Aften ved søen //Diemon//

Sted: søen
Tid: 23.46
Vejr: Skyfrit, aftenkøligt
Omgivelser: Det der er ved søen
Årstid: efterår


Daniella sad nede ved vandkanten. Hun havde sin lille sorte læderjakke på og grå jeans og selvfølgelig de sorte stileter hun gik med, for at blive højere.
Hendes hår var løst og hang ned over hendes skuldre og ryg. De lyseblågrå øjne var rettet mod søen, hvor månen spejlede sig i det urolige vand. Hun lænede sig tilbage og støttede sig til sine albuer og så op mod den sorte himmel, hvor tusinde stjerne blinkede. Hun sukkede kort af kedsomhed og så kort tilbage på sin sorte motorcykkel der holde et stykke bag hende.

Diemon slenterede langsomt ned imod søen han havde gået igennem så mange træer, buske at han var lige ved at fare vild. Hans lyseblonde gik ned til øjnene, de tomme, hvid-grå ligende øjne. Diemon havde hænderne begravet ned i hans bukselommer, hans busker var stramme og lavet med cowboystof og så havde de en sort farve. Han havde et par convers sko på helt ødelagte næsten. På overkroppen havde han en brun læderjakke med guld knapper i siderne(ava), en t-shirt med farver på indenunder(ava også:) ). Han gik lidt hurtigere da han fik lugten af en person nede ved søen. Han stod lidt bagved hende

Daniella havde vendt sig mod søen igen og havde trykket knæende op og lagt armene rundt om og hvilede sit hoved på knæende. Hun havde ikke lagt mærke til at der var kommet en anden til søen, men det var jo nok fordi at personen stod et stykke bag hende og endnu ikke havde gjordt hende opmærksom på dens tilstedeværelse.

Diemon smillede ved hans syn af denne persom foran ham han vidste at nu skulle han træde til og det gjorde han. Han stod ikke så tæt men lige tæt nok til at kunne prikke hende på skulderen og det gjorde han"Godaften mademoiselle"sagde han elegant og havde den hånd han havde prikket med fri fra bukselommen.

Daniella hoppede i siddende stilling, da han prikkede hende på skulderen og gispede også, næsten helt lydløst. "Godaften" hilste hun og havde vendt sig halvt om mod ham og så op på ham. Hendes lyse kvindestemme havde en amerikansk accent.
Hun trak sine fingre gennem sig lidt uglede hår, for at få det væk fra ansigtet.

Diemon kiggede på hende lidt studerende for at få hendes udseende ind i hans hukommelse"Hvad laver de herude så sent"spurgte han i venlig tone mens han gik nogle skridt frem for at se på søen og lidt rundt"Friskende sted"tilføjede han bagefter med et lille smil. Der gik ikke lang tid før han allerede var vendt om mod hende igen.

Daniella så på ham da han gik frem og derefter tilbage, mens han snakkede til hende. "Hvad laver de selv her?"spurgte hun og så op på ham, hun var altid lidt påpasselig over for fremmede hun mødte om aften, hun var engang blevet overfaldet af en sindsyg kvinde der havde bidt hende i halsen, så hun var lidt på vagt kan man vel sige, indtil hun havde lært personen at kende.

Diemon stod lidt skråt ved hende mens hans blik var på hende underligt at øjnene ikke var røde men det skete tit når han blev vred, ja noget i den stil. "Jeg nyder skam nattelivet det er mit yndlings punkt kan man godt sige"sagde han og rækte en hånd frem imod hende"Mit navn er Diemon Breakwood og deres navn er"spurgte han ventende til hende. Han kunne lugte hendes lugt og det var ikke en vampyr lugt så meget vidste han.

Daniella's blik hvilede på ham hele tiden og så kort på hans hånd inden hun tog den. "Daniella Miller"præsenterede hun sig selv og smilede et lille venlig smil, for ikke at virke sur og kedelig. Hun slap hans hånd og rejste sig op, og børstede lidt snavs af sine bukser. "Men kald mig Danny"tilføjede hun mens hun rejste sig op, "Det gør de fleste"

Diemon nikkede"Javel ja Danny hvad vil du nu svare mig hvad du laver herude"spurgte han venligt. Han kiggede fortsat på hende hun virkede mystisk på en underlig måde men det gjorde alle de nye han mødte, dme han ikke kendte sagde han altid at de virkede mystiske."Du kan kalde mig Diemon eller et kælenavn du finder på"tilføjede han til sidst.

"Mmm...før sad jeg ned herude"svarede Daniella og så ned på jorden hvor hun lige før havde siddet. Hun var tit nede ved søen og natten da hun godt kunne lide at månen altid spejlede sig i søen....godt nok kun når der var skyfrit, men det var der nu tit.
"Kan jeg kalde dig Die?"spurgte hun hurtigt, da hun ikke var sikker på at han ville kaldes "dø", og ville han ikke det kunne hun vel finde på et andet på et eller andet tidspunkt. Mens hun ventede på hans svar smilede hun venligt.

Diemon kiggede på hende og nikkede til hendes spørgsmål"Det må du gerne kalde mig"svarede han med et lille forsigtigt smil på læberne. Han havde ikke noget imod at blive kaldt -Dø- det lå trodsalt i hans navn. Diemon kiggede væk fra hende og ud på søen"Så stille der kan være hernede ved søen men også afslappende"sagde han i en lidt lav tone han kunne godt slappe af bare ved at kigge på søen, og når han havde selskab var det jo altid godt.

Daniella smilte venligt og så kort på Diemon, inden hun fulgte hans blik ud over søen. Hun klikkede med tungen og lod sig glide ned at sidde igen, hvor hun havde siddet da han kom. "Ja her er afslappende"sagde hun venligt og lænede sig en smule tilbage og støttede sig til sine arme ved at sætte hænderne i jorden bag sig, og så op i natte himlen.

Diemon satte sig ved siden af hende ned han nåede ikke sige noget før han havde set hendes motorcykel"er det deres "spurgte han og havde øjnene rettet på den. Han lagde mærke til græsset lidt underigt nok men måske var det fordi der også var de små smørblomster rundt omkring."Danny er du et menneske"spurgte han hende til sidst mens han kiggede hen på hende.

"Ja det er min"svarede Daniella venligt og så kort tilbage på sin motorcykel, da han spurgte om det var hendes. Hendes kæreste eje kunne man jo godt kalde den.
Daniella så en smule undrende ud da han spurgte om hun var et menneske, hun viste godt at der fantes væsner, men kun varulve og så en eller ung fyr der vist nok var dæmon eller et eller andet i den dur.
"Ja, det skulle jeg da mene at jeg er"svarede hun tilsidst med et muntert smil og vente sin opmærksomhed mod søen igen.

Diemon så roligt hen imod motorcykel og nikkede"den er meget flot"sagde han og nikkede, så kiggede han ud på søen lidt mens han lagde den ene håndryg ind til hans ene kind"Jeg kunne lugte mig lidt frem til at du var et menneske"svarede han til hende mens han havde vendt sit ansigt hen imod hende."Det er ikke tit man kan nyde søens stilhed og det er ikke hver dag jeg møder en pige der kører på motorcykel"sagde han med et bredt smil.

Daniella så på ham igen, da han snakkede. Hun smilte muntert af hans brede smil, han så nu sød ud når han smillede.
"Det er nu heller ikke hver dag jeg møder nogen som kan lugte at jeg er menneske"sagde hun med et muntert smil. Det var fantisk første gang nogen sagde at den kunne lugte at hun var et menneske.
Hun trak fingrene gennem tit hår, for at løsne de små knuder hun altid fik i håret, da hun ikke gjorde så meget ved at det var uglet.

Diemon kiggede på hende"Daniella hvor kommer de fra"spurgte han elegant og meget højligt som han jo altid var, men hvorfor være dum og træls når man kunne være sød og rar. Han studerede søens vand mens han støttede sine hånflader til græsset det græs han sad på"Jeg har ikke kørt på en motorcykel før jeg løber mest rundt"sagde han og kiggede ned i græsset "Ja et menneske det er du det afslører din lugt"sagde han uden et smil men alligevel et skjult smil.

Daniella smilede svagt og lagde sig ned i græsset "America"svarede hun med et lille smil og vende ansigtet mod ham, man kunne med det samme høre den amerikanske accent tage over. Det gjorde den ved nogle ord, som lød lidt som det samme på amerikansk.
"De kan da få en tur på den hvis du vil"sagde hun for at være venligt og så op i hilmen. "Okay, jeg lygter som et menneske, det er da godt"sagde hun muntert.