flygtet længere ind i undergrunden for at holde sig skjuld(alexia)

"Hvorfor jage én uden at havde en grund?"sagde Alexia og så rundt igen.

"sygeplejskrne jager mig fordi at jeg har en sygdom der gøre mig sindsyg og elementernes vogter ville have at jeg lever med dem og dert mener jeg væk fra mine venner"sagde hun og stirrede ned i jorden.

"Nåårh"Sagde Alexia langtrukket og nikkede svagt.

"jeg har altid opholdt mig her nede i undergrunden"sagde hun"jeg kunne ikke finde et sted at bo,altså i en ordenligt hus" hun satte sig ned.

"Der er ellers mange billige lejligheder der hvor jeg bor"sagde Alexia og så på hende.

"jamen alligevel burde jeg blive boende her for her kan jeg jordbetvinge "sagde hun selvom hun ikke kunne lide at bo så'n her,men alligevel så var det den eneste sted hvor hun kunne jordbetvinge.

"Det er vel rigtigt nok"sagde Alexia og pillede igen ved sit lange hvide hår og så nervøst rundt

"forstår du jeg er neutraljin for jeg venter og lytter enden jeg angriber mine fjender,jeg ser med jordbetvingelse "sagde hun "som man siger i kina så kan man nævne tre jiner,positivjin,Negativjin og neutraljin"hun lavede en slags port i væggende som stod der.Hun gik ikke før det var nødvendigt.

Alexia nikkede imponeret.
Hun aldrig hørt om den slags og var blevet facineret af det.

Shurican satte sig ned på jorden,hun kunne mærke noget"der kommer nogen"sagde hun og mærkede det i jorden"jeg ved ikke hvad men den der er mange"hun rejste sig op og lyttede.

Alexia lukkede sine mørke øjne og vente sig om og lyttede.
"Mmhm...Dine venner måske"sagde hun og slog i luften med sine store hvide vinger og så på Shurican over skulderen

"nej "sagde hun og lyttede efter"mine venner ville ikke prøve at springe stedet her af"hun kunne hører at de ville prøve at springe stedet her af"der er noget her som de er ude efter men kan ikke få fat i det efter som det nærmest ligger under væggende og man kan kun få fat i det ved at springe stedet her af"

Alexia nikkede og så i retning af lydene "Hvad gør vi?"spurgte hun og så på Shurican med hovedet lettere på skrå

"det ved jeg ikke,men jeg vil forhindre dem i at gøre det "saghde hun og begyndte at bevæge sig så hun jordbetvingede et hul øverst oppe,hun sprang op og betvingede noget hun kunne stå på "vil du med ellers skal jeg lave et sted hvor du kan være"spurgte hun så.

"Jeg tager da med"sagde Alexia og smilte. Hun sprædte sine ben lidt og slog kraftigt i luften. Hendes fødder løftede sig fra jorden og hun var i højde med Shurican.

Hun brugte sin jordbetvingnig for at komme ud oven over ingangen til undergrunden ,hun blev ved indtil hun kunne mærke regnen.Shurican lyttede og kunne hører noget der sprang.

Alexia fulgte hurtigt efter hende.

"hey hold så op "sagde hun vredt men de fortsatte så hun trampede hårdt ned i jorden hvor hun så fik løftet et stort klippestykke og kastede den ned mod dem.

Alexia stilte sig ved siden af Shurican og så på dem med sine mørke øjne og slog i luften med vingerne

de kiggede op "hey forsvind her fra "sagde lederen "hvem tror I lige I er "han så vred på dem"og vi tager ikke ordre fra en blind pige"tilføjede han og bad sine mænd om at fortsætte med arbejdet"ved du ikke hvem jeg er "spurgte hun ham"jeg er den stærkeste betvinger som i ikke kan klare " hun smilte

Alexia så på lederen og lagde hovedet på skrå. Hun så på Shurican og ventede på at se hvad hun havde tænkt sig at gøre.

"jamen hvorfor kommer du ikke her ned frøken og viser os hvad du dur til"sagde han med et grin"med glæde "sagde hun med et grinsmil i ansgitet.

Alexia så skiftevis på dem, mens hun legede med sit hvide hår og lyttede opmærktsomt.

Shurican stod for sig selv og gjore klar til kamp,arbejderne stod i en klynge og var klar til at angribe.Hun gjore tegn til at de skulle komme an,hun ventede og lyttede.

Alexia slog kraftigt i luften med sine vinger, så luften begyndte at virvle rundt om hende og fik hendes hår til at stå vildt rundt.