Nyt møde, nyt sted-Jaster

T::Aften ca
O::Træer, nogle bænke, borde og stole, og en lille hytte
V::Kølligt lidt vinde indimellem
S::Skoven

___________________________________________________

Namine stod på en gren højt oppe i et træ hun havde sin keyblade med sig,
og øvede i at træne med den hun var ikke så god endnu men det ville hun gerne lave om på.
Håret var langt og lyseblondt, hang løst ned over skulderen og lidt ned ad ryggen, pandehåret hang lidt ned i
øjnene men det skyggede ikke for hendes smukke krystal blå øjne. Hun havde en lårkort silkeblå kjole på,
selvom hun ikke have nogen jakke på eller noget så frøs hun slet ikke. Hun gik et skridt frem på grenen og håbede ikke hun faldt ned men skulle hun også det så måtte hun slå sine kridhvide vinger ud.

Jaster var kommet ud i skoven for at følte for at gå sig en tur og se hvad der skete der ude og sådan nogen ting og der var sikkert også nogen for han kunne mærke en eller andens nærvær og det kunne være sjovt at se hvem det var så han gik vider han havde sin kappe på med hætten over hoveder og et svær på ryggen og handsker og sko og sine sorte bukser og hvid t-shirt.
Han kom tættere på personen og stod nu og kiggede på hende eftersom det var en pige

Hun hørte ikke nogen men kiggede ned for at være sikker på at der ikke var nogen hun syntes at skikkelsen så tydeliger ud måske var den på vej hen mod hende. Hun var klar med sit keyblade i hånden for at forsvare sig tænk hvis de tvar et monster der var ude på at dræbe hende. Hun gik stille ned på en gren under hende og en til så hun kiggede på ham en drneg der var ankommet herind i skoven. Namine kiggede studerende på ham han så meget stærk ud måske alt for stærk han avr sikkert heller ikke et menneske. Hendes kjole var stadig den smukke farver ikke krøllet eller noget.

Han kiggede op på hende og smilte for sig selv "du må da gerne komme ned"sagde han stille og roligt og ville ikke gøre hende noget uden nogen grund for at gøre det "hvem er du og hvad laver du her ude"sagde han og kiggede på hende hun ville ikke kunne se hans ansigt for hans kappe og hætten over hovedet så han var som skjult når hætten var over han hovede

Hun smillede lidt da hun hørte ham og fik sig selv klatret ned fra træet hun stod med keybladen i hånden den hang lidt løst ned fordi armen hvori keybladen var i også hang ned. Hun kiggede på ham"Mit navn er Namine..Fuldenavn Namine Gold hyggeligt at møde dig hvad hedder du og hvad laver du herude i skoven"spurgte hun og kiggede rundt mens hun holdte den ene arm over sig kølligt var der måske ligefrem alt for koldt."Jeg gik herud for at træne"sagde hun med et smil

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og kiggede lidt på det hun stod med i hånden "Namine navnet er Jaster efternavn Trasio"sagde han og kiggede på hende "jeg er skam bare ude og gå en tur og hvorfor træner du"sagde han og kiggede undrede på hende men smilte stille

Namine smillede og najede høfligt for ham hun plejede altid at gøre de tmod de nye mennesker, væsner, folk hun mødte"Hyggeligt at møde dig Jaster jeg trænede lidt for at blive stærkere men det hjælper ikke så meget her på jorden så jeg ville prøve fra luften og klatrede op i det træ her"sagde hun og klappede på træstammen. Hun kiggede så hen på ham igen"Nyder du at gå rundt her i skoven"spurgte hun venligt med et smil over læben

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "okay så du vil være stærkere"sagde han og kiggede stadig på hende "ja det dejligt fredeligt at gå her ude og tænke på ting som skal tænkes over og sådan noget"sagde han med et smil på sine læber og gik lidt tættere på hende


//kender du Zero som er på vie la mort det nemlig ham der er Deamon på Dbz-univeres//

Namine smillede og nikkede hun så sig lidt rundt og holdte så hånden tættere over hende"Meget skoven her er så smuk at være i og tæt ved jeg elsker at træne her det hyggeligt men svært for jeg skal nå meget hvis jeg vil være mega stærk hihi"sagde hun med et smil og lagde hovedte på skrå hun kiggede på ham"Hvis du ahr lyst vil du så ikke hjælpe mig med min træning"spurgte hun håbfuldt.

//Nej ham kender jeg hvist ikke men har set ham på vie så fedt^^//

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "okay det var da godt at du kan lide det"sagde han og kiggede rundt "ja der er flot her ude"Sagde han og kiggede på hende "hvordan skulle jeg kunne jeg hjælpe dig med at træne"sagde han og kiggede på hende

Namine smillede lidt til ham og kiggede på ham"Har du et sværd for så kan du kæmpe imod mig det vil styrke mig i kamp"sagde hun smillende og kiggede på ham"Hvis du vil ellers kan vi jo lave noget du har lyst til"spurgte hun som et forslag

Han kiggede på hende "okay kan jeg da godt hvis du har brug for det"sagde han og tog sit svær frem "skal nok lade være med at gå for hårdt mod dig"sagde han med et stille smil og kiggede på hende "også kan vi lave noget andet bagefter"sagde han venligt

Namine nikkede og smillede og gik lidt væk fra ham"Mange tak og ja det kan vi det har du ret i jeg lover ikke at skade dig hårdt"sagde hun nikkende og rettede keybaldet frem mod ham

Han kiggede på hende "skade mig jeg er skam god til at beskytte mig med sværd"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber "og hvis du kommer til det kan du vel også tage dig af mig ikke"sagde han og kiggede på hende

Namine smillede og nikkede lidt til det han sagde hun stod med sværdet rettet mod sig selv lidt"Jo det skal jeg nok jeg lover at passe på ikke at skade dig hårdt"sagde hun og sank keybladet lidt ned men kiggede så op på ham hun skulle lige til at løbe hen mod ham for at starte et angreb"Er du klar"spurgte hun venligt

Han kiggede på hende "ja det er jeg skam"sagde han og kiggede på hende og stod klar til at beskytte sig mod hendes angreb som det så ud til at hun var i gang med at lave

Namine gjorde sig klar til at løbe hen mod ham og det gjorde hun hun smillede lidt og rækte sværdet lidt tilbage så hun kunne lave et sving med det mod ham bagefter hun håbede ikke det ramte ham hårdt.

Han kiggede på hende og stod lidt og da hun ville svinge sit sværd mod ham holdte han hurtigt med sit sværd og beskyttede sig mod hende angreb

Namine smillede lidt og ærgede sig lidt over at han beskyttede sig mod hendes angreb hun spredte sine hvide vinger ud og fløj lidt op så hun kunne lave et luft angreb fra oven hun rækte sværdet mod ham"Vær Parat!"råbte hun venligt mod ham

Han kiggede på hende og smilte stille og var rolig. (skruer lige tiden lidt frem okay)
Et par timer senere var det færdig begge to han tøj havde fået lidt flænger men ikke maget og kiggede på hende "har du det godt"spurgte han med et stille smil

Namine kiggede på sit knæ der blødte lidt hun rystede lidt på hovedte det gjorde meget ondt smerten i knæet var slemt og hun bed tænderne sammen"Av!"sagde hun højt mens hun tog sig til knæet og kiggede på ham"Er du okay Jaster"spurgte hun med hovedet på skrå. Han så helt fin ud men hun undrede meget over hvordan hun kunne få det skramme og at det ville bløde.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "ja jeg er skam okay det mere dig jeg tænker på"sagde han og gik hen til hende og løftede hende op og smilte til hende "det gik vist lidt for hårdt alligevel"sagde han og kiggede på hende og begyndte så stille og gå gennem skoven "vi kan tage hjem til mig så kan vi kigge på dit knæ"sagde han med et smil

Namine kiggede på ham mens hun smillede lidt og nikkede"Ja det lyder som en meget god ide mange tak Jaster det sødt af dig meget"sagde hun og nikkede hun lagde sit hoved ind til hans bryst mens hun kiggede på sit knæ der dryppede med få bloddråber. Hvis der var vampyre ville de nok kunne lugte det men måske var der ingen vampyre.

Han gik stille og roligt vider og smilte til hende "det var da så lidt Namine"sagde han og gik vider gennem skoven. Han havde lugtet hendes blod som den vampyr han var men han ville ikke skade denne nuttede dejlige person på nogen måde så han smilte stille og gik vider og de var nu næsten hjemme ved ham

Namine smillede stort til ahm hun var så glad for ayt han ville bære hende og at han ville hjælpe hende det betød rigtig meget for hende"Tak fordi du vil hjælpe mig Jaster det jeg meget glad for"sagde hun og smillede kært til ham mens hun stadig havde lænet sit hoved ind mod hans bryst"Hvad er du enlig et menneske?"spurgte hun med hovedet på skrå mens hun havde det ind mod hans bryst.