mørkets vej - Daniella

Daniella vente sig mod ham da hun nåede hen til motorcyklen og så på ham med et skeptisk blik og rystede derefter opgivene på hovedet og vente sig igen mod motorcyklen og tog hjelmen fra sædet. "En by af tosser"mumlede hun, mens hun tog hjelmen på, hun spænde den fast og satte sig op på motorcyklen og fandt et nøglebundt frem fra lommen.

"vil en tosse kunne det her" sagde han og knipsede med fingrene og pludslig gik et træ i nærheden i ild den sprang faktisk i luften med ild.

Daniella fik et chok da der gik ild i træet, og det ryk der gik igennem hende, fik motorcyklen til at vippe så hun mistede balancen og den vældtede med hende på. Hun udstødte et mindre hvin inden hun pludselig lå på jorden med motorcyklen over det højre ben, hun knaldede hovedet i jorden men havde jo hjemlen på så hun mærkede det ikke rigtigt, kun benet der var under motorcyklen kunne hun til gengæld mærke, et sekundt efter da det gik op for hende at hun lå på jorden med motorcyklen over sit ben.
Hun prøvede at skubbe motorcyklen væk fra sig, men den var for tung så hun prøvede i stedet for at få sin hjelm af, men kunne ikke holde hænderne nok i ro til at på spænderne op.

sakref gik hen og hjalp motercyklen væk fra hende's ben det var ikke svært for ham da han var overnaturlig stærk. der var stadig ild i træet men i det han knipsede igen efter han havde fjernet motercyklen væk fra hende's ben så stoppede ilden og træet var ikke engang blevet sort eller noget som helst selv bladene på træet var der stadig.

Daniella fik hjelmen af, mens han flyttede motorcyklen "Du syg, alle her er syge i hovederne!"hylede hun panisk, mens hun så mod træet der lige før havde været ild i. Hun smed hjelmen ved siden af sig og kom op at stå. Hun kunne ikke stå på det højre ben, og hun opdagede at hun blødte, en eller anden del på motorcyklen havde skrået hendes bukseben op 5 cm over knæet, og som også havde gået gennem hendes hud. Hun lod sig vældte ned på bagdelen, for nemmere at kunne se om det bare var overfladisk, det svigede i hvert fald, men hun kunne ikke se det for blodet.

"vi er ikke syge i hovedet det er bare fordi mennesker har ikke forstået hvad det er" sagde han og gik hen til hende og bukkede lidt i knæene og kiggede på såret "det er et grimt sår det der lad mig hjælpe dig" sagde han med venligt smil.

Daniella rassede bare forvirret og sagde ingenting hun hoppede kun lidt baglæns da han satte sig på hug foran hende. Hun skartænder "Jeg overlever" sagde hun og bukkede sig efter sin hjelm.

"slap af jeg har ingen grund til at skade dig tro mig" sagde han med et venligt smil.

Daniella skævede kort til ham, en fyr i festalavns kostume kunne nok ikke gøre nogen noget, men en fyr i festalavns kostume der kunne sætte ild til ting, der så alligevel ikke brændte? han kunne vel godt. Hun fik fandt i hjelmen og rettede sig op og hoppede hen til motorcyklen. Hvordan fanden skulle hun komme op på den, når hun kun kunne stå på det ene ben og hvordan skulle hun få den startet? Hun så på den lille jern rør lignene ting man startede den med med højre fod.

"hvis du giver mig lov til at kigge lidt bedre på såret så kan det være jeg kan hjælpe dig med det" sagde han med et venligt smil.

Daniella så på ham et par lange sekunder, hun var ikke helt sikker på at det var en god ide at lade ham se på det, men hun kunne alligevel ikke kommer hjem med det ben.
"Okay"sagde hun til sidst og stillede hjelmen på motorcyklens sæde.

"okay lad mig se" sagde han og kiggede lidt på såret imens han nussede sin hage med sin ene hånd "det der er ingenting jeg skal nok fikse det" sagde han med et smil og så trak han en lille flaske frem fra den ene inderlomme på hans tøj. i den lille flaske var der noget lilla i, det så ud til at være ingenting men han rystede så flasken stille og roligt og det lilla begyndte at lyse svagt op og så tog han proppen af flasken og hældte lidt af det på såret. det var tykt men dog stadig flydene det der lilla noget men i det, det ramte såret så spredte det sig i hele såret og det lyste og boblede svagt hvorefter at man faktisk kunne se hvordan såret begyndte at lukke sig og på ingen tid så var såret lukket. "sådan" sagde han med et venligt smil.

Daniella så på ham med et udtryk i øjnene der tydelig viste at hun ikke var helt tryk ved ham, da han fandt en flaske frem.
Hendes øjne hvilede på ham hele tden mens han hældte dens indhold på såret. Hun så først ned på benet da han sagde; sådan. "Mm" hun tog hjelmen igen der stod på sædet. "Tak"sagde hun til sidst og bed sig svagt i læben. De var helt sikkert ikke normale i den her by, det var sikkert.

"jeg kan fornemme at du har masser af spørgsmål og hvis du vil have svar så kan du komme med mig eller komme senere hen til der hvor jeg bor for så vil jeg med glæde svare på alle dine spørgsmål.

Daniella lignede mere eller mindre et spørgsmåltegn, mest fordi hun blev helt forvirret hver gang han sagde noget. Hun fattede i hvert fald ikke noget og tænkte mest på at komme hjem så hurtigt hun kunne for at få lov til at besvime i sin seng og ikke besvime mens hun kørte. Måske hun bare skulle besvime nu? så ville alt være glemt når hun igen vågnede og hun ville køre hjem uden at risikere at køre galt..

"noget galt? du ser ikke ud til at have det godt" spurgte han hende han kunne se at hun var virkelig forvirret.

"Jeg har det fint"svarede Daniella hurtigt og trak hjelmen ned overhovedet. Hun spændte hurtigt spænderne og satte sig op på motorcyklen. Hun tænkte kun på at komme hurtigt hjem, så kunne hun få lov til at besvime i sin seng, hvis hun nåede hjem. Glemme denne mærkelige unaturlige dag, og kun huske den som en drøm.

sakref rystede lidt på hovedet da han så hende køre panisk væk fra det hele. men han ikke tænkt sig at lade hende tro at det hele bare var en drøm. han synes at hun skulle se hvad der faktisk gemmer sig i skyggen af hele verden så han begyndte gå stille og roligt den vej hun kørte.

Daniella gassede op og drejede skarp af vejen mod byen. Hun kørte altid hurtigt, men hun var aldrig blevet taget, men det skulle nok ske en dag men endtil videre kørte hun stadig næsten de dobbelte af hvad man måtte på de forskellige veje.
Hun holdt blikket på vejen foran sig, mens hun drønnede af sted. Hun satte farten ned da hun nåede et stykke ind i byen, der var for mange mennesker så hun kørte aldrig forstærkt der. Hun dejede ned mod den by del hvor de mere velhavende boede. der kørte mere politi rundt i disse gader, da der var mere at stjæle men også fordi nogle af beboerne betalte politiet for at komme oftere på besøg.

da sakref opdagede at han ikke kunne se hende så hoppede han op og i det han hoppede så kom der en sort røg bag på hans ryg, og ud af den røg foldede der 2 store dragevinger ud og med et vingeslags så var han oppe i luften og fløj hen imod der hvor hun kørte hen.

Daniella drejede ind på en lang gade, hvor der hele vejen ned var blevet opført luksus lejligheder, alle bygninger var hvide. Hun drejede ind på det højre fortorv ved det tredje bygning. Hun holdt et øjeblik for at trykke på en knap på et moderne kontrolpanel, hvor efter bygningens garage åbnede sig langsomt. Hun gassede lidt op og kørte langsomt ind. Der holdt fire store biler, ingen af dem var hendes, men de andre i bygningens.
Daniella parkerede sin motorcykel i hjørnet, og lagde sin hjelm ind i et skab, som hun låste med en nøgle fra det store nøgle bundt, hun havde utallige nøgler til alle de værelser, de huse hun havde boet i. Hun havde flyttet meget rundt.
Hun gik ud igen og lukkede garagen igen og gik hen til hovededøren. Man skulle ikke bruge en nøgle, men en kode på fire cifre. Hun trykkede dem hurtigt og forsvandt ind gennem døren og gik med hurtige skridt hen til elevartoren. Hun trykkede utålmodigt flere gange på knappen der skulle kalde den ned.

sakref nåede lige precist at få et glimt af hvor hun kørte hen, han tog så derefter et stort vingeslag og fløj hen imod det store hus. han fløj op på taget, hvor han derefter gjorde sine vinger om til røg igen så hans ryg var helt normal igen. han kiggede lidt rundt for at se sig omkring, han stod ca i midten af husets tage med indgangs døren bag sig, hvorefter han gik stille og roligt til venstre hen af taget. Da han var nået kanten så kiggede han ned, og så efter om hvad der var, han sprang derefter ned af taget og landede på benene. Han kiggede lidt rundt igen, og gik hen til vinduet for at se indenfor.

Daniella sukkede dybt da den velkendte lyd fra elevatoren der nåede ned, det lille ding der brød stilheden i opgangen. Hun trådte hurtigt ind og så på etage knapperne, hun bed sig svagt i underlæben da hun lod fingeren glide over knapperne til hun tilsidt trykkede på knappen under tre tallet.
Der var fem etager, men kun en lejlighed på hver, det var som fem huse der var blevet stablet oven på hinanden.
Daniella nynnede svagt med på den irriterende musik i elevatoren. Hun så op på højtalerne i loftet, hun ville gerne smadre dem, men hun ville nok bare få ballede da der var kamara over alt i bygningen. Hun smuttede hurtige ud da dørene gik op. Hun fandt sine nøgler frem og fandt nøglen der passede til døren.

sakref hørte hvordan en elevator kørte pludslig op af. han lyttede godt efter om hvornår elevatoren ville stoppe så han viste hvor han skulle hen, han havde en sindssyg god hørelse, det gælder praktisk talt alt ved ham men selvfølgelig har han sine svagheder.

Daniella skramlede lidt ved låsen inden hun fik døren låst op, hendes hænder rystede en smule.
Hun smuttede hurtigt ind og lukkede døren hårdt i bag sig og rakte automatisk ud med hånden og låste døren. Hun tog sine stiletstøvler af og blev en smule lavere. Hun sparkede dem ind til siden og smed læderjakken på gulvet.
Hun gik fra den store gang ind i en kæmpe stue, der virkede for stor til bygningen. Men det var fordi alle væggene var hvide og der var få møbler. Hun var der jo kun selv og skulle ikke bruge flere møbler så.
Hun gik forbi en reol på vej ind til sit soveværelse, hvor der stod et fotografi, det eneste fotografi i lejligheden. En ung kvinde med lysebrunt hår og gråblå øjne sad på hug og krammede en lille 3-årig pige med blondt hår og de samme øjne, ved siden af sad en ung mand med mere lysegyldent hår og med mørkeblå øjne. De smilede alle sammen. Daniella forsvandt ind på sit soveværelse.