mørkets vej - Daniella

"nå men skal vi tage afsted?" spurgte han hende nysgerrigt

Daniella så en smule usikker på ham "okay..hvorhen?"spurgte hun

"hjem til mig selvfølgelig" sagde han med et smil. Det var et venligt smil.

"Aah"sagde Daniella og nikkede svagt, hun så kort på ham inden hun gik ud af køknet gennem stuen og ud i gangen for at hente sine stiletstøvler.

"du kan bare pakke det du vil have med så tager vi det med" sagde han imens han gik efter hende.

Daniella tog støvlerne på og tog sin læderjakke fra knagen. "Hvad skulle jeg tage med?"spurgte hun og så på ham.

"det ved jeg ikke. Din tandbørste eller sådan nogle ting" sagde han med et venligt smil

"Jeg flytter vel ikke ind"sagde Daniella mens hun tog sin jakke på og så på ham. "Jeg kan bare hente nogle ting senere hvis jeg får brug for dem"

"du kommer nok til at bo hos mig i nogle par dage. Men du finder hurtigt ud af hvorfor" sagde han med et venligt smil. Han viste at undervisningen kunne lave... problemer for mennesker.

"fint nok"sagde Daniella og forsvandt kort ind i stuen, hvorefter hun kom tilbage med en skuldertaske, hun havde hurtigt smidt noget tøj ned i den og sin tandbørste og en børste, mere behøvede hun vel ikke at tage med. Hun gik hen tilbage til Sakref og åbnede døren.

"jeg kan se at du er klar. Bare rolig resten af de ting du måske får brug for er allerede klar henne ved min borg. men kom her over og så vil vi tage derhen med det samme" sagde han med et venligt smil.

Daniella så på ham "Jeg skal lige finde mine nøgler til motorcyklen"sagde hun da hun kunne mærke at hun ikke havde dem i lommen.

"vi kommer ikke til at køre derhen" sagde Sakref til hende.

"Skal vi gå?"spurgte Daniella og så på ham, hun gad nu ikke at gå og gik mod stuen igen for at hente nøglerne der lå inde på komoden

"hvem har sagt at vi skal gå derhen?" spurgte han med et smil på sine læber.

Daniella så uforståeligt på ham "Hvad skal vi så?"spurgte hun og lignede mere eller mindre et spørgsmålstegn.

"vi tager den nemme vej vi tager den magiske vej" sagde han med et smil.

"Nåårh"sagde Daniella og nikkede "Og hvordan fungere den?"

"nemt nok jeg gør bare sådan her" sagde han og tog en lille flaske frem fra sin lomme og hældte det ud på gulvet. Få sekunder efter begyndte væsken at lyse på gulvet og den formede sig til en cirkel som der ville have plads til at man kunne hoppe igennem. "så skal vi bare hoppe igennem cirklen og så er vi fremme foran min borg" sagde han med et smil.

Daniella så ned på gulvet, da han hældte noget ned på det. Hun rynkede panden og så på ham igen, hun troede nu ikke helt på at det var rigtigt at de skule hoppe i det.

"jeg kan se at du ikke er sikker på om du tør det her men hvad siger du til at vi hopper på samme tid?" spurgte han hende venligt.

Daniella så på ham og var ikke helt sikker på hvor megget hun egentlig havde lyst til at hoppe ned i..hvad det nu var. Hun trådte forsigtig hen til det og strakte halsen for at ned i det. "Mmmh..."

Det var som om man så et helt andet sted igennem et slags vindue eller noget i den stil men man kunne end til videre ikke se andet end jorden der var meget tæt på fordi den var nok vendt så de ikke ville lande sjovt når de hoppede i den.

"Jeg ved ikk, kan vi ikke køre?"spurgte Daniella med blikket rettet mod...jorden? det var ligesom at se gennem et vindue. Hun havde aldrig været særlig glad for højder, og at frivilligt at hoppe der ned i, var ike noget hun havde lyst til.

"det er ikke særlig højt det er ca en meter højde imellem portalen og jorden prøv at se" sagde han og hoppede ned stille og roligt og landede på sine ben på den anden side af portalen. "bare hop jeg skal nok gribe dig" sagde han til hende med et smil.