en tur op til Vulkanen...

Abigail nikkede langsomt til hendes ord, uden egentligt at have noget at sige til det. Selvfølgelig fandtes der blindskrift. Det vidste hun da egentligt godt, selvom at det ikke lige var faldet hende ind. "Står der noget på bygningerne?" spurgte hun nysgerrigt, da Shurican nævnte det. "Hvad står der?"

"lidt forskelligt det kommer an på om der står noget" sagde hun"det kunne stå på forskellige sprog,der er f.eks Egypten hvor de skriver en Historie om deres fortid med Heroglyfer"hun trak sig på skuldre for hun viste ikke hvordan hun ellers skulle forklare det"hvad med dig hvad går du og laver"spurgte hun så.

Abigail kiggede rundt. "Er der nogen historier om denne vulkan?" spurgte hun med et svagt smil, inden hun besvarede hendes spørgsmål: "Går i skole og prøver på at falde til her i byen. Er næsten kun lige flyttet hertil."

"jo det er der "sagde hun og stirrede ned mod jorden"men har du ikke hørt om det i skolen "hun lavede en undrende ansigts udtryk og tænkte lidt for sig selv. Hun gik lidt rundt mens hun havde en lille melodi i hovedet,hun kunne mærke nogle regndråber lande på hendes fødder og tænkte at det begyndte at regne.

"Jeg..." Hun bed sig i underlæben og rømmede sig, flov over det at sige det hun skulle til at sige. "Jeg høre aldrig efter i skolen, så de kan sagtens have sagt noget om det, uden at jeg hørte det..." Hun lod den ene fod glide frem og tilbage i jorden foran sig, mens hun så ned i den. "Men hvis du kender historien, så kan du vel bare fortælle mig den?" Hun så hen på hende. "Jeg vil meget gerne høre den."

"tja godt nok så kender jeg ikke så meget til den for en kvinde fra mit hjemland fortalte mig kun at den har ligget der længe og at lavaen lever stadigvæk i den"sagde hun"den har ligget her i mange år men jeg ved ikke hvor mange men den er gammel"hun stirrede mod vulkanen "men jeg har hørt at for mange år siden var der en landsby uden for Vida der lå tæt på vulkanen,byens folk troede på guder,de kaldte deres gud for vulkangud og brugte vulkanen till at sende guden en offer"hun holdt en pause

Hun lyttede til historien eller faktaerne, som det egentligt mere var. "Hvor er den landsby så nu?" spurgte hun og så hen mod vulkanen. Hun vidste den var der. Hun kunne se omridset af noget stort, der kun kunne være en vulkan. "Og hvis vulkanen stadigt er aktiv, er vi så ikke i fare?" Hun havde mange spørgsmål og ville pludselig ønske, at hun havde hørt bedre efter i skolen. Det ville være meget simpler.

"det sige at vulkanen gik i udbrud hvor lavaen strømede ned mod byen,næsten alle folk nåede at flygte fra landsbyen men deres leder også kaldes kongen samt nogle af hans vagter nåedet ikke at komme væk fra byen.Det ende med at lavaen dækkede hele byen til og høvdingen samt hans vagter døde"sagde hun så"det siges at byen stadigvæk findes og ligger under jorden,det siges også at høvdings lig og vagternes lig ligger inde i den bygning hvor høvding boede " hun holdt igen.

Hun nikkede langsomt. "Så et eller andet sted under jorden her, ligger lig af høvdingen og hans vagter." sagde hun og så ned på jorden. Det var egentligt sjovt at tænke på, hvordan alt er forbundet med en historie. Sådan havde hun aldrig tænkt på det før. "Har alt en historie?"

"måske eller måske ikke,man ved at de forskellige monumenter i de forskellige lande har en historie men jeg kan ikke sige om alt har en historie"sagde hun og trak sig på skuldre og kunne ikke komme på noget at sige,hun gik lidt frem og tilbage mens hun tænkte på hvad hun skulle sige"så du hører aldrig efter i skole får du så ikke problemer "spurgte hun så

"Men når der kan være forbundet en historie til en vulkan, så er der vel også historier bag så mange andre ting." sagde hun smilende og prøvede at forestille sig, hvad der kunne være sket så mange steder. Historien bag skolen, bag husene, bag... ja, bag alt. "Nej, faktisk ikke." sagde hun, lettere overrasket over spørgsmålet. "Jeg høre ikke efter, men jeg larmer heller ikke. For jeg nogen papirer så laver jeg dem, men ellers er jeg ikke rigtigt til stede mentalt... Det er den nemmeste måde at slippe for problemer. Sådan ser jeg i hvert fald på det."

"okey men så lærer du ikke noget"sagde hun"er det spænende det I lærer " hun viste ikke rigtigt noget om at gå i skole for det har hun heler ikke selvom hun godt kunne tænke sig at gå i skole men det havde hun bare ikke penge til"og hvordan er niveauet egentlig altså der mener jeg er det let-mellem-svært og hvad laver I "

Hun tænkte lidt over spørgsmålet. Var det spændende at gå i skole? Nej, egentligt ikke. Men det ville det nok være for nogen, der ikke har gået i skole før. "Det kommer nok lidt an på hvem man er. Jeg synes ikke det er spændende. Det er bare en lærer, der står og fortæller ting. Giver en en række opgaver som man skal lave, også snakker de lidt mere. Enten til hele klassen eller også kun til en." Hun trak på skulderne og så hen mod Shurican. "Det er mellem, hverken svært eller let.... Har du aldrig gået i skole?"

"nej det har jeg ikke"sagde hun"jeg måtte selv få lidt viden men ellers havde jeg haft en slags lærer mester der fortalte mig lidt om tingene når vi sad og drak te men ellers lærte han mig lidt af kampens kunst som kungfu"sagde hun og trak sig på skuldrene"men efter hans død måtte jeg selv skaffe viden altså at jeg selv måtte lærer noget"

"Du virker ellers ret klog." sagde hun og pludselig faldt det hende ind, at ikke alle havde levet et så fredfyldt liv som hende selv. "Hvorfor skulle du lærer kungfu?"

"for at forsvare mig selv selvfølgeligt"sagde hun "men det var også det der gjore det at jeg har evnen til at se selvom jeg er blind,det var ikke kun kungfu men også at lærer jord,vand,ild og luft betvingelser for før jeg fik en undervisning i det der var jeg svag og måtte løbe væk hele tiden"hun stirrede i jorden"men jeg kom også slem til skade den gang men efter min lærer mester lærte mig kungfu og betvingelser der har jeg simple hen brugt det til at forsvare mig selv og jeg kunne se hvor jeg gik hen uden at skulle støde ind i et træ"

Abigail tøvede. Hun vidste egentligt ikke helt, hvad hun skulle sige til det. "Så er det jo godt, at du lærte det..." fik hun endelig sagt. Det var altid noget at det også gjorde så hun ikke stødte ind i et træ. "Tror du, at du kan lærer mig det?"

"det ved jeg ikke "sagde hun lidt tøvende og mærkede regnen begynde at øsse ned på dem.Hun viste ikke om hun kunne lærer Abigail det eller jo nok kongfu men det vil nok være lidt svært at lærer hende betvingelser,hun tænkte på om Abigail ville hører efter hvis hun ikke hørte efter i skolen.

Abigail så hen mod Shurican, eller der hvor det lød som om at hendes stemme kom fra. "Jeg vil virkelig gerne lærer det... Skal nok høre efter og gøre mit bedste for at lærer det." Hun havde trods alt lige sagt, at hun ikke hørte efter i skolen, så hun mente at det var på sin plads at tilføje at hun nok skulle høre efter.

"tja jeg tror ikke at jeg kan lærer "sagde hun og viste ikke hvordan hun skulle forklare det"jeg har faktisk ikke prøvet at lærer andre noget"hun stirrede ned i jorden men hun mærkede hvordan regnen begyndte at gøre hendes tøj lidt gennemblødt,hun ville gerne prøve at lærer andre noget men hun havde en fornemmelse at det ikke ville gå godt.

"Engang skal jo være den første." sagde Abigail og smilede lidt. "Vil du ikke nok forsøge? Hvis det ikke virker, så er det sådan det er." Hun trak på skulderne og så op på regnvejret. Det var virkelig upraktisk, når hun ikke havde tøj på til regnvejr. Hurtigt, alt for hurtigt, blev hendes tøj gennemblødt og hun begyndte at fryse.

"okey så"sagde hun så"men vi venter til i morgen for det regner og du begynder vist at fryse" hun tænkte lidt og viste ikke hvad hun skulle sige så hun tav.

Abigail nikkede. "Det passer mig fint. Der kan jeg nok også se noget." Hun smilede lidt. "Fryser du ikke?"

"nej er faktisk ved at vende mig til det "sagde hun med et smil på læben"jeg har prøvet at være ude i regnen uden at have varmt tøj på "

"Sådan er det vel, når man er uden hus." mumlede Abigial og lagde armene om sig selv. Hun havde kun en trøje udover sit almindelige tøj, så det var ikke ligefrem varmt.