Man siger man skal holde sine venner tæt, men sine fjender endnu tættere (Aiko)

Tid: 22:30
sted: træningshallen
vejr: gårt det ser næste ud snart vil regn eller slud
Omgivelser: nogle få men der træner, men også mange står i kreds om Amber

Amber så helt forkert da hun kom en i træningshallen, hun havde lang kjole på af det fineste silke i farven, som sod godt med hendes blege hudfarve, sank svagt klump da så hvor mange der var, der fleste fik øje på Amber begyndte de stille sig i en rundkreds omkring. Hun nikkede svagt da de hilste på hende, men hun var et andet sted, tænkte på det Zann sagt og at amber var hans slave. bed svagt læben. hun blev stående i stiling som var meget afslappet.

Aiko var klædt i meget afslappet tøj. En sort, for stor T-shirt og et par grå, løse stof bukser. Hun havde tennissokker på og løbesko på.
Hun løb på løbebånd og havde gjort det hele dagen. Man skulle jo holde sig lidt i form. AIko bemærkede ikke vampyren tråde i rummet; hun var opslugt af sine egne spørgsmål og problemer.

Amber fik færten af Aiko og himmlede med øjene og bed sig svagt i læben, deres sidste møde havde ikke været det mest pefekte. bed sig endnu en gang svagt læben " jeg må gå nu" sagde hun til mændene. Med meget lav og hvislende stemme, hun betragtede Aiko som heldigvis ikke havde fåe øje på hende endnu. Hun lod tungen glide hurtigt henover sine læber.

Kilometertrælleren sagde: 195km. Aiko smilede *Pænt godt for en dæmon*.
Men så lugtede hun noget, der gjorde glæden kortvarig. "Amber" hvislede hun. Sjovt nok havde hun ingen stærke følelser mod Amber. Aiko trak ligeglad på skuldrene *Hvis hun smutter på grund af lidt modstand i enkelt gang, er hun fandeme ikke værdig til at være vampyr*.

Hun bed tænder hårdt sammen, da mændene ikke ville lade hende gå, hun knyttede sine hænder sammen " hvad er det ikke forstår" udbrød amber meget højt måske for højt, ville gå fordi hun ikke kæmpe imod Aiko ihvertfald ikke der var risikabelt. fik langt mast sig flokken mænd over imod døren det sidste gang hun skulle her ind vendte blikket imod Aikosmiled svagt " hey Aiko" sagde hun smilede

Aiko smilede tilbage, dog lidt forbeholden "Yo Amber". Hun standsede løbebånder, da der stod 200km. Hun gik langsomt hen imod vampyren og fejede sin vansflaske op med hånden. Hun smilede igen og nikkede over mod mændene, der var kom gående hen imod dem, "Har du prøv lidt hjælp til dem der?". Hun grinede. Hun grinede faktisk, ike håndig, ondt eller lusket. Det var et normalt grin, som når man griner til sin ven.

Amber blev smule overrasket, men nikkede så.´Hun havde hvist bruge for hjælp til slippe af med dem. Hun begyndte selv grine det drog meget reserveret grin og det kom hende ikke nemt at grine. " jeg hvis godt bruge noget hjælp" svarede hun og bed svagt læben.

Aiko smilede bredt "Det sådan ud". Det var klart at Amber ikke ville kæmpe ville nu, fik Aiko hen og klappede hende påskulderen.
Der var syv mænd. Hun gik hen mod den, der var tættest på. Den tog fat i hans bluse og vendte om ham. Derefter slog hun med siden af sin flade hånd på hans nakke. Det fik ham til at gå ud som, når man puster et lys ud. Hun gentog processen med to andre mænd.

hun kiggede forbasvset mændene faldte jorden, hun så op Aiko med spørgende utryk havd var det pigen lavede, rakte tunge asf dem før hun atter lod sit blik falde aiko.

Aiko rynkede panden *Hvorfor nu det, min søde Amber?*.
Men hun havde ikke tid, til, at spørge da nogle mændene angreb hende under høje krigsbrøl. Hun gjorde det af med dem, på samme måde som de andre.

Amber anede ikke hvad hun skulle gøre, og kunne ikke andet end bare at se på det overraskede hende at Aiko var så stærk. hendes mund vendte sig til sidst op af i et anerkendede smil.

Aiko fik et øjeblik et overrasket blik *Amber smiler... anerkende? WTF?*.
Hun vendte sig mod de tilbage værende tre mænd og smilede lidt ondt til dem. De vaklede lidt tilbage, men gik ikke deres vej. De øvrige fitness-tildeltager var begyndt, at kigge ret meget på dem. "Jamen, Amber min søde ven, vil du gøre et fint kamptrick?" hun smilede igen og så hurtigt på Amber og så tilbage på mændene.

" mig" svarede hun en smule uforstående imens hendes blik faldte på de tre mænd som stadig stod overfor dem, hun kunne ikke rigtigt nogle kamp tricks, men kunne vel bruge sin evene på en af dem, amber stod grundede over det smule vidste ikke hvad hun skulle gøre.

Aiko nikkede og smilede svagt "ja, dig". Hun tog fat i den ene af mændene og rev ham hen ud Amber. Hun vendte manden om, så han stod med ryggen til dem "Se. Du skal slå hårdt lige her" -hun pegede på et sted under nakken- "Fjenden vil bevisme på ubestemt tid. Hvis du slå mega hårdt, dør fjenden. Og tadaah". For at demonstrere slå Aiko ham og fladt, for at understerege hendes ordm sammn på gulvet.

Amber havde ikke viget for noget i hendes liv, og meningsløst var en af de ting hun ikke sagde nej til, hun gik hen imod en af de tilbageværende mænd. før hun tøvende slog ned i det sted som Aiko havde vidst hende. Amber måtte havde ramt forkert ellere ikke havde slået hårdt nok for manden vendte sig rasende imod amber, som sendte ham et udfordende blik " du slår vel ikke på piger" mandens overarme var på størelse med to ambers overarme. Hun kiggede lige ind øjene imens hånligt smil spillede på hendes læber.

Aiko sukkede dramastisk "Nej, nej nej. Se nu, og nu skal du se godt efter". Hun gentog processen på den sidste mand. Hun lagde armene over kors og opdagede ud af øjenkrogen at alle stirrede på dem. Hun smilede "Nu skal du gøre det rigtigt. Du får et forsøg".

Amber nikkede bestemt * okay amber du skal gøre det rigtigt et forsøg* tænkte hun prøvede igen denne gang faldte manden til jorden og Amber smilede triumferende til Aiko. Hun var smule måløs over at hun også kunne gøre det, et bredt smil vokesede sig frem Ambers læber da hun kiggede på de andre som nu gloede på dem.

Aiko smilede og smilet udvikelde sig til en kort latter "Super, Amber".
Det der mest undrede Aiok var, at Amber og hende havde lige pludseligt blevet venner. What's up with that? Men hun var oprigtigt glad for det.
Den llers fjendtelige vampyr virkede sød og glad. Venskab var en ny følelse for hende, en følelse hun kun havde oplevet inden for de sidste to måneder. Alt havde forandret sig ved mødet med englen, Rosa. Alt. Og det ville aldrig blive det samme som før. Hun smilede igen.

Amber havde haft veninder, den hun havde været mennske, men det flere år siden, og den mærmet sig hende havde skubbet væk Aiko var sød, men man kunne aldrig vide meds Amber for det lå fjernt for hende det med venskaber. Hun havde lært klare sig uden stille krav til andre. nikkede svagt " jeg vidste ikke jeg havde det i mig" svarede hun smilede igen, Aiko var en af de første som havde set hende smile. et rigtigt smil ikke hånlige smil som hun kendt for.

Aiko besvarede nogenlunde oprigtigt glad "Alle har det i sig. Det er flamme inden i alle, som man bare skal have gjort større, for ellers går den ud".

Amber vidste ikke rigtigt hvad skulle sige, men betragtede Aiko før hun atter bed sig måske skulle præsentere sig. Selovom Aiko vidste hvem hun var havde deres sidste møde ikke været så godt. Hun rakte hånd frem imod Aiko " Amber Marie Van hauen" sagde hun selvom Aiko og amber havde mødtes før. smil var stadig venligt og varmt. Men Amber vidste ikke hvor dette her ville føre hen, men det kunne vel skade.

Aiko smilede imoødekommende, men stadig på vagt over situationen. Deres sidste møde havde ikke ligefrem været dejligt eller venskabeligt, men Amber så ud til at være en ny person. "Aiko" svarede hun bare. Hun havde aldrig kunnet huske sit efternavn og var egentlig også ligeglad.

Hun nikkede før lod sin kommen ned siden, det føltes underlig rart at være høflig over for denne person. Men amber ville altid være ond, sådasn skulle også være, men føles af at være rar kom bag på hende " nu har vi slået mænd ned hvad skal vi nu lave?" spurgte hun spændt på hvad Aiko kunne finde på.

Aiko satte sig osgå ned og trak på skuldrene. Hun kiggede lige "Slå flere mænd ned?" hun sgade det halvt for sjov og halvt for... at bare sige noget-

Amber var straks oppe der ville blive sjovt hun veg aldrig for noget især ikke når det havde noget med at gøre nogen ondt, elskede det og det meget sjovt. hun smilede svagt før hun kiggede rundt efter lette offere " lad os gøre det" sagde hun imens hendes blik stadig søgte efter nogen hun kunne slå.