Kampen i skoven

S_Skoven
T_15.00
O_træer
P_trænings tøj
V_Lidt blæst i skovens træer



Jaster var ude i skoven for at træne sine evner. Han syntes ikke at han var stærk nok inde for sine evner han ville være stærkere end han var både i sine evner og styrke. Men lige nu var han i gang med at træne sin fysiske styrke og det kunne man jo på mange måder men denne måde han gjorde det på var at det også øgede hans fart lidt. Men det var ikke ret meget det var mest hans styrke der blev styrket. Han kiggede på et tykt træ *hvad mon jeg kan ud rette mod det træ der*tænkte han og knyttede den ene hånd og løb lige mod træet med den og hamrede den lige ind i træet. Man kunne høre en revne der gik hele vejen gennem træet nu. Han fjernede sin hånd og kiggede på træet *hm så stærk er jeg altså men det er kun et træ*tænkte han og kiggede sig stille rundt han havde på fornemmelsen at han ikke var alene men at der var en der holdte øje med det han lavede i skoven "er her nogen her"spurgte han og kiggede rundt uden at kunne se nogen "for hvis der er det må du godt komme frem og det skal være nu"sagde han og ventede på svar fra den/dem der holdte øje med ham.
Tre kutteklædte personer kom frem fra skoves mørke de havde stået og holdt øje med ham i stilhed den ene gik til angreb på ham men det tog ham ikke ret lang tid før han havde fået den person ned med nakken men ikke dræbt kun hårdt såret men så gik den anden til angreb på ham og der gik så lidt længere tid før han fik den person til at falde om af de sår personen havde fået den tredje kiggede på de to andre "gud hvor er i svage i kunne ikke engang klare ham sikke et spild i er i to"sagde den tredje person og kiggede så hen på Jaster som stod parat til at banke ham "men mig får du ikke så let ramt på som de to der"sagde den tredje til jaster og satte i løb mod Jaster. Jaster løb hende mod den tredje de mødtes i nærkamp men de undveg hinandens angreb det var som om den tredje person kendte til Jasters kamp teknik og alt det lige meget hvad jaster gjorde undveg hans modstander ham og omvendt de kunne umuligt ramme hinanden på den måde men de kæmpede længe.
Men så gjorde Jaster noget andet end modstanderen havde regnet med han slog sin modstander lige i maven og sparkede ham lige op i brystkasse da modstanderen lænede sig fremover på grund af slaget i maven så han ville falde bagover "u u umulig hvordan kan du det jeg kender jo alle dine bevægelser"sagde den tredje person til ham og kiggede op på Jaster "man kan jo altid lære noget nyt ikke"sagde han og kiggede på sin modstander som nu lå på jorden.
Den tredje person rejste sig op igen og gik til angreb på ham igen men nu gjorde jaster hele tiden nye bevægelser og tekniker så nu gav de hinanden bank så det endte med at de begge lå på jorden og kunne ikke rigtig bevæge sig på nogen måde *det er da en værdi modstander ham der*tænkte han og lå bare på jorden den tredjes små hjælpere var kommet på bene igen og hjælp den trejde person op og de forsvandt igen *skvadt det er hvad de tre er*tænkte han mens han lå på jorden som et let bytte for en eller anden *jeg håber der kommer en og finder mig for jeg kan ikke bevæge mig*tænkte han og lå bare og ventede i skoven.

Shurican hvade trænet lidt ude i skoven,hun var stadigvæk i sin Hospitals tøj for hun var ikke sendt tilbag på hospitalet endnu.Hun måtte væk fra den mørke gyde da sygeplejsker og læger ledte efter hende der,så hun tog ud i skoven og prøver at komme sig over sygdommen ved at træne.Hun kunne stdaigvæk føle at hun var syg men det inorrede hun og gik videre,hun kunne hører at der var nogen der var igang med at træne eller så'n da hun var kommet lidt længer ind i skoven.

Jaster lå stille dybt inde i skoven og prøvede at trække sig hen til et træ men det var temmelig svært for ham når han var så skadet som han nu var og han syntes at hans ene arm var brækket så han brugte den ikke til noget lige nu han fik sig kæmpet hen til træet og prøvede nu på at få sig op og sidde op af træet men det var vildt svært for ham når han ikke ville bruge sin ene arm så skadet som den var men til sidst fik han kæmpet sig op og sidde og sad bare op af træet og kiggede svagt rundt *er der slet ikke nogen der kan hjælp mig i denne skov her*tænkte han lidt små surt og lukkede sine øjne og tog sig til armen *hvad gør jeg hvis de kommer igen jeg kan ikke kæmpe sådan her det er alt for farligt for mig jeg vil kunne dø men var det ikke også det de prøvede på at gøre*tænkte han og kiggede rundt og kunne ikke rejse sig op.
Han sad og kiggede så lidt rundt om sig selv med et svagt blik i sine øjne "er der nogen her"sagde han meget svagt og lukkede sine øjne han kunne ikke holde sig ret meget oppe længere og faldt til siden og lå bare med lukket øjne.

Hun gik lidt nærmer "Hallo"sagde hun og lænede sig op af et træ.Hun lyttede lidt og måtte sige noget men hun kunne ikke komme på mere at sige.

//ej kan du ikke prøve at skrive mere please prøver på at blive mere kreativ//

/jo så okey,men det er ikke sikkert jeg kan for er ved at løbe tør for ideer at skrive//

//tak//

/hm men ved ikke hvor jeg skal starte henne,er vist røget ud af det//

//læs det jeg skrev//

Shurican var ude i skoven,hun kunne ikke længer være i undergrunden efter som de læger og sygeplejsker ved at hun ville være der hvis hun ikke var andre steder.Hun var i ført det tøj hun havde på da hun var indlagt på hospitalet,hun kunne ikke stole på dem.Men da hun kom længere ud i skoven hørte hun noget,en kamp.Hun lyttede efter og prøvede at se om hun kunne finde stedet,hun kunne hører en drenge stemme*Jaster*tænkte hun og gik videre uden at stoppe. Hun lyttede efter og prøve at komme der hen,hun lavede sig om til en tigere.Hun stoppede kun op for at hører,lugte og føle,hun havde færten af ham.Men hvem han er sammen med ved hun ikke.Hun skulle nok få svaret og løb videre gennem tæerne og buskene,hun var følte sig svag men alligevel holdt hun sig oppe.Hun kunne mækr sårene svig i hendes krop,men det inorrede hun og måtte hjælpe hvis der var problemer.