mig væk herfra hjem til dig" sagde han roligt og så på hende "er det forstået"

Vivian nikkede vildt, så det røde hår hoppede "Skal jeg nok, bare du lader mig være!"svarede hun hurtigt og så bedende på ham, hun ville aller helst ikke hjælpe ham væk, men hun blev vel nød til det.

Han tog hendes hånd hen og blev til en mønt som så spejl blank og ren ud det var det underlige ved ham han kunne ikke blive beskidt skidt røg bare af med det samme af ham igen sådan var han og sådan levede han der fantes intet renere end ham

Vivian lukkede fingrene og overvejede kort at smide ham fra sig og løbe, men så så hun ned af sig selv. Hun havde jo ikke længere noget tøj, hun kunne da ikke gå rundt sådan. Hun så rundt efter noget, men hende tøj lå jo oppe på toilettet.

Det kom han osse selv i tanke om så han blev til en nydelig og ren sommerkjole til hende kjolen lugtede stadigvæk som var den lige kommet ud af en tørretumpler efter den helt store vasketur og hans ansigt var i nakkemærket så han ikke kunne ses

Vivian så nervøs på sommerkjolen, men tog den derefter på. Hun så rundt og fik øje på en stige ting som førte op til vejen.
HUn skyndte sig hen til den, kravlede op og satte kort på fortovet inden hun rejste sig op med et bekymret og panisk glimt i de grønne øjne.

Der skete noget han blev til en heldragt som dækkede hele hendes krop hvorefter alt skidt på hende forsvandt og efterlod hende renere end kildevand hvorefter han blev til kjolen igen og lod hende se på sin hud som nærmest skindede efter den slags 'rensning' han havde givet hende

Vivian smilede et kort smil da hun opdagede at hele hendes krop blev ren, hun så på sine hænder, vendte og drejede dem. "Tak"sagde hun kort, selvom hun ikk brød sig om ham, var hun opdraget til at være venlig mod folk. Hun så sig omkring for at se hvor hun var henne. "Mmmh..."sagde hun inden hun begyndte at gå ned af gaden, for at gå hjem.

Zero var helt stille nu bortset for at han osse blev til nogle indbygget trusser for der var mange i denne del af byen som kiggede under kjolen på hende og han ville ikke have hun blev genert for meget i hvert fald mens han roligt smilede og fordi han var mærket i nakken kyssede han hendes nakke roligt

Vivian mærkede noget kilde i nakken, men havde travlt med at komme hjem at hun ikke lagde mere i det. Hun håbede at hendes mor var på arbejde, så behøvede hun ikke at blive blandet ind i det.
Hun gik ned af en gade mens hun pillede ved sine fingre. Hendes grønne øjne som altid var nervøse og bekymrede gled hen over alt hun gik forbi. Der var et lille stykke endnu inden de nåede til hendes lejlighed.

Han blev til nogle indbygget solbriller sammen med kjolen så han kunne se hendes ansigt "Vivian jeg tænkte på om vi ikke kunne starte forfra" sagde han roligt igennem et par høretelefoner som osse var indbygget så han kunne høre hende med et smil

"Øøh.."var hendes utrolig kloge svar, hun var stoppet op et kort øjeblik inden hun fortsatte ned af en smal sidevej. Hun var ikke helt sikker på om hun turde sige ja til det, han havde trodsalt prøvet at voldtage hende, og hun havde i forvejen svært ved at stole på folk. Hun gik ind på en dunkel gårdplads som var samlingsted for beboerne i lejlighederne der lå i en halv cirkel rundt om den.

Han så på hende "enden giver du mig en chance og opføre dig ordenligt og er som min kæreste eller osse så gør jeg det fuldt ud næste gang" sagde han roligt med et roligt smil før solbrillerne kørte ned og forsvandt samt høretelefonerne med rolige bevægelser

Vivian der var nåede indenfor døren og var på vej op af trapperne stoppede op. "hvad det giver ingen mening!"sagde hun og rystede på hovedet. "Du kan ikke bestemme over folk!"sagde hun vredt.

Han grinte før han langsomt røg af hende og blev til et menneske foran hende og tog fat i hende "den gift jeg gav i dig er en gift der gør at alt hvad jeg siger gør du" sagde han roligt og så ned af hendes næsten helt nøgne krop udover hendes BH og grinte "skal jeg blive kjole igen eller skal jeg voldtage dig lige her" sagde han roligt

Vivian slog armene om sig selv da han blev til et menneske foran hende.
Hvor hun dog hadede ham!
Hun blev en lille smule panisk da han fortalte om giften. Hun så dog stadig på ham med de altid nervøse og bekymrede øjne, men som havde fået et vredt glimt.
"kjole"svarede hun med sammen bidte tænder og slog blikket ned, hun følte sig udmyget af hans grin og den måde han behandlede hende på.

Han smilede roligt og blev til kjole på hendes krop igen "kom så af sted" sagde han ind i hendes øre lige inden han blev stiv og stille så hun kunne gå det sidste stykke med et roligt smil mens han ventede på at hun gjorde hans ordre

Vivian sukkede trist og begyndte at gå op af trapperne. Hun gik midt på trappen for ikke at komme til at røre gelænderet eller væggen.
Hun stoppede da hun nåede op på tredje hvor der var to døre. Hun gjorde bevægelsen som man gjorde når man stak hånden ned i lommen. "Øøh..."sagde hun da hun opdagede at hun jo ingen lommer havde, hun havde altid sin nøgler i lommen, men de lå i hendes tøj på biblioteket.

Pludselig blev hendes kjole til en nøgle i hendes hånd hun måtte hellere skynde sig for ellers ville hun jo blive set i kun BH af en eller anden han ville ikke være ond mod hende denne gang det var bare for at hun kunne komme ind i sin lejlighed

Vivian knurede nøglen hårdt indne hun stak ham i låsen og låste døren op. Så snart hun var kommet ind, smed hun ham fra sig på komoden der stod i gangen og forsvandt ind gennem en døråbning, der førte ind til hendes værelse. Hele huset var funklende rent, men Vivian i huset var der aldrig støv. Hun flåede sit skab op for at finde noget tøj.

Zero blev normal og skyndte sig ind til hende og hev hende ned på sengen og ligge "hvad var det du gjorde? Det gjorde altså ondt" sagde han og tvang hendes hænder om bag hende i et politigreb "håb for dine forældre ikke kommer hjem for så bliver det værst for dig" sagde han og begyndte at åbne sine bukser

Vivian skrig da det gik op for hende hvad han ville "Nej LAD VÆR!"hylede hun og prøvede at komme fri. "UNDSKYLD!" Hun blev ved med at vride sig og prøvede at få sine arme fri.

Han tog sine bukser ned "mener du det denne gang" spurgte han roligt "mener du undskyldningen? For vis du gør vil du nok aldrig gøre noget imod mig som gør ondt vel" sagde han roligt og lod sin lem under underbukserne røre hendes røv